26-05-2018 21:48:37

Sådan bliver du en succes med strategiarbejdet

Mange strategier bliver aldrig implementeret ordenligt i organisationen. Spild af tid, penge og muligheder. Mange projekter har ikke forbindelse med virksomhedens strategi. Spild af tid og ressourcer.
Arrangør: IDA Proces

Er du midt i et generationsskifte, omlægning af produktion, etablering af et nyt marked og/eller har behov for en ny strategi, en omstillingsproces og implementering?

Ejerledere, direktører og ledere med ansvar for virksomhedens produktion, markeder, produkter og systemer kan i en workshop diskutere egne og andres problemstillinger. De kan hente inspiration til, hvordan man etablere en strategi, planlægger en forandring og realiserer strategien via et projekt.

4 eksperter vil give dig værktøjer, som du kan bruge til at gøre virksomhedens strategi operationel og profitabel på alle niveauer i organisationen.

Der vil være mulighed for efterfølgende at følge op på de gode ideer og værktøjer fra seminaret og deltage i et netværk, hvor de kan udvikles. Netværket vil have fokus på strategi-, forandrings- og projektledelse.

Indlægsholdere

Jørgen S. Lauritsen (Optimax): Jørgen er ingeniør og HD og strategi, med stort erfaringsgrundlag fra stillinger som sælger, salgschef, afdelingsingeniør og administrerende direktør. Optimax, som Jørgen startede i 1998, tilbyder strategi- og salgsudvikling. Optimax assisterer tillige virksomheder som ekstern salgschef, hvor fokus er salgsoptimering samt mersalg. Desuden er Jørgen erfaren foredragsholder for bl.a. DI og Dana. info@optimer.dk

Diego Børresen Lladó (Proces360 ApS og Risma Systems A/S): Diego har gennem 17 år haft forskellige ledende stillinger i telekomsektoren inden for produktudvikling, systemledelse og QA. Gennem de seneste 10 år har han som selvstændig erfaringer med forandringsprojekter, procesoptimeringer, implementering af nye ledelsessystemer m.m. dbl@proces360.dk

John Thomsen (QP Consult ApS): John har tidligere været projektleder og kvalitetschef hos større danske virksomheder i energisektoren, procesindustrien og fødevaresektoren. Fra QP Consult ApS har John erfaring som projektleder i bl.a. farmaceutisk industri, samt som underviser i projektledelse. Desuden er John kvalitetsansvarlig for IPMAs certificeringsordning i Danmark. jt@qpconsult.com

Lene Fischermann (Turning8people): Lene hjælper virksomheder med at skabe stærke fællesskaber som hun udvikler gennem teamcoaching, 1:1 coaching, workshops og foredrag. Teams med fælles fodslag og gensidig interesse i hinanden skaber ekstra ordinære resultater. Certificeret coach i kombination med 20 års erfaring fra lederstillinger med marketing, kommunikation, PR og salg i højteknologiske vidensvirksomheder. Selvstændig og ejer af http://tuning8people.dk


Gratis møde iht. IDAs regler.

Medlemskab af IDA Proces er gratis for IDA medlemmer, tilmeld dig her hvis du ønsker medlemskab (husk du skal være logget på ida.dk), vælg Min Profil → Netværk og Abonnementer.

Kommende arrangementer
fra IDA Proces

30 maj.
Besøg hos Multisensory Experience Lab, Aalborg Universitet København
  • Aalborg Universitet - København Campus, København SV
  • onsdag d. 30. maj kl. 17:00
4 jun.
DSB bygger nye værksteder til Fremtidens Tog
  • DSB Vedligehold A/S, Aarhus C
  • mandag d. 04. juni kl. 13:00
4 jun.
Delegering i praksis
  • IDA Mødecenter, København V
  • mandag d. 04. juni kl. 17:30
6 jun.
RISIKOVURDERING samt DOs and DON´TS ved AUDITS
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 06. juni kl. 14:00
7 jun.
Process systems engineering for efficiently achieving circular economy
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 07. juni kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Proces

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close