21-05-2018 07:13:37

Sikkerhed på krydstogtskibe

Arrangør: IDA Risk
Medarrangør: IDA Maritim

Sikkerhed på krydstogtskibe – diskussion i anledning af Costa Concordia forliset

Arrangement i samarbejde mellem IDAs Selskab for risikovurdering RISK, Maritimt Selskab og Skibsteknisk Selskab
Ingeniørhuset, den 21. februar 2012, kl. 16:00 – 17:30

Efter ulykker til søs er der næsten altid fokus på skibes sikkerhedsforhold - ikke mindst når det drejer sig om passagerskibe. Ulykken med det store krydstogtskib COSTA CONCORDIA har allerede givet anledning til store overskrifter og mange gisninger om, hvad der gik galt. Det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om ulykkens omfang og evt. fremtidige konsekvenser på regeludviklingen fremover, men aftenens foredragsholdere vil gøre rede for, hvilke indsatser der laves eller er lavet gennem årene for at forbedre krydstogtskibenes sikkerhed.

Forbedring af sikkerheden på passagerskibe
ved Seniorinstruktør og Kaptajn Carl Thue Rabjerg, FORCE Technology:

Forbedring af sikkerheden på passagerskibe klares ikke ved simulatortræning alene. Simulatoren er bare en blandt mange brikker, der er i spil, når man skal forbedre sikkerheden på skibene. En høj sikkerhed kræver en god og gennemført sikkerhedskultur, hvor sikker adfærd er en del af den daglige rutine. Hvad skal der til, for at man kan bruge simulatoren til at påvirke sikkerhedskulturen på et skib? Dette er emnet for dette foredrag.

Fra TITANIC til COSTA CONCORDIA - 100 års udvikling inden for passagerskibes lækstabilitet
ved: Seniorforsker Hans Otto Kristensen, Institut for Mekanisk Teknologi, DTU:

Udviklingen indenfor skibes stabilitet i skadet tilstand (lækstabilitet) blev initieret for 100 år siden med TITANIC's forlis, og efterfølgende har det stort set været ulykker, som har medvirket til at stabilitetsreglerne er blevet gradvist skrappere og skrappere. Hans Otto Kristensen har i mere end 25 år arbejdet med skibes lækstabilitet og han har deltaget aktivt i regeludviklingen gennem FN´s søfartsorganisations (IMO) som rådgiver for Søfartsstyrelsen. Samtidig har han via sit arbejde været ansvarlig for mange danske færgers konstruktion og stabilitetsforhold. Blandt andet gennem en række konkrete eksempler fra dette arbejde vil regeludviklingen fra TITANIC´s forlis til i dag blive belyst, så man får en bred indsigt i de tekniske tiltag, der specielt de sidste 25 år er sat i værk for at nå den høje sikkerhedsstandard passagerskibe i dag besidder.

Deltagelse er gratis.
Tilmelding på www.ida.dk eller til Mødetilmeldingen på tlf. 33 18 48 18.
Arr.nr. 125610

Husk at oplyse din mailadresse, da vi udsender elektronisk evalueringsskema efter arrangementet.

Efter mødet (kl. 18.00) afholder RISK generalforsamling. Se dagsorden og tilmeld dig på arr.nr. 125614



 

Kommende arrangementer
fra IDA Risk

30 maj.
VM i fodbold med RISK
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 30. maj kl. 17:00
31 maj.
Kritisk infrastruktur
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 31. maj kl. 15:00
18 jun.
Pålidelighed af brandsikringsanlæg i Danmark - EY Huset Aarhus
  • EY Huset, Aarhus C
  • mandag d. 18. juni kl. 16:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close