22-05-2018 17:48:38

Sådan virker deleøkonomi i den digitale fremtid

Arrangør: IDA Fremtidsteknologi

Deleøkonomi betyder, at noget du ejer, men ikke konstant bruger, pludselig kan skabe værdi. Derfor er deleøkonomi på vej op: Tænk bare på Airbnb, Uber og minbildinbil, som hhv. lader dig udleje din bolig, tage passagerer med og udleje din bil, og som betyder ny konkurrence på eksisterende brancher. Et fællestræk er, at onlinetjenester og apps gør det uhørt let for købere og sælgere af services at mødes. Det er teknologien, der åbner mulighederne.

På dette eftermiddagsmøde får medlemmerne af IDA Fremtidsteknologi en helt unik indsigt i denne nye økonomi, de virksomheder og den teknologi, den bruger og skaber.

Præsentationer:

Beretning fra deleøkonomiens forposter: Hvad er deleøkonomi, hvad betyder den og hvad vil den ændre? Claus Skytte har skrevet Danmarks først bog om deleøkonomi: ”Skal vi dele?”. Han har været med til at skabe en af Danmarks første deleøkonomiske virksomheder og verdens første fysiske kjolebyttebutik Resecond.

Hvad er algoritmen for hjælpsomhed? Mads Emil Dalsgaard er en af grundlæggerne af Bringrs, hvor danskerne kører privat budkørsel for hinanden. Det giver en masse nye og spændende logistiske udfordringer som f.eks. Travelling Salesman Problemet: ”Givet en liste af byer og deres parvise afstande, er problemet at finde den korteste mulige tur, der besøger alle byer præcist én gang”. Hjælp Mads!

En hjælpende hånd? Sådan kan man dele arbejdsopgaver i deleøkonomien. CEO/Direktør Christian Arensbak, Ahandyhand.

Deleøkonomiens valuta: Jo mere, man deler med hinanden, des mere tillid får man til andre mennesker. Folk, der deler, stoler tre gange mere på andre mennesker, end dem, der ikke vil dele. Money can’t buy you love, but maybe deleøkonomien kan. Søren Riis er grundlægger af GoMore og associeret professor i filosofi.

Kommende arrangementer
fra IDA Fremtidsteknologi

24 maj.
TECH ART: Når computerspillet Grand Theft Auto V tweakes til kunst
  • IDA Innovate, København V
  • torsdag d. 24. maj kl. 17:00
29 maj.
Foredrag omkring Internet of Things (IoT)
  • LS Control A/S, Herlufmagle
  • tirsdag d. 29. maj kl. 18:00
29 maj.
Fremtidens optiske og elektriske chips
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 29. maj kl. 20:00
30 maj.
Besøg hos Multisensory Experience Lab, Aalborg Universitet København
  • Aalborg Universitet - København Campus, København SV
  • onsdag d. 30. maj kl. 17:00
2 nov.
Driving IT 2018
  • IDA Mødecenter, København V
  • fredag d. 02. november kl. 08:30
Se alle kommende arrangementer fra IDA Fremtidsteknologi

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close