20-11-2018 23:10:35

Nytårsfest med bowling og spisning - kom og tag kegler

Kom til en hyggelig aften med bowling og spisning!
Arrangør: Aalborg Afdeling, IDA Nord

Vi mødes kl. 16.40, så der er tid til at finde de rigtige sko og få fordelt banerne imellem os.

Vi bowler en time fra kl. 17.00. Under bowling, vil der være et glas øl eller sodavand til hver betalte person.

Når vi er færdige med at bowle, går vi over til Restaurant Jin Cun, som ligger lige over for bowlinghallen, hvor der er lækker aftensmad klar.

Denne gang vil der være noget anderledes på menuen til aftensmad - nemlig kinesisk/japansk mad.

Der er bestilt stort ta´selv bord med 22 varme retter med bla. pekingsuppe, gongbao kylling, svinekød i sursød sauce, stegte grøntsager m.fl. og mange forskellige japanske nigiri med tofu, rejer, laks... og ikke mindst maki f.eks. california, spicy tun, spicy shrimp... Ja, så mange forskellige retter der passer både til voksnes og børns smag.

Til dessert vil der være kugleis til alle fra deres isbar. Desuden vil der også være fri kaffe, frugt og kage.

Har du lyst til en hyggelig aften i selskab med andre ingeniører og deres familier?Så tilmeld dig og din familie. Alle er velkomne! Her vil man kunne nyde en hyggelig, afslappet og lidt anderledes stemning. Vel mødt!

Prisen for at deltage er kr. 150 for voksne og børn over 12 år, børn til og med 11 år kr. 80.

I prisen er inkluderet bowling, skoleje, spisning samt 1 lille sodavand/rødvin/hvidvin til buffeten.

Drikkevarer under bowlingen er for egen regning.

Der er begrænset deltagerantal og tilmeldingen er bindende.

IDA har ingen forsikringer for sådanne arrangementer.

Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 150
Børn til og med 12 år
kr. 80

Kommende arrangementer
fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

23 nov.
Kom og smag Juleøllen og andre lækre øl på Nibe Bryghus
  • Nibe Bryghus, Nibe
  • fredag d. 23. november kl. 18:00
25 nov.
Leos Legeland for alle aldre + mad - Leos Legeland, All ages + lunch
  • Leos Legeland Aalborg, Aalborg
  • søndag d. 25. november kl. 10:05
30 nov.
Boblesmagning - find dine nytårsbobler
  • Vin & Vin , Aalborg
  • fredag d. 30. november kl. 19:00
2 dec.
Familiejulefilm - Grinchen
  • Nordisk film biografer - Aalborg City Syd, Aalborg SV
  • søndag d. 02. december kl. 13:45
9 dec.
Fæld dit eget juletræ sammen med IDA
  • Bakken Juletræer i St. Restrup
  • søndag d. 09. december kl. 10:00
Se alle kommende arrangementer fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close