16-11-2018 11:04:26

TARZAN Musical - Fredericia Teater med MIDDAG San Marco JUNIOR

Julegaven ? Oplev Fredericia Teaters Disneys Musical TARZAN i det nyrenoverede Scandic Falkoner Teater. Kulturforum har sikret billetter - bemærk 2019!!

Hvornår?

søndag d. 24. november 2019 KL. 17:00 - 22:00
Tilmeldingsfrist
mandag d. 03. december 2018 - 23:55
Arrangementsnummer
329166
27 ledige pladser

Hvor?

San Marco JUNIOR
Falkoner Allé 10
2000 Frederiksberg
Arrangør: KulturForum, IDA København
arrangementsbillede

Fredericia Teaters næste store musical har haft præmiere i Fredericia. Der er tale om teatrets fjerde samarbejde med Disney efter de tre store musicalsuccesser:

Disneys ALADDIN – The Musical,
Disneys DEN LILLE HAVFRUE – The Musical og
Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME – The Musical

som alle har været vist i København.

Med musik og tekst af den Oscar-belønnede og syvdobbelte Grammy-modtager Phil Collins præsenterer Fredericia Teater en storslået udgave af Disneys Musical TARZAN.

Musicalen er baseret på Chris Buck og Kevin Limas tegnefilmsfortolkning af Edgar Rice Burroughs klassiker om menneskebarnet Tarzan, der vokser op blandt gorillaerne i den vestafrikanske regnskov.

Disneys Musical TARZAN indeholder Phil Collins’ mange velkendte sange fra tegnefilmens Grammy-modtagende soundtrack inklusiv Oscar- og Golden Globe-hittet ”You’ll Be in My Heart”.

Manuskriptet til musicalen er skrevet af David Henry Hwang.

Disneys Musical TARZAN er udviklet af Disney Theatrical Productions. Forestillingen fik premiere på Broadway-teatret Richard Rodgers Theatre den 10. maj 2006 og blev dermed Disney Theatrical Productions’ første musical-premiere uden en eneste prøvevisning udenfor New York City.

Fredericia Teaters produktion af Disneys Musical TARZAN bliver den første udgave af musicalen, man kan opleve i Danmark.

Begejstringen er stor i Fredericia.Teaterchef Søren Møller fra Fredericia Teater udtaler: ”Det er intet mindre end fantastisk, at vi endnu engang kan præsentere en stor Disney-titel. Tarzan kommer for alvor til at skubbe til, hvad Fredericia Teater kan. Jeg svinger mig i lianerne af begejstring!”

Anbefalet aldersgrænse: fra 6 år

Varighed: 2 time og 30 min. inklusiv pause.

Vi indleder aftenen med at spise en dejlig middag på San Marco JUNIOR, som trækker rødder fra den tidligere italienske restaurant San Marco, som blev grundlagt af Belisario Zangrando i 1984.

Atmosfæren er personlig og intim, og maden er ukrukket og afslappet – men af høj kvalitet. Råvarerne er friske, ærlige og nøje udvalgte efter sæsonen.

Omgivelserne er hyggelige og indbydende og ligger i hjertet af Frederiksberg - lige over for Falkonersalen og tæt på Frederiksberg metro.

Da arrangementet incl. middag er booket i mere end 1 år før afholdelse, vil menuen blive besluttet senere, når vi er tættere på dagen.

Forestillingen starter på det nyrenoverede Scandic Falkoner Teater kl. 19.30, og vi har reserveret billetter i den bedste gruppe på række 7 og række 8.

Inkluderet i prisen er billet, billetgebyr samt en dejlig middag inden forestillingen.

Drikkevarer er for egen regning.

Billetter sendes pr. mail eller post - nærmere information følger her på hjemmesiden, når vi er tættere på arrangementet.

Kulturforums arrangør er Birgit Røbel.

Tilmeldingen er bindende.

Tilmeld

Tilvalg

Ledsager
kr. 998

Kommende arrangementer
fra KulturForum, IDA København

23 nov.
OH Julebryg på Esrum Kloster
  • Esrum Kloster & Møllegaard, Græsted
  • fredag d. 23. november kl. 18:30
8 dec.
Messias i Holmens Kirke
  • Holmens Kirke, København K
  • lørdag d. 08. december kl. 19:30
16 dec.
Bachs Juleoratorium med Københavns Kantatekor i Store Magleby kirke
  • Store Magleby Kirke, Dragør
  • søndag d. 16. december kl. 16:00
19 dec.
Bachs Juleoratorium med Københavns Kantatekor i Holmens kirke
  • Holmens Kirke, København K
  • onsdag d. 19. december kl. 19:30
6 jan.
Operabio - Marnie
  • Imperial Bio, København
  • søndag d. 06. januar kl. 09:30
Se alle kommende arrangementer fra KulturForum, IDA København

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close