19-11-2018 06:32:10

Projektstyring med Microsoft Project 2007-2010 - Århus

Arrangør: IEF-Fonden

 

Formål:
Introduktionsaftenen giver den interesserede og nystartende projektleder viden, tricks og tips til at anvende verdens mest udbredte projektstyringsværktøj i dagligdagen, så programmet kan anvendes effektivt. Lær også, hvordan de typiske fejl undgås, så du opnår, at dit projekt er i tråd med virksomhedens strategi og at målene i projektet nås.

Målgruppe:
Skal du til at arbejde med Microsoft Project Professional, har du arbejdet med programmet eller er du bare nysgerrig fordi man taler om edb-understøttet projektledelse i din virksomhed, så er her kurset for dig. Kurset følges op af et selvstudium, hvor du kan indøve de korrekte metoder, som gør, at du lærer programmet på den rigtige måde.

Kursusindhold:
Kurset er et værktøjskursus, hvor der tages udgangspunkt i Project Professional 2010 og hvor følgende emner dækkes:

  • Introduktion til netværksplanlægning
  • Tidsmæssig planlægning af projekter
  • Optimering af projektplanen
  • Oprettelse af resourcer dvs. medarbejdere, materialer og omkostningsressourcer
  • Allokering af ressourcer
  • Løsning af ressourcekonflikter
  • Dannelse af projektets budget
  • Opdatering af projektet og vurdering af projektets stade

Efter introduktionsaftenen er der oprettet syv opgaver på et undervisningssite, som kan løses undervejs i forløbet. Du er selv ansvarlig for disponeringen mht. tid og hvilke opgaver der løses. Til hver opgave kan der endvidere downloades en løsningsbeskrivelse i form af en projektplan og en beskrivelse i pdf til kontrol af din opgaveløsning. Du har også mulighed for at stille spørgsmål til underviseren i relation til opgaverne under kursusforløbet via mail. Logon til sitet fremsendes kort forinden kurset af instruktøren. Det er derfor vigtigt at IDA har din mailadresse.

På undervisningssitet kan du finde et link, hvorfra du kan downloade en 60-dages evalueringsversion af Microsoft Project 2010, som kan anvendes til at løse opgaverne, hvis du ikke allerede har Microsoft Project 2010 installeret. Kurset og opgaverne kan godt følges og løses, hvis du har Microsoft Project 2000-2007 installeret.

Du er velkommen til at medbringe en bærbar pc'er til undervisningen, men det kan ikke garanteres, at der er netforsyning (220v) til alle og undervisningen lægger ikke op til at anvende medbragte computere.

Dit udbytte af kursus:
Microsoft Project Professional kan virke som en ordentlig mundfuld på den ikke øvede bruger. Du får her introduktionen til hvordan du skal og ikke skal gribe planlægningen an, og derved undgå nybegynderfejlene - projektledelse er frem for alt struktur, og struktur i planlægningen er det, som vi indøver på introduktionsaftenen og i de efterfølgende opgaver.

Underviser:
Carsten S. Nilsson har arbejdet professionelt med Microsoft Project gennem mange år, både som undervisere og på konkrete projekter. Han kommer fra firmaet Projectum, som er Danmarks førende virksomhed inden for rådgivning og anvendelse af programmet.

Har du spørgsmål? (kontakt):
Er der ting du ønsker afklaret inden du melder dig til, kan du kontakte Carsten S. Nilsson, csn@projectum.dk

Afbud:
Husk at melde afbud, hvis du er forhindret i at deltage. Hvis afbuddet modtages senest fire arbejdsdage før afholdelsen, bliver deltagergebyret refunderet. At undlade at betale betragtes ikke som afbud!

Kommende arrangementer
fra IEF-Fonden

21 nov.
Nyuddannede hurtigere i Job
  • Fællesdomicilet, Odense C
  • onsdag d. 21. november kl. 09:00
22 nov.
Forhandlingsteknik – grundlæggende - Løft dine forhandlinger – privat og på jobbet – Århus
  • Comwell Aarhus, Aarhus C
  • torsdag d. 22. november kl. 17:00
22 nov.
Avanceret dataimport og datavask med Excel - webinar
  • Webinar/ foran din egen pc'er, tablet, smartphone
  • torsdag d. 22. november kl. 19:00
26 nov.
MUS Samtale - Medarbejder Udviklings Samtale
  • Aalborg Kongres & Kulturcenter , Aalborg
  • mandag d. 26. november kl. 17:00
27 nov.
Excel VBA - Advanced Seminar - Conducted in English
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 27. november kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra IEF-Fonden

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close