16-08-2018 04:50:54

Projektledelse – "Estimering, planlægning & Agile" - trick og sparring på denne udfordrende disciplin

Estimering og planlægning er en af de vigtigste opgaver i projekter, daglige ledelse og opgavetilgang. Få tips, trick og sparring på denne udfordrende disciplin. OBS tilmelding via IT-People : https://billetto.dk/da/events/estimeringogplanlaegning
Arrangør: IDA Lederforum Hovedstaden

Vi garanterer for et fagligt mættet program i et uformelt og inspirerende rum. Undervejs giver vi tid til netværk og erfarings udveksling med folk fra bl.a KMD, Jyllands-Posten, DFDS, Clio Online, UdbudsVagten A/S, GOOS Aps, Copenhagen IT Consult, Axcess A/S, PostNord, Formpipe Software A/S, Webtop, Adapt Mobile ApS, CareCom A/S,Edlund A/S, Xvoto ApS, EVRY Danmark, Forecast.it, FDC Forsikringens Datacenter A/S, Lean-Agile Thinking ApS, CCI Europe A/S.

Talerne er:
  • René Figge, Head of Projects and Methods, FDC Forsikringens Data Center
  • Søren Nielsen, Interim Senior Project Manager, EVRY Danmark
  • Troels Hessner, Partner, Forecast.it
  • Annette Vendelbo, Projektchef, Xvoto
  • Jesper Lillesø, Software Development Manager, CCI Europe A/S
  • Mads Troels Hansen, Agile Coach and Professional Scrum Trainer, Lean-Agile Thinking ApS 

     
  • Benyt fortiden til at spå om fremtiden v/Troels Hessner – Hvordan jeres organisation kan udnytte eksisterende projektdata til proaktivt at forbedre projektestimater på tid og på omkostninger. Dette sikrer at I får budgetteret korrekt og kommer I mål med de projekter der bliver søsat. Det giver både bedre bundlinie og tilfredse kunder. Hør fx. hvordan Nets har sparet flere millioner ved at gøre dette på den rigtige måde.
  • Hvordan estimering giver ledere og medarbejder et godt flow v/Søren Nielsen - og udnytter tid, giver arbejdsro, skaber succeser og tid til personlig udvikling. Du lærer hvordan du med enkelte og let implementer bare værktøjer, får overblik og skaber en realistisk arbejdsdag. Vi ser på tid estimeringsmetoder og hvordan vi nedbryder, så opgaver kan estimeres, og opdager afhængigheder, så der kan planlægges arbejdsdage med mål og delmål -der giver en god succes at slutte dagen på.
  • At estimere eller ikke at estimere! Hvad siger den etablerede norm om estimering og planlægning, er der overhovedet nogen ”best practice”, og hvad siger de største agile guruer?” v/Annette Vendelbo At projekter bliver forsinkede er ikke nogen nyhed, men hvor ligger årsagerne til at projekter kører af sporet? Umiddelbart kunne man mene at pilen peger på projektlederne, som åbenbart ikke er dygtige nok til at få nogle realistiske estimater i hus og planlægge troværdigt, men er det nu også hele forklaringen?

    Annette Vendelbo vil give et indblik både i nogle af de traditionelle projektmetoders syn på planlægning og estimering, samt nogle af de mest anvendte agile metoders synspunkter på samme. Hun slutter af med at dele nogle af sine egne erfaringer med, hvad der virkelig gør en forskel, når planen skal gennemføres til tiden set med projektlederens øjne.
  • At overholde deadlines for releases V/Jesper Lillesø – Hvordan sikrer man at man leverer softwareprodukter til tiden? Hvordan leverer man det mest vigtige til kunderne/brugerne? Jeg vil tale om at bruge flere af de agile metoder til at få succes med af scope og levere software til tiden.
  • Potentialet og principper i Scrum og Agile, som de fleste ikke udnytter v/Mads Troels Hansen – At arbejde Agilt og bruge Scrum betyder en radikal anderledes måde at organisere arbejde og projekter på i forhold til estimering, planlægning, forudsigelighed, leverancer og værdi. Hør om hvorfor de fleste organisationer kun udnytter en lille del af potentialet i Agile og Scrum og på nogle områder undertrykker flere grundlæggende Agile principper i arbejdet med projekter.

Tilmelding via IT-People

 
Efterfølgende byder vi på netværksmiddag, hvor der er yderligere tid og lejlighed til at uddybe og udvide netværk og ny viden. Middagen kræver særskilt tilmelding.

AFTER Speakers kl. 18-21 -  Mød speakers og de øvrige deltager til netværksmiddag og hygge umiddelbart efter arrangementet. (Bemærk ekstra pris/tilmelding).

Europæisk oste-pølsebord:
  • Stort udvalg i italinenske og spanske pølser
  • Rilette af svinemørbrad med relish
  • Ande pate med cornichons
  • 4 slags spændende ost fra hele Europa
  • Basilikum pesto, tomat pesto, sennep, chutneys
  • Serveret med lækkert økologisk brød og kiks
Incl. vin, øl og sodavand. Pris 200,- kr. excl. Moms
 
Arrangementet er i samarbejde med IT-people.
 

Kommende arrangementer
fra IDA Lederforum Hovedstaden

27 aug.
Bring mennesker fra tanke til handling - Inspirations aften
  • Acuity World, Holte
  • mandag d. 27. august kl. 17:45
28 aug.
Hvordan udvikler man en Iværksætterkultur i en eksisterende virksomhed?
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 28. august kl. 17:00
10 sep.
DET KREATIVE LEDERSKAB
  • Sølyst, Klampenborg
  • mandag d. 10. september kl. 16:00
17 sep.
DISRUPT DIT MINDSET - og få succes med BIG data
  • Sølyst, Klampenborg
  • mandag d. 17. september kl. 16:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Lederforum Hovedstaden

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close