23-10-2018 23:39:54

Prøvekør Teslas nye Model S

Prøvekør Teslas nye Model S
Arrangør: IDA Automotive

Automobilteknisk Selskab vil i samarbejde med Tesla Motors København gerne invitere til præsentation af den 100 % elektriske Model S. Med en nylig kåring som den sikreste bil i USA og vinder af ’Årets bil 2013’ af Motor Trend, har Model S gjort sig bemærket ved at være den bedst sælgende bil i luksusklassen i USA i år.

Tesla’s nye Model S er en bil, der vil ændre din opfattelse af elbiler. Model S kombinerer lynhurtig acceleration og et smukt design med det mest innovative interface, der nogensinde er set i en bil. Den 17 tommer store touchscreen giver føreren adgang til navigation, apps og mediakilder, såvel som internetadgang via den indbyggede 3G forbindelse.

Præsentationen vil indeholde et kort oplæg om firmaet, der blev grundlagt i Silicon Valley i 2003 og en gennemgang af bilens teknik, hvorefter der vil være mulighed for at komme ud og prøvekøre bilen. Arrangementet afsluttes med en sandwich og tilhørende vand.

Et medbragt gyldigt kørekort er nødvendigt for prøvekørsel. Af forsikringsmæssige årsager er prøveture til personer under 25 år ikke muligt. De er naturligvis velkomne som passagerer. Prøvekørsel foregår på offentlig vej og følger udelukkende gældende lovgivning.

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close