21-10-2018 14:38:59

PRINCE2® Foundation - Aarhus

Arrangør: IDA Learning

Få en internationalt anerkendt projektledercertificering med PRINCE2®. Her øger du succesraten i dine projekter ved at anvende en metode, der eliminerer risikoen for fejl og forliste projekter.

På kurset får du indsigt i og arbejder med PRINCE2®-metoden, så du kan opnå mere effektive projekter.
 
På kurset arbejder du med:
> Processer og delprocesser inden for PRINCE2®-metoden
> Temaer og principper inden for PRINCE2®-metoden
> Planlægning, styring og faser
> Risikostyring
> Kvalitet i projektmiljøet
> Versionsstyring
> Styring af ændringer
> Tips og råd til eksamen

PRINCE2® metoden
PRINCE2® er en best practice projektledelsesmetode, som sikrer, at projektets organisation er på plads fra projektets start, og at roller samt ansvar i ledelsen er aftalte og synlige.

Metoden består af en procesmodel, hvis formål er at guide ledelsen af projektet gennem alle de processer, som er nødvendige for at sikre, at projektet leverer det resultat, der kan give det forventede forretningsudbytte.
Grundpillen i metoden er således det forretningsmæssige udbytte.

Hvem deltager?
Projektledere i private og offentlige organisationer. En vis projekterfaring er en forudsætning, da kurserne fokuserer på procesorienteret projektledelse efter PRINCE2®-metoden – og ikke på specifikke værktøjer til projektledelse.

Kurset er for dig, som ønsker indsigt i metoden. PRINCE2® er ikke en metode, som den enkelte projektleder selv vælger at benytte. Det er en overordnet metode, som organisationen beslutter at følge for at optimere projektledelsen.

Du kan altså være involveret i projekter, der bliver gennemført efter PRINCE2®-metoden, eller du kan indgå i samarbejde med kunder eller leverandører, der anvender metoden.

Dit udbytte

> Kendskab til og træning i PRINCE2®-metoden
> Indsigt i best practice
> Dokumentation på kompetencer ved PRINCE2® Foundation-eksamen

Din virksomheds udbytte
> Projektleder med eksaminerede kompetencer inden for PRINCE2® Foundation
> Forbedret samarbejde internt og eksternt
> Fejlfrie projekter, der forøger forretningsmæssig succes

Praktisk gennemførelse
Kurset er et 3-dages eksternat kursus, hvor der indgår både forberedelse inden kursusstart samt aftenarbejde under selve kurset.

På de første 2,5 dage af kurset gennemgår vi den nødvendige teori, og du bliver trænet i at løse eksamensopgaver såvel individuelt som i grupper.

Vi anvender forskellige spændende læringsformer på kurset for at sikre afveksling og optimal læring.

Mannaz er akkrediteret PRINCE2 træningsorganisation godkendt af APM Group, der administrerer PRINCE2®.

Materialet er også akkrediteret af APM Group. Kurset og eksamen bliver afholdt på dansk.

Forberedelsestid
Til kurset skal beregnes ca. 40–50 timers forberedelse i form af læsning og opgaveløsning. Forberedelsesmaterialet vil blive tilsendt ca. 4-6 uger før kursusstart.

Det er vigtigt, at du forbereder dig inden kursusstart for at få det optimale udbytte af kurset samt at være bedst muligt forberedt til eksamen.

En væsentlig del af forberedelsen til at bestå eksamen er individuelle opgaver, som du skal løse om aftenen.

Eksamen
På sidste dag af kurset gennemfører du Foundation-eksamen. Den varer 1 time og består af 75 multiple choice spørgsmål, hvoraf 38 skal være korrekt besvaret for at bestå.

Hjælpemidler: Ingen.

Kort efter endt eksamen får du svar fra underviseren om du har bestået.

Har du bestået din eksamen, får du et elektronisk eksamensbevis på PRINCE2® Foundation tilsendt fra AXELOS/APMG International.

Hvem møder du?
En af vores erfarne og dygtige PRINCE2® undervisere, som med god formidling, variation og stort engagement formår at gøre stoffet interessant, levende og vedrørende.

Underviserne er akkrediteret af APM Group.

Prisen er inklusiv:

FØR KURSET:
•  40- 50 timers forberedelse (PRINCE2® manualen og prøveeksamen tilsendes ca. 4-6 uger før kurset)

SELVE KURSET:
• 3 kursusdage - dag 1+2: 09.00-17.00 / dag 3: 09.00-16.00
• 1 underviser
• Logbog til dine personlige notater
• Forplejning
• Kursusmateriale
• Øvelser
• PRINCE2® Foundation-eksamen

EFTER KURSET:
• Kursusbevis
• Certifikat (ved bestået eksamen)

OBS! Bindende tilmelding til kurset.

Se udvalget af kurser her.

Har du spørgsmål til ovenstående, så kontakt Mette Olesen - meo@ida.dk - 33 18 48 24 

Kommende arrangementer
fra IDA Learning

24 okt.
UX design - København
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • onsdag d. 24. oktober kl. 09:00
30 okt.
Projektledelse 2: Projektstart - grundlaget for det gode teamsamarbejde - København
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • tirsdag d. 30. oktober kl. 09:00
31 okt.
Konflikthåndtering - København
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • onsdag d. 31. oktober kl. 09:00
31 okt.
Faglig formidling - Aarhus
  • Comwell Aarhus, Aarhus C
  • onsdag d. 31. oktober kl. 09:00
5 nov.
Introduktion til DevOps
  • IDA Mødecenter, København V
  • mandag d. 05. november kl. 09:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Learning

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close