23-05-2018 18:35:32

Ta' dig selv med på arbejde med positiv psykologi

Ta´ dig selv med på arbejde med positiv psykologi er et kursus/foredrag om strømninger indenfor positiv psykologi. Den positive psykologi er et forskningsbaseret emne inden for psykologien, der fokuserer på menneskets psykologiske meningsfulde ressourcer
Arrangør: Faggruppen for Udvikling af Human Ressources, IDA Syd

Ta´ dig selv med på arbejde med positiv psykologi!

Man yder bedst, når man nyder.

Ta´ dig selv med på arbejde med positiv psykologi er et kursus/foredrag om de nyeste strømninger indenfor positiv psykologi. Den positive psykologi er et forskningsbaseret emne fælleskab inden for psykologien, der fokuserer på menneskets psykologiske meningsfulde, fremtidsorienterede ressourcer og styrker.

Den positive psykologi er altså evidens baseret og er ikke noget ”pop-smart”. Den handler ikke om at gå og være ”lalle-glad”. Indenfor den positive psykologi er man ganske bestemt glad for de mange kritiske ingeniører og cand. scient´er – bare de er det på en konstruktiv måde. Hvem har lyst til at bevæge sig ud på Storebæltsbroen, hvis de statiske beregninger blot bygger på den gode, positive fornemmelse?

Kurset giver værktøjer til at finde ind til ild-sjælen, dine drivers og psykologiske styrker – som du så efterfølgende kan arbejde bevidst på at udrulle i dine opgaver.

Du får endvidere en introduktion til begrebet FLOW, opbygning af psykologisk kapital og du får  præsenteret ”Lykke-formlen” og den nyeste forskning indenfor trivsel: PERMA-modellen.

Før deltagelse kan deltagerne, for at optimere udbyttet, tage Styrketesten på www.ida.dk  Det er gratis at tage denne test og resultatet kan medbringes på kursusdagen. Det skal understreges, at gennemgangen af styrketesten bliver holdt på det generelle niveau.

Endelig kan i øvrigt nævnes, at kurset tematiserer ”det hele liv” og ikke kun arbejdslivet, du har sikkert opdaget at de tre livsdomæner (arbejds-, familie og fritidsliv) hænger sammen :O)

Vi har i mange år talt om stress – kurset her ”vender mønten” og ser på, hvad der får os til at trives.

Lyder det interessant og til at være noget for dig? Så tilmeld dig – du er nemlig inviteret!

Underviser er Cand. mag Kim Knudsen, karrierekonsulent i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)

Kim Knudsen har mange års erfaring som karrierekonsulent - og han er værd at lytte til. Han rådgiver i forbindelse med karrierevalg  og - skift og i forbindelse med alt andet, der hører med under karriere og personlig udvikling.

Der serveres en sandwich eller en let anretning undervejs i kurset.

Kommende arrangementer
fra Faggruppen for Udvikling af Human Ressources, IDA Syd

29 maj.
Bevidst Introvert - det kan håndteres!
  • Aalborg Universitet Esbjerg, Esbjerg
  • tirsdag d. 29. maj kl. 17:00
12 sep.
Bliv bedre til at netværke som introvert
  • Aalborg Universitet Esbjerg, Esbjerg
  • onsdag d. 12. september kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close