10-12-2018 23:18:56

Simon Talbot - Make Denmark great again

Så er han tilbage igen efter at været en tur i USA Sidste gang havde vi hurtigt udsolgt, så vent ikke for længe med at tilmelde dig, selvom det først er næste år.
Arrangør: Aalborg Afdeling, IDA Nord

Det seneste års tid har Simon Talbot boet i Los Angeles i USA. Her har han jagtet et amerikansk gennembrud, og det har gjort Simon klogere på både amerikanere, politik og comedy. Nu vil han bruge alle erfaringerne og oplevelserne i USA til at 'Make Denmark Great Again'.

Det er der kommet et standup-show ud af, som Talbot turnerer landet rundt med i efteråret 2018. Showet handler om de sjove modsætninger, der er mellem danskere og amerikanere - og så gør Simon én gang for alle op med den danske jantelov. Kan vi lære noget af de altid selvsikre amerikanere? Får man overhovedet noget ud af at jagte sine drømme? Og hvorfor ser præsident Trump så underlig ud?

Simons show vil byde på både sjove og pinlige videoklip fra sine amerikanske eskapader, der blandt andet tæller optrædener i både taco-shops og på comedy-clubs. Jagten på succes er gået over helt små klubber til større spillesteder, og så er mødet mellem dansk humor og amerikansk ditto ikke altid et godt match.

Simon Talbot er med sin karakteristiske entusiasme, energi og sprudlende fortællerglæde klar til at få hele Danmark til at grine igen med sine sjove betragtninger fra USA, når han drager ud med sit fjerde onemanshow.

Simon Talbot er en af Danmarks helt store comedy-darlings, som i årevis har leveret solid underholdning til danskerne. Vi har blandt andet fulgt ham på standup-scenen og i diverse TV-satirer. Han har tre danmarksturnéer i bagagen, og er i øjeblikket aktuel som vært i Comedy Centrals danske TV-satsning 'Stand-up Uden Grænser'. Han har to gange været nomineret i kategorien 'Årets Komiker' til ZULU Comedy Galla, senest i 2016 for onemanshowet 'Mr. Copenhagen'.

Før showet, der starter kl. 19.00 på Skråen, mødes vi på Restaurant Sanya, som ligger lige overfor.

Her skal vi have buffet bestående af:

Suppe

Sushi

Stor salatbar

Mongolian barbecue

24 varme retter

Frisk frugt

Kaffe og the ad libitum

Prisen er 340 kr, og inkluderer billet og buffet. Drikkevarer udover kaffe/te er for egen regning.

Arrangementet er for IDA-medlemmer med max 1 ledsager

Tilvalg

Ledsager
kr. 340

Kommende arrangementer
fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

13 dec.
Oplev Sissels Jul 2018
  • Aalborg Congress & Culture Center, Harald Jensen Stuen., Aalborg
  • torsdag d. 13. december kl. 17:45
27 dec.
GUIDET NYTÅRSTRAVETUR I DEN SMUKKE NATUR OMKRING FOSDALEN MED EFTERFØLGENDE KAFFE OG KAGE
  • Naturcenter Fosdalen, Brovst (Tranum)
  • torsdag d. 27. december kl. 12:50
27 dec.
Nytårsfest med bowling og spisning – kom og tag kegler
  • Seaport Bowlingcenter, Aalborg
  • torsdag d. 27. december kl. 16:40
30 dec.
”Aquaman” - Bio med det nyeste superhelte-eventyr DC Comics inkl. spisning på Jensens Bøfhus.
  • Jensens Bøfhus - Aalborg City Syd, Aalborg
  • søndag d. 30. december kl. 12:00
17 jan.
Den grå side - live on tour med spisning på Sanya
  • Restaurant Sanya, Aalborg
  • torsdag d. 17. januar kl. 18:00
Se alle kommende arrangementer fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close