25-04-2018 20:01:05

Opfølgning på energilagring – løsninger til at lagre sol og vind

Hvordan kan vi lagre energi? Hvad gør vi med overskudsstrøm fra vindmøller? Omdannelse til metangas og lithium batterier kan være nogle af svarene.
Arrangør: IDA Energi
Medarrangører: BYG Sjælland, IDA Sjælland, IDA Bioscience, IDA E, IDA Elteknik, IDA Grøn Teknologi, IDA Køle- & Varmepumpe teknologi, IDA Mechanical, IDA Proces, IDA Sjælland

Program:

Kl. 17.30: Kaffe/te

Kl. 17:45 Indledning og dagens program v/ Keld Olsen, IDA Energi

Kl. 17:55 Stensalt-lignende materialer kan potentielt fordoble kapaciteten på Li-batterier v/ Poul Norby, DTU Energi

Kl. 18:45 Pause med traktement i form af sandwich og drikkevarer

Kl. 19:15 Elektrokatalysatorer til at konvertere kuldioxid til flydende brændsler v/ Tejs Vegge, DTU Energi

Kl. 20:00 Energilagre og konvertering projekt på EnergyLab Nordhavn v/ Poul Brath, Ørsted

Kl. 20:45 Opfølgning på indlæg v/ Keld Olsen, IDA Energi

Efter hvert indlæg er der afsat tid til spørgsmål.


Uddybning af program:

Stensalt-lignende materialer kan potentielt fordoble kapaciteten på Li-batterier v/ Poul Norby, DTU Energi

Helt nye materialer med en stensalt-type struktur kan potentielt kan fordoble kapaciteten på Li-batteriers katoder, hvilket kan få stor betydning for mobiltelefoner, bærbare computere og elbiler, der bruger litiumbatterier.

Litiumbatterier har støt voksende indflydelse på vores hverdag, fra batterier i smartphones og computere over elbiler og køkkenredskaber til storskala opbevaring af overskydende energi fra vindmøller og solceller.

Et højkapacitets elektrodemateriale baseret på vanadium oxyfluorid, Li2VO2F, har for nylig tiltrukket sig stor interesse, da det potentielt kan fordoble kapaciteten af litiumbatteri-katodematerialer og derved have en potentielt stor indvirkning på det moderne batteridrevne samfund.

Batterier frigiver strøm ved afladning, når positivt ladede ioner bevæger sig inde i batteriet fra anode (-) til katode (+). Det nye materiale kan frigive dobbelt så mange elektroner som eksisterende katodetyper til litiumbatterier, der bruges i elbiler, mobiltelefoner mm.

Elektrokatalysatorer til at konvertere kuldioxid til flydende brændsler v/ Tejs Vegge, DTU Energi

Prisen på elektricitet fremstillet fra vind- eller solkraft er faldet kraftigt i de senere år, så den i dag er konkurrencedygtig med elektricitet fra kul og gas. Det betyder at fremtidens globale energisystem vil blive elektrificeret i en langt højere grad end vi kender det i dag. Det bliver imidlertid svært at erstatte flydende brændsler med elektricitet lagret i batterier når det gælder den tunge transport – lastbiler, skibe og fly. Det skyldes at energitætheden (den mængde energi der kan lagres per volumen eller vægt) er meget højere for flydende brændsler. Batterier af den fornødne størrelser vil simpelthen være for dyre og for tunge.

Energilagre og konvertering projekt på EnergyLab Nordhavn v/ Poul Brath, Ørsted

Her vil der være mulighed at hære om de nyeste målinger og resultater.

Arrangementet udbydes i samarbejde med Energiforum Danmark.

Er du ikke medlem af IDA eller har du ikke i forvejen en brugerprofil skal du oprette en brugerkonto her >
Brugerprofilen giver dig adgang til at tilmelde dig arrangementer, deltage i debatten på Universe og downloade præsentationer fra vores arrangementer. Bemærk, ved oprettelse af brugerprofil får du adgang til IDA's online tjenester - du bliver ikke medlem af IDA.

Kommende arrangementer
fra IDA Energi

7 maj.
Hybridløsninger med Danfoss Drives frekvensomformere
  • EY Huset, Aarhus C
  • mandag d. 07. maj kl. 12:00
15 maj.
Omdannelse af biomasse ved hjælp af bæredygtige energikilder
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 15. maj kl. 17:30
23 maj.
Future Electricity Based Transport in an Energy Perspective
  • P-house, København
  • onsdag d. 23. maj kl. 09:15
23 maj.
Research in energy storage at DTU Energy and examples of practical use
  • EnergyHub, Nordhavn
  • onsdag d. 23. maj kl. 16:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Energi

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close