16-08-2018 15:58:14

Rundvisning i Alfa Lavals nye testcenter

Nu åbner Alfa Laval dørene op og viser rundt i deres nye 250m2 testcenter, hvilket er det tætteste man kommer på et fuldt udstyret maskinrum fra et oceangående skib på land i fuldskala.
Arrangør: Maskin-, Skibs- og Produktionsteknisk Gruppe, IDA Nord

Her er mulighed for at deltage i et spændende gå-hjem møde, hvor I får et unikt indblik i Alfa Laval Aalborgs metoder til at køre grønne udviklingsprojekter. Og Alfa Laval rummer det hele - lige fra udvikling, salg, produktion til servicering af kedler, varmevekslere og inertgasanlæg til skibe og industrier over hele verden.

Under besøget vil vi dykke ned i et konkret projekt om udvikling af et nyt energiudstyr til brug i forbindelse af NOx reduktion fra store skibsmotorer. Dette projekt køres i samarbejde med MAN og Mærsk.

Fra 2015 er det rent lovmæssigt en kendsgerning, at skibe ikke længere må udlede store mængder svovl og partikler gennem skorstenene i kystnære områder. Og i takt med nutidens fokus på en grønnere miljøpolitik, vil I få præsenteret verdens hidtil mest avancerede maritime miljø center ved fabrikken i Aalborg samt indblik i, hvordan Alfa Laval har opbygget dette center.

Program:
Velkomst og introduktion til Alfa Laval samt lettere bespisning
Rundvisning i testcentret
Afrunden 

Alfa Laval er vært ved en sandwich og vand.

OBS: Hvis du har mulighed for at medbringe sikkerhedssko, vest og hjelm, må du gerne.

 

 

Om Alfa Laval

Alfa Laval er en førende global leverandør af specialiserede produkter og engineering- løsninger baseret på virksomhedens kerneteknologier inden for varmeoverførsel, separation og væskebehandling.

Selskabets udstyr, systemer og serviceydelser er dedikeret til at hjælpe kunder med optimering af deres processer. Løsningerne hjælper dem til at varme, køle, separere og transportere produkter i industrier der fremstiller føde- og drikkevarer, kemikalier og petrokemikalier, medicinalvarer, stivelser, sukker og ætanol.

Alfa Lavals produkter anvendes også i kraftværker, ombord på skibe, i maskinteknisk industri, mineindustrien og til spildevandsbehandling, samt til klimavenlige- og køleløsninger.

Alfa Lavals verdensomspændende organisation arbejder tæt sammen med kunder i næsten 100 lande om at fremme deres globale tilstedeværelse.

Kommende arrangementer
fra Maskin-, Skibs- og Produktionsteknisk Gruppe, IDA Nord

11 sep.
Genanvendelse af plastic - Virksomhedsbesøg
  • Aage Vestergaard Larsen, Mariager
  • tirsdag d. 11. september kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close