20-08-2018 16:11:10

Professionel Projektledelse 2 - Aarhus

Arrangør: IDA Lederforum

Dette kursusforløb er 2. Del af IDA’s kursus ”Professionel projektledelse”. I løbet af disse moduler arbejdes videre med etablering af projektets organisation og team, og der arbejdes mere i dybden med kommunikation og håndtering af interessenter m.v.  6. Modul udgør IDA’s projektledereksamen, der afslutter forløbet.

Modul 1: Den effektive projektorganisation
En effektiv projektorganisation og ikke mindst et godt samarbejde mellem styregruppe og projektleder er en forudsætning for at projektet kan lykkedes. På dette modul lærer du at sammensætte en effektiv projektorganisation, og få lavet grundlaget for at din styregruppe bliver en støtte og ikke en hæmsko. Du lærer også noget om hvordan du kan lave mere effektive beslutningsoplæg til din styregruppe
• Projektorganisering
• Kommunikation med styregruppen

Modul 2: Team sammensætning og teamroller
På dette modul dykker vi dybere ned i overvejeler omkring team sammensætningen. Et teams styrke afhænger ikke af den faglige dimension, men af forskellige faktorer knyttet til gruppens samspil. En vigtig parameter i denne sammenhæng er de adfærd, vi som mennesker udviser, når vi arbejder sammen med andre i et team. Belbin har beskrevet dette som deltagernes ”teamroller”.  På dette modul får du et overblik over Belbins 9 teamroller, og lærer din egen teamrolle bedre at kende.
• Belbins teamroller
• Teamets profil

Modul 3: Kommunikation
På dette modul lærer du noget om mennesker og kommunikation.  Der vil være fokus på de psykologiske mekanismer, der er på spil, når du som leder kommunikerer med dine medarbejdere. Du vil lære principper, der kan styrke din gennemslagskraft når du kommunikerer. 
• Mentale processer og kommunikation
• Nærvær og god kontakt
• Tilpasning af budskaber til forskellige typer af personer

Modul 4: Forandringsledelse
Lang de fleste projekter har noget at gøre med forandring. Når vi taler om forandring, så bliver den menneskelige faktor betydningsfuld for, om forandringer kan blive den succes vi ønsker. På dette modul går vi et niveau dybere i arbejdet med projektets interessenter. Du lærer blandt andet noget om de stadier en forandringsproces går igennem. Du lærer noget om, hvordan du arbejder med at få mennesker med dig i forandringsprocesserne, og få forandret modstand til medvind. På dette modul arbejdes med en simulation af en forandringsproces.
• Rick Maurers forandringscyklus
• Modstandsniveauer og håndtering af modstand
• Simulering af forandringsproces

Modul 5: 9 styringsområder
På dette modul sættes værktøjerne fra del 1 og temaerne på del 2 sammen i et overordnet perspektiv, hvor du får et samlet overblik over de 9 styringsområder, der skal være fokus på fra start til slut. Der vil være fokus på, de centrale opgaver, der ligger hos projektlederen, så snart projektet er i gang. Nøgleområder her er bla. ændringsstyring og kvalitetsstyring samt hvordan vi reelt får et overblik over projektets fremdrift.

Modul 6: Eksamen
Det 6 modul udgør IDA’s projektledereksamen. Eksamen består af 2 dele. Del 1 er en multiple choise eksamen af en times varighed, hvor du testes i din viden om det, der er præsenteret på professionel projektledelse del 1 og del 2. 2 del af eksamen består i, at deltagerne i grupper præsenterer et forud trukket emne fra del 1 og del 2 pensum. Efter deltagelse i dette kursus udstedes kursusbevis for del 2. Ved bestået eksamen, vil du efterfølgende modtage et bevis for bestået IDA projektleder eksamen. For at kunne deltage i eksamen, kræver det at du har deltaget i kurset PP1.
De 2 kurser giver dig et godt teoretisk fundament for selv at arbejde videre med en certificering. 


Underviser
Steen Rassing, certificeret PRINCE2 træner, NLP træner og coach. Han har arbejdet med projekter i mere end 15 år som projektleder, afdelingsleder, konsulent og underviser. Steen har fået excellente evalueringer på tidligere IDA Lederforum kurser.

Forudsætning for deltagelse: Ingen, men gerne kurset Professionel Projektledelse 1

Kurset er over 3 dage og datoerne er d. 11, 12, og 13 marts 2014. Alle dage fra kl. 09.00-17.00

Kommende arrangementer
fra IDA Lederforum

14 sep.
IDA TakeAways: Paradokser i lederskabet
  • IDA Mødecenter, København V
  • fredag d. 14. september kl. 08:30
18 sep.
Delegering i praksis
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 18. september kl. 17:30
20 sep.
Krav til fremtidens leder – et unikt foredrag!
  • IDA Aalborg, Aalborg
  • torsdag d. 20. september kl. 17:00
26 sep.
Thinkers50 European Business Forum 2018
  • ODEON, Odense C
  • onsdag d. 26. september kl. 09:00
4 okt.
IDA TakeAways: Sense & Respond
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 04. oktober kl. 08:30
Se alle kommende arrangementer fra IDA Lederforum

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close