19-06-2018 18:17:02

Tager klimamodellerne fejl?

Professor Svensmark holder foredrag om sin solplethypotese. Hvis han har ret, skal vores klimapolitik måske ændres radikalt. Han vil derfor fortælle, hvor langt man er kommet med at afprøve hypotesen ved CERN.
Arrangør: Miljøteknisk Gruppe, IDA Nord

En klimamodel er kun korrekt, hvis den medtager alle faktorer, som påvirker klimaet og vægter deres indbyrdes indflydelse korrekt. Hvis der mangler en eller flere væsentlige faktorer, eller de vægtes forkert, er modellen ikke korrekt og kan ikke give pålidelige resultater. Et af de alvorlige problemer med en sådan mangelfuld model er, at vægtningen af modellens klimafaktorer til dels sker på empirisk grundlag. Man sammenligner modellens resultater med fortidens klima og justerer vægtningen af modellens klimafaktorer, til der er en passende god overensstemmelse. D.v.s., at vægtningen af modellens klimafaktorer bliver forkert, hvis der mangler en eller flere væsentlige klimafaktorer, eller hvis deres betydning for klimaet er misforstået.

Professor Svensmark mener, at nutidens klimamodeller ikke behandler skydannelsens indflydelse på klimaet korrekt. Efter Svensmarks opfattelse påvirkes skydannelsen af den kosmiske stråling, som når jorden. Den varierer ifølge Svensmark med solens magnetfelt, som igen varierer med solpletaktiviteten. Det betyder, at når der er mange solpletter, får vi færre skyer og højere temperatur, og når der er få solpletter, får vi flere skyer, og lavere temperatur.

Der har været meget høj solpletaktivitet i sidste halvdel af det 20 århundrede. Det er også den periode, hvor mængden af menneskeskabte drivhusgasser er steget. Hvis der er en sammenhæng mellem solplet aktiviten og klodens temperatur, betyder det, at man empirisk har overvurderet betydningen af den menneskeskabte drivhuseffekt.

Professor Svensmarks hypotese bygger oprindeligt på et samarbejde med professor Eigil Friis-Christensen, hvor de ved hjælp af bl.a. årringes tykkelse i træer påviste, at klodens temperatur svingede i takt med solpletaktiviteten, som de var i stand til at beregne matematisk. Senere opstillede professor Svensmark sin teori om den kosmiske strålings indflydelse på skydannelsen, og gennemførte SKY-eksperimentet, som målte de kemiske reaktioner, som den kosmiske stråling skaber i atmosfæren. Derefter iværksatte CERN CLOUD-eksperimentet, hvor man undersøger skyernes mikrofysik. Det er bl.a. resultaterne fra disse eksperimenter, som Svensmark vil tale om.

Har han ret, bliver man nødt til at ændre klimamodellerne og IPCC´s forudsigelser af fremtidens klima. Det kan medføre væsentlige justeringer af den førte klimapolitik, herunder i energipolitikken, i udbygningen af vore afløbssystemer, vores fremtidige kystsikring m.m. Til syvende og sidst kan det også få indflydelse på tilliden til miljøpolitikken, til videnskaben og de store datasystemer, vi anvender til at spå om fremtiden.

 

Kommende arrangementer
fra Miljøteknisk Gruppe, IDA Nord

26 jun.
Bæredygtighedskaravane
  • IDA Aalborg, Aalborg
  • tirsdag d. 26. juni kl. 17:00
8 sep.
Plastic - ikke kun skidt
  • CREATE, Aalborg
  • lørdag d. 08. september kl. 14:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close