27-05-2018 17:42:15

Romsmagning – Romskolen for begyndere

Arrangør: KulturForum, IDA København

Når nu efteråret er i gang, kan vi ikke forstille os noget bedre end at sidde og smage os gennem Caribien. Vi har endnu en gang overtalt ”Rom Thomsen til at være vores guide på denne tur. 

Han vil planlægge turen så ”nye romdrikkere” kan være med. Der vil blive gennemgået hvordan man laver rom og vi kommer gennem de 4 stilarter i rom: 

• Den Cubansk stil 
• Demerara stilen 
• Den franske Rhum Agricole 
• Den stærke Pott still også kaldet Sømandsrom.

Smagningen ledsages af over 200 billeder og tager ca. 3½ time og vi smager 2 cl af nedenstående rom.
Man kan evt. forberede sig ved at gå til ”Rom Thomsens” hjemmeside: http://www.romthomsen.dk/

Garvede romsmagere eller de, der har bestået romskolen kan prøve vores Romsmagning – for viderekomne den 31. oktober samme sted. Hold også øje efter vores whiskysmagning den 14. november.

For at lægge bunden starter vi med at spise Laksesteak med hvidvinssauce og ris dertil et glas øl, vand eller vin.

Her er listen over de rom, vi skal smage:

1. Abuelo Anejo Rum 7 år 40%
Panama  (Cubansk stil)
Hel nyt produkt i Danmark fra efterår 2010. Produceres i Panama af Varela Hermanos, som oprindeligt har lært romhåndværket i Cuba. Meget rund og blød, medium sød. Indbegrebet af imødekommende Caribisk rom. Fantastisk meget rom for pengene

2. Diplomatico 12 År Reserva Exclusiva Rum
Venezuela
Denne rom er endeligt kommet til Danmark. Er dog ikke på hylderne ret mange steder. En kraftig og fyldig rom i stil med El Dorado 15 år. Men med lidt mere af det hele. Kan virke overvældende ved første møde, men allerede i anden sip blød og forførende. Masser sødme og underliggende smag af mandel og marcipan.

3. Rum Nation - Martinique "Hors d'Age"43%
Martinique (Rhum agricole)
Martinique er en fransk koloni og rom her bliver lavet efter streng kontrol, som vi kender fra Cognac og fransk vin.
De har også deres egen måde at lave rom på. Den laves på frisk presset sukkerrørssaft og lagres på nye franske egetræsfade, hvilket betyder at rommen får en meget tør eftersmag som cognac.

4. Sea Wynde Pot Still Rum 3rd Edition 46%
Blend (pott still)
Den britiske flåde udskænkede i over 350 år dagligt rom til deres søfolk. Først i 1970 stoppede denne tradition. Pusser’s rum er slang for purserens rom. Det var ham der stod for den daglige udskænkning af 2 dele rom og 1 del vand. Her tager vi den ren trods de 54,5 %. En stærk sag for inkarnerede romdrikkere. Den er blandet af ren pott stil rom fra Jamaica og Britisk Guyana.

5. Rum Nation Barbados 10 år 40%
Barbados (Demerara stil)
Igen har Fabio fra ”Rum Nation” været på rejse og bragt nyt med hjem.
Klassisk rom fra øen der kaldes ”rommens vugge”. En blanding af de 2 romtyper Pott still og Kolonne still. En blanding af en kraftig rom med ”kant” på og klassisk sødme fra Caribien.

6. Dos Maderas Caribbean Double Aged Rum 5+5 år 37,5%
Blended fra Caribien (Pott still med et tvist)
Der udvælges rom fra Barbados og Guyana. Så lagre man rommen 5 år i Caribien.
Efter denne del af lagringsprocessen, bliver den sejlet til en sherrybodega i Spanien, hvor anden del af lagringen begynder. Rommen bliver nu lagret 5 år egetræs fade, der tidligere har været brugt til at modne sherry. Den ”fede” sherry sætter et spændende præg på denne rom.

7. Ron Millonario Solera 15 år Reserva Especial
Peru 40%   (Cubansk stil)
Er storebror til 8 årige Rum Nation Peruano, men lagret på en solera.(særlig lagringsmetode kendt fra sherry) Det giver en meget blød og fuldendt rom. God fyldighed og meget behagelig sødme. Blommer, vanilje, og karamel alle i bløde toner er de dufte og smage der melder sig. Vinder af WM for rom i 2008 og  09

8. Ron Zacapa Centenario 23 år 40%
Guatemala    (Cubansk stil med et tvist)
Ron Zacapa Centenario har vundet guldmedalje så mange gange at den som den første blev optaget i "International Rum Festival" Hall of Fame.
Som firmaet selv skriver:
Den har alt hvad man kan drømme om i fylde og sødme. Ron Zacapa Centenario er steget en hel del i pris de seneste år, men når efterspørgslen stiger og det tager 23 år at lave mere, så går det desværre sådan.

Det er efter Ingvars mening det tætteste man kommer ”Slik for voksne”

Det er ikke muligt at køre hjem fra dette møde. Tag Metroen til Bella Center st. (Metro) Restauranten ligger ca 7- 9 min. gang derfra (6-700 m ad Ørestads Blvd.). Bus 4A, 30, 250S holder ved Bella Center Vest, Ørestads Blvd. Biler kan også blive stående gratis på P pladsen til næste morgen.

Kulturforums arrangør er Henrik Nielsen.

Pris for IDA-medlem/ledsager (maks. 1): 215,00 kr. pr. person.
Tilmeldingen er bindende.
Tilmelding på www.ida.dk eller til Mødetilmeldingen på tlf. 33 18 48 18 senest 17. oktober 2012.
Husk du kan tilmelde dig SMS-reminder.

Kommende arrangementer
fra KulturForum, IDA København

3 jun.
Operabio - ASKEPOT
  • Imperial Bio, København
  • søndag d. 03. juni kl. 09:30
17 aug.
New York City Ballet i Tivoli
  • Tivoli, København
  • fredag d. 17. august kl. 17:30
17 aug.
Misantropen
  • Café Petersborg, København K
  • fredag d. 17. august kl. 17:30
8 sep.
CIRKUS ARENA
  • lørdag d. 08. september kl. 14:00
8 sep.
No more Jacks - mod nye tider samt luksus middag Fuego
  • Fuego, København K
  • lørdag d. 08. september kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra KulturForum, IDA København

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close