27-05-2018 10:00:17

Nordjyske Planlæggeres Pecha Kucha

Arrangør: Nordjyske Planlæggere, IDA Nord


Nordjyske Planlæggeres Pecha Kucha er årets mest uformelle arrangement. Det finder sted i forlængelse af årsmødet 2012.

Pecha Kucha er en præsentationsform, som vi gerne vil afprøve i Nordjyske Planlæggere. Hver oplægsholder må bruge præcis 20 slides, der hver vises i 20 sekunder. Det giver i alt en ramme på 6 minutter og 40 sekunder at tale i.

I vinteren 2011/2012 har bestyrelsen opfordret Nordjyske Planlæggeres medlemmer til at byde ind med et oplæg under det overordnede emne: Fremtidsbilleder – Verden i 2050. Det er der kommet en række interessante forslag ud af.

Og så er det sjovt. Du kender sikkert at sidde og være ved at falde i søvn til et kedeligt, lidt for langt oplæg med alt for meget tekst på præsentationen. Det gør Pecha Kucha formen radikalt op med, da der kun er billeder. Den stramme tidsstyring, hvor hver enkelt slide vises i præcis 20 sekunder stiller også store krav til oplægsholderen der både skal formidle meget præcist, men også meget kortfattet. Har man oplevet Pecha Kucha live, ved man at det er underholdende alene af denne grund!

Den 29. februar optræder kun i skudår. Derfor er datoen også lidt speciel, og det ønsker vi at sætte fokus på i Nordjyske Planlæggere med dette specielle arrangement. Det brede emne giver mulighed for at få mange forskellige emner på bordet, og måske kan vi blive inspitereret til fremtidige debatter og arrangementer i regi af Nordjyske Planlæggere.

Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at komme og høre en række underholdende og interessante oplæg som fx:

- Mads Jønsson, Lingvist og Ph.d. Aarhus Universitet, giver en introduktion til formidlingsformen og styrer begivenhedernes gang.

-
Mette Nielsen, Civilingeniør, fortæller om sin version af fremtidens mobilitet

- Lars Berg Møller, Civilingeniør, giver sin version af Norddanmarks rolle i fremtiden.

Flere oplæg vil komme på programmet op mod arrangementet.

Ved arrangementet disker vi op med snacks og drikkevarer, og sørger for en hyggelig og uformel stemning, der forhåbentlig giver god mulighed for hyggeligt samvær med andre planlæggere og studerende fra Nordjylland.

Det er gratis at deltage, men da der er begrænsede pladser, kræves der tilmelding.

Vel mødt.

Eventuelle spørgsmål vedrørende PechaKucha Night kan rettes til mailadressen:
np_ida@hotmail.com.

Umiddelbart inden dette arrangement afholdes der Årsmøde i Nordjyske Planlæggere. Årsmødet starter kl. 17.00 og fra 18.30 - 19.30 er der gratis spisning. Ønsker du at deltage i årsmødet bedes du tilmelde dig dette seperat på arr.nr. 125226.


Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

Kommende arrangementer
fra Nordjyske Planlæggere, IDA Nord

7 jun.
Lad gaderne fortælle!
  • Klosterjordet (foran klosteret), Aalborg
  • torsdag d. 07. juni kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close