19-06-2018 18:20:07

Overvejer du at gøre karriere i udlandet? - webinar

Overvejer du at gøre karriere i udlandet? Hør hvordan tre IDA-medlemmer fra USA, Tyskland og Indien oplever det at være i udlandet.
Arrangør: Ingeniørforeningen, IDA
Medarrangører: IDA Fyn, IDA København, IDA Nord, IDA Nordsjælland, IDA Sjælland, IDA Syd, IDA Vestjylland, IDA Østjylland

Mere end hver fjerde ingeniør har i løbet af karrieren et arbejdsophold i udlandet. For nogle bliver udlandsopholdet en oplevelse for livet – for andre starten på en lang karriere med verden som arbejdsplads.

På dette webinar vil tre IDA-medlemmer, som har taget springet ud i verden, dele deres erfaringer om:

- Hvordan det er at være langt væk fra familie, venner og kollegaer i Danmark?

- Hvilke praktiske ting skal du være opmærksom på når du flytter til et andet land?

- Hvordan opleves de kulturelle forskelle og hvordan lærer man at håndtere dem?

- Gode råd om jobsøgning, lønforhandling og meget andet…

De tre IDA-medlemmer vil fra hver deres destination dele ud af deres erfaringer om de udfordringer og oplevelser de har haft og har i udlandet. Efter de tre oplæg får oplægsholderne mulighed for kort at supplere på de andres oplæg, og herefter vil deltagerne kunne stille spørgsmål.

Oplægsholdere
Pia Kjær Nielsen, PhD student at Fritz-Haber-Institut der Max-Planck-Gesellschaft, Tyskland

Peter Jørgensen, Application Development & Quality Manager at Alfa Lava, Indien

Martin Bundgaard Larsen, Senior Test Engineer at Nokia, USA

 

Moderator: Lotte Ellegaard, IDA ansat.

Mødested

Foran din egen computer / tablet.

 

Pris

Deltagelse i arrangementet er gratis for IDA-medlemmer.

Eksterne deltagere: 200 kr.

 

Tilmeldingsfrist

Sidste frist for tilmelding er 14-01-2014.

 

Tilmeldingsprocedure til webinaret

Når du har tilmeldt dig, får du en bekræftelsesmail herpå. Nederst i denne mail finder du et link til webinaret. Du logger på via dette link og kommer videre til sitet, hvor webinaret vises.

 

Skriv din e-mail i det blanke felt og tryk Enten. Herefter er du registreret på sitet og vil modtage et link i din indbakke, som linker dig direkte videre til optagelsen.

 

DOWNLOAD oplægsholdernes præsentationer:
Klik på CONTENT nederst i venstre hjørne af skærmen, når du har startet webinaret, her kan du downloade de præsentationsfiler som gennemgås.

 

Arrangører

Webinaret er arrangeret af IDA's regioner.

 

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close