21-02-2018 06:38:50

Queen musical

Arrangør: Aalborg Afdeling, IDA Nord


Den originale engelske Queen musical "We Will Rock You" rammer Gigantium og vi har billetter på 2.-3. række!

I 2011 så flere end 100.000 mennesker den originale engelske Queen musical i Danmark.
I 2013 vender den tilbage og lægger ud i Aalborg! 'WE WILL ROCK YOU' spiller på 11. år i Londons West End og har solgt flere end 15 millioner billetter worldwide.

I 2011 var det 40 år siden, at en af vores tids mest markante rockbands, Queen, så dagens lys.
Samtidigt var det også 20 år siden, at bandets karismatiske forsanger, Freddie Mercury døde.
Queen's række af hits er imponerende og tæller bl.a. 'Bohemian Rhapsody', 'We Are The Champions', 'Radio Ga Ga' og selvfølgelig den uundgåelige 'We Will Rock You'!
'We Will Rock You' er skabt af den engelske komiker og forfatter Ben Elton i samarbejde med Queen medlemmerne Brian May og Roger Taylor. Musicalen spiller på 11. år i Londons West End - over 3.500 forestillinger til dato og et tilsvarende antal stående bifald!

Handlingen foregår i fremtiden. På et sted, der engang hed Jorden. Globaliseringen er komplet. Alle hører det samme musik, går i det samme tøj og tænker de samme ensrettede tanker. Musikken består af boybands og girlbands, og du er en rebel, hvis du er vild med rock. På planeten Mall er alle musikinstrumenter forbudt og det håndhæves af The Ga Ga Cops. Hits er planlagt år i forvejen, intet er overladt til tilfældighederne.
Men modstanden vokser og rebellerne tror på, at der engang var en tid, hvor man selv kunne danne bands og skrive sange. Rygterne siger, at der stadigvæk findes instrumenter på planeten Mall. Rebellerne leder efter den sagnomspundne guitar, der engang tilhørte en fænomenal, og meget langhåret, guitargud. Men The Ga Ga Cops leder også efter guitaren…

'We Will Rock You' er ikke bare medrivende og hylende morsom. Det er også endelig en musical, som mænd tør indrømme, at de har set.

Vi mødes indenfor hovedindgangen til Gigantium til billetudlevering, hvorefter vi går til en stor frokostbuffet. Buffeten starter kl. 12.30, så billetudlevering foretages i tidsrummet 12.15-12.30.

Arrangementet er for IDA-medlemmer med max. 1 ledsager og der er begrænset deltagerantal.

Tilmeldingen er bindende.

Prisen for at deltage er kr. 670 pr. person og 
inkluderer billet og buffet. Drikkevarer er for egen regning.


Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

Kommende arrangementer
fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

1 mar.
Vinsmagning og Vinens mysterier – om kunsten… eller håndværket at fremstille god vin
  • AAU - Auditorie 1.104, Aalborg
  • torsdag d. 01. marts kl. 17:30
1 mar.
Rejseholdet - jagten på en morder
  • Harald Jensen stuen, Aalborg
  • torsdag d. 01. marts kl. 17:30
2 mar.
Familieaften i svømmeland
  • Nørresundby Svømmehal, Nørresundby
  • fredag d. 02. marts kl. 16:45
6 mar.
Prøv selv at lave ægte ”Aalborg Chokolade”
  • Aalborg Chokoladen - Troensevej, Aalborg
  • tirsdag d. 06. marts kl. 17:50
7 mar.
Cocktailsmagning med portvin
  • Douro Winebar, Aalborg
  • onsdag d. 07. marts kl. 17:30
Se alle kommende arrangementer fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close