16-11-2018 08:54:54

Solhuset Danmarks første CO2 neutrale daginstitution opført efter Active House visionen

Kom og hør om og besøg Solhuset i Hørsholm - Danmarks mest klimavenlige børneinstitution. Mødet starter hos VELUX A/S på Ådalsvej 99 og afsluttes med en let forfriskning.
Arrangør: Bygningsteknisk Gruppe, IDA Nordsjælland

Solhuset ”Lions Active House” er udviklet i et strategisk partnerskab mellem Hørsholm Kommune, VKR Holding A/S og Lions Børnehuse. Den er opført af Hellerup Byg A/S i samarbejde med CHRISTENSEN & CO arkitekter a/s og Rambøll.

Solhuset er designet ud fra Active House-konceptet, som er en vision om bygninger, der giver mere end de tager inden for komfort, energi og miljø. Solhuset har et lavt energibehov og al den energi der bruges kommer fra vedvarende energikilder. Indeklimaet er sundt og komfortabelt med rigelige dagslysforhold og adgang til frisk luft. Materialerne er udvalgt udfra miljømæssige hensyn i forhold til fremskaffelse, drift og vedligehold.

Der er begrænset deltagerantal og deltagelse er efter først til mølle princippet. Mødedeltagelse er gratis, men der er et ”no show fee” på 75 kr til forplejning m.v.

16.00 Velkomst

16.05 Introduktion til VELUX

16.20 Active House vision

16.30 Erfaringer og målinger af energiforbrug og indeklima i Solhuset

16.50 Besøg og rundvisning i Solhuset

18.00 Forfriskninger i Soltag, en demonstrationsudgave af en CO2 neutral tagbolig.

18.30 Afslutning 

http://www.velux.dk/professionelle/arkitektforum/inspiration/artikler/solhuset.aspx

 

Kommende arrangementer
fra Bygningsteknisk Gruppe, IDA Nordsjælland

29 nov.
Konference om 3D print i byggeriet
  • Teknologisk Institut, Taastrup
  • torsdag d. 29. november kl. 09:00
21 feb.
Optimering og brugen af de digitale teknologier indenfor byggesektoren
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 21. februar kl. 16:45

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close