26-05-2018 04:13:23

Projektstyring med Microsoft Project 2013 – Århus

Har du en projektleder gemt i maven og vil du vide, hvordan verdens mest anvendte projektstyringsværktøj anvendes til at styre projekter i mange projektvirksomheder og projektorganisationer?
Arrangør: IEF-Fonden

Formål:
Introduktionsaftenen giver den interesserede og nystartende projektleder viden, tricks og tips til at anvende verdens mest udbredte projektstyringsværktøj i dagligdagen, så programmet kan anvendes effektivt. Lær også, hvordan de typiske fejl undgås, så du opnår, at dit projekt er i tråd med virksomhedens strategi og at målene i projektet nås.

Målgruppe:
Skal du til at arbejde med Microsoft Project Professional, har du arbejdet med programmet eller er du bare nysgerrig fordi man taler om edb-understøttet projektledelse i din virksomhed, så er her kurset for dig. Kurset følges op af et selvstudium, hvor du via kompendium, opgaver og besvarelse samt afsluttende test kan indøve de korrekte metoder, som gør, at du lærer programmet på den rigtige måde.

Kursusindhold:
Kurset er et værktøjskursus, hvor der tages udgangspunkt i Project Professional 2013 og hvor følgende emner dækkes. Emner indenfor generel projektledelse indgår kun i mindre omfang i kurset.

• Introduktion til netværksplanlægning
• Tidsmæssig planlægning af projekter
• Optimering af projektplanen
• Oprettelse af ressourcer dvs. medarbejdere, materialer og omkostningsressourcer.
• Allokering af ressourcer
• Løsning af ressourcekonflikter
• Dannelse af projektets budget
• Opdatering af projektet og vurdering af projektets stade

Efter introduktionsaftenen er der oprettet syv opgaver på et undervisningssite, som kan løses efter introduktionsaftenen. Du er selv ansvarlig for disponeringen mht. tid og hvilke opgaver der løses. Til hver opgave kan der endvidere downloades en løsningsbeskrivelse i form af en projektplan og en beskrivelse i pdf til kontrol af din opgaveløsning. Du har også mulighed for at stille spørgsmål til underviseren i relation til opgaverne under kursusforløbet via mail. Logon til sitet fremsendes kort forinden kurset af instruktøren.

På undervisningssitet kan du finde et link, hvorfra du kan downloade en 60-dages evalueringsversion af Microsoft Project 2013, som kan anvendes til at løse opgaverne, hvis du ikke allerede har Microsoft Project 2013 installeret. Hentning af programmet kræver, at du har et aktivt Windows Live ID. Kurset og opgaverne kan godt følges og løses, hvis du anvender Microsoft Project 2003-2010.

Du er velkommen til at medbringe en bærbar til undervisningen, men det kan ikke garanteres, at der er netforsyning (220V) til alle og undervisningen lægger ikke op til at anvende medbragte computere. Kurset gennemføres på Windows computere og programmet findes desværre ikke til Android, Mac eller iPad.

Dit udbytte af kursus:
Microsoft Project Professional kan virke som en ordentlig mundfuld på den ikke øvede bruger. Du får her introduktionen til hvordan du skal og ikke skal gribe planlægningen an, og derved undgå nybegynderfejlene – projektledelse er frem for alt struktur, og struktur i planlægningen er det, som vi indøver på introduktionsaftenen og i de efterfølgende opgaver.

Forplejning:
Der vil blive serveret isvand, frugt, sandwich, bl. vand, kaffe/te og kage

Underviser:
Underviser er Carsten S. Nilsson (KBH) som har arbejdet professionelt med Microsoft Project gennem mange år, både som undervisere og på konkrete projekter. Carsten S. Nilsson kommer fra firmaet Projectum, som er Danmarks førende virksomhed inden for rådgivning og anvendelse af programmet.

Har du spørgsmål om kursets indhold:
Carsten S. Nilsson, Projectum
csn@projectum.dk

Alle øvrige spørgsmål rettes til:
Annette Terp Andersen, IDA
ata@ida.dk eller tlf. 33 18 47 65

 

Kommende arrangementer
fra IEF-Fonden

29 maj.
Rapporter i Word integreret med pivottabeller i Excel - Århus
  • Comwell Aarhus, Aarhus C
  • tirsdag d. 29. maj kl. 17:00
30 maj.
Bliv bedre til Excel - Pivottabeller og Lookups - Odense
  • Fællesdomicilet - Odense, Odense C
  • onsdag d. 30. maj kl. 17:00
31 maj.
Introduktion til Makroer og VBA i Excel – Bliv mere effektiv i Excel – København
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 31. maj kl. 17:00
7 nov.
Psykisk førstehjælp til dig, der er ledig - webinar
  • Webinar - Foran din egen computer/tablet/telefon
  • onsdag d. 07. november kl. 19:00
Se alle kommende arrangementer fra IEF-Fonden

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close