20-08-2018 23:55:36

Spændende endagstur til Samsø Bæredygtig Festival

IDA Energi Østjylland inviterer dig til en hyggelig og lærerig endagstur til Samsø Bæredygtig Festival.
Arrangør: Energi, IDA Østjylland

Mødested og tidspunkt:

Færgen sejler fra Hou kl 7.00, så vi mødes 06.35 ved ventesalen i Hou ( der står Samsø Rederi på gavlen og ventesalen er placeret yderst på molen i havnens nordlige del)

Vi sejler med den nye gasdrevet MF Samsø fra Hou til Sælvig. Herefter tager vi til Samsø Energiakademi, hvor årets Samsø Bæredygtig Festival afholdes. 


Festivallen

På Samsø Bæredygtig Festival afholdes en række oplæg hele dagen samt en række aktiviteter og selvfølgelig udstillinger. Eksempelvis er der oplæg om:

Samsø Kommune – vores bidrag til den grønne omstilling.

Her vil de nuværende projekter inden for implementering af vedvarende energiløsninger blive præsenteret. Hvad kan vi gøre som kommune og hvad gør vi?

Biogas til MF Samsø?

EUDP har støttet et Feasibility Studie, som skal give et beslutningsgrundlag for en biogasværdikæde på Samsø dvs anvendelse af lokal biomasse til biogas, der opgraderes og nedkøles og anvendes til transport. Det er de tekniske, økonomiske og organisatoriske forhold, der er analyseret og de foreløbig resultater vil blive forelagt og diskuteret. Ydermere tager vi en snak om biogas produktion er bæredygtig, og hvad med lugtgener og arkitektur?

Samsø Kommune stiller krav til bæredygtighed i deres indkøb og udbud.

Kommunes indkøbs- og udbudspolitik er politisk vedtaget og efterspørger bæredygtige tiltag fra kommunens leverandører ud fra konceptet; cirkulær økonomi. Cradlepeople holder et indledende oplæg om cirkulær økonomi og perspektivere de aktiviteter, der er i Samsø Kommune til andre husholdninger og virksomheder i Danmark. Hvad giver mening, når vi taler om cirkulær økonomi, knappe ressourcer og bæredygtighed, og hvordan kan vi bruge det i en virksomhed? 

Der er fri entre til festivallen, så det er muligt at komme og gå og dermed også nyde lidt af Samsø på egen hånd. Energiakademiet er placeret lige ved Ballen Lystbåd Havn og badestrande. Det er også et godt udgangspunkt for en cykeltur og det er muligt at prøvekøre en elbil og komme lidt rundt på øen.  

Der serveres fælles frokost på festivalpladsen. 
 
Vi tager retur fra pladsen kl. 15.00 og videre med færgen fra Sælvig kl. 15.45.
Så er vi i Hou kl. 16.45.

Arrangementet sørger for færgebilletter begge veje til de to fastsatte tidspunkter samt kaffe/ rundstyk på morgenfærgen, frokost på festivalpladsen samt kaffe/kage på færgen hjem. Selve festivallen er gratis. 

Arrangementet er gratis for IDA-medlemmer. Dog vil der blive faktureret 50 kr. for manglende fremmøde.
 

 

Hvad er Bæredygtig Festival 2015? – Det er samtale og vidensdeling!

Bæredygtig Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed på Samsø, hvor foreninger, ildsjæle, fagfolk, borgere, turister og andre, der har interesse for bæredygtighed mødes.
Bæredygtig Festival er en platform for de mange konkrete og praktiske projekter der beskæftige sig med bæredygtighed, der finder sted på og uden for Samsø. Her er der mulighed for at fremvise ideer, diskutere bæredygtighed, dele viden og erfaringer.
 

Bæredygtig Festival 2015 afholdes i dagene d. 6-7 juni dels på Samsø Energiakademi, men også andre steder på Samsø.
Fokus er bredt og omhandler blandt andet; natur, kultur, økologi, sundhed, energi, mobilitet, havet etc. Der vil være oplæg, aktiviteter for børn og voksne, udstillinger, diskussioner, vidensdeling, Tour de Samsø etc.

Se programmet og aktiviteter her

Tilvalg

Ledsager
kr. 0

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close