15-08-2018 00:56:25

Ny 100 MW varmecentral ”Citycentralen” i Esbjerg

Arrangør: Driftsteknisk Gruppe, IDA Syd


Esbjerg Forsyning A/S har netop afsluttet opførelsen af et nyt 100 MW varmeværk.

Varmeværket, som er opbygget omkring 2 stk. lodret stående 50 MW kedler med Tjæreborg Industri A/S som totalentreprenør, er opført i et moderne design af sorte frilagte betonelementer med lodrette glaspartier og lyse sinusplader. Bygningen fremstår præsentabel og udtryksstærkt.  Der er valgt enkle og lodrette linjer med visionen ”Keep it simple”.

Kedlerne, som er leveret fra Danstoker, er af typen EVB (combo).  EVB-kedlen er udført som en kombineret plade/stag og røgrørskedel, hvor fyrrumssektionen er udført i vandkølede afstagede pladevægge med et vandrum på ca. 150 mm.  For optimal udnyttelse af brændslet er der tilsluttet economiser til kedlerne.
Brænderen er placeret på toppen af den ca. 11,50 m høj kedel.

Esbjerg Forsyning A/S lægger stort vægt på miljøvenlig produktion af fjernvarme, så der er valgt bio olie som hovedbrændsel til begge kedler.
Anlægget som er ubemandet styres via et fjernbetjent SRO-anlæg.

Esbjerg Forsyning har pr. 1.1.2011 indført en automatiseret temperaturoptimering på varme nettet for at nedbringe temperaturen på fremledningerne, og dermed nedbringe det totale varmetab i nettet.
Fra manuelt at indsætte temperatur sætpunkter i SRO-anlægget, bliver temperaturerne nu genereret i en hydraulisk computer model (Termis). Beregningen foretages på baggrund af målte tryk og temperaturer i nettet, Vejrprognoser, samt forbrugsoplysninger.

Det er foretaget en analyse, som viser, at der er et potentiale for at nedbringe varmetabet i nettet med 3-4%, svarende til ca. 3 mill. Kr.

Forplejning
Der vil blive serveret en sandwich, øl, vand.

Pris
Det er gratis at deltage i arrangementer, der er dog begrænset deltagerantal.

Mødested
Stikvejen 5, 6700 Esbjerg, en sidevej til Sahara: N 55°27.662   E 8°27.361. Ved problemer ring til Poul Scheby 2993 9350.


Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

 

 

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close