17-08-2018 07:34:31

Skrald til alle tider - en beskidt historie

Arrangør: IDA København Samfundsforum

Der vil gennem foredrag blive fokuseret på, hvorledes mennesket til alle tider på forskellig vis har forsøgt at håndtere skraldet og leve med det. I dag er det blevet et spørgsmål om at formulere en affaldspolitik, hvor affald betragtes som en ressource, der ikke er udnyttet endnu! – en politik, der skal bidrage til at beskytte klimaet og miljøet.

Program

Velkomst

Affald som ressource – eksempler på forsknings- og udviklingsaktiviteter
v/ civilingeniør, Ph.D., seniorkonsulent Jette Bjerre Hansen, DAKOFA (DAnsk KOmpetencecenter For Affald)
Ressourceknaphed er flere gange af Miljøministeren blevet nævnt som en af de kriser, som vi står overfor at skulle håndtere. En af vejene til at komme ud af denne krise er netop at recirkulere de ressoucer, som vi allerede er i besiddelse af, men dette vil kræve at vi både mentalt og teknologisk indretter vores samfund således at genbrug og genanvendelse bliver en naturlig del. Forskning og udvikling i relation til ressourceeffektivitet vil i de kommende år blive intensiveret og komme til at foregå i alle led af produktionskæden. Oplægget vil give eksempler på igangværende forsknings- og udviklingsaktiviteter, der har til formål at udnytte ressourcer i affald.

Skrald som et æstetisk materiale
v/A.M.Victoria Ladefoged, Designer og medejer af Re:Something og Butikken ”Sort Slips Hvidt Slips”
Det er sjældent når man tænker på designer tøj, at man kommer til at tænker på slidte lager og gamle viskestykker – men for designeren A.M. Victoria Ladefoged var det netop kvaliteterne og æstetikken i de brugte tekstiler hun kunne se mulighederne i, da hun sammen med designeren Klaus Samsøe skabte en tøjkollektion ud af kasserede tekstiler fra De Forende Dampvaskerier. Siden har makkerparret udvidet materialerne til også at forvandle frugtkasser til fine ballerinaer og kasserede vejpæle til sjove dyr.  Men hele tiden har det været vigtigt for makkerparret at designet kommer i første række og ikke at det skal være genbrug.  Foredraget er indblik hvordan man ved at tænke udover skrald som genbrug, kan se de kvaliteter og egenskaber som materialerne egentlig rummer. Hvilke udfordringer der er i at drive en design virksomhed udelukkende med skrald som ressource og hvilke muligheder det giver. 

Kaffepause

Skrald fra fortid til nutid
v/arkæolog og museumsinspektør Vivi Lena Andersen.
Skrald har eksisteret lige så længe, mennesket har været til, og mennesket har på forskellig vis forsøgt at håndtere skraldet og leve med skraldet i dets forskelligartede skikkelser. Foredraget er et indblik i skraldets kulturhistorie fra stenalderen til nutiden, fra land til by, hvor vores måder at leve og bo på kan ses i skraldet. Uanset hvilken tids skrald vi analyserer, er skraldet et udtryk for netop det samfund og for netop de mennesker, som har produceret skraldet.

Rundvisning i udstillingen ”SKRALD”
SKRALD! Er en udstilling, der handler om, hvordan byen og københavnerne har levet og lever med skraldet ved at forbruge og skrotte og genbruge og forvandle. Udstillingen selv er bygget af skrald og har fire hovedtemaer: Lossepladsen, Gaden, Baggården og Hjemmet. Udstillingen består af omkring 300 genstande, over 100 fotos, malerier, stik og filmklip samt en hel række interaktive installationer. Ved denne rundvisning sættes fokus på skrald som ressource.

Deltagelse i arrangementet er gratis og sker iht. IDAs regler. Max 1 ledsager pr. IDA-medlem.
Tilmelding på www.ida.dk eller tlf. 33 18 48 18 senest 4. juni 2012.
Arr.nr. 994405

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close