14-08-2018 10:39:37

Tendenser i arbejde og helbred

Ved vi nok om udviklingen i arbejde og helbred og hvordan vi skal forebygge de belastninger, som vi møder i arbejdslivet i dagens Danmark?
Arrangør: IDA Arbejdsmiljø

Arbejdsmarkedet udvikler sig, og det vi arbejder med ændres. Det påvirker vores arbejdsmiljø, og ændrer desuden det enkelte job, der presses af især globaliseringen. Vi tager udgangspunkt i Kurt Jacobsens bog ”Velfærdens pris”, som beskriver, hvordan kampen for bedre arbejdsmiljø og sikkerhed har mødt politisk modstand gennem 150 år. Pointerne i bogen følges op med et overblik over den seneste udvikling og forventninger til tendenser i arbejde og arbejdsmiljø i de kommende år.

Folkesundheden ændrer sig også. Nogle sygdomme bliver hyppigere – andre sjældnere. Vi får et bud på, hvor meget arbejdet og arbejdsmiljøet betyder for den udvikling. Vi gør allerede meget for at forebygge de arbejdsbelastninger, der giver stress, smerter i kroppen osv. Og vi ændrer indsatser, når arbejdet ændrer sig fra tungt fysisk arbejde til stillesiddende. Men ved vi nok om udviklingen i arbejde og helbred og hvordan vi skal forebygge de belastninger, som vi møder i arbejdslivet i dagens Danmark?

Vi vil diskutere, om vi mangler mere viden, eller hvorvidt det i højere grad handler om holdninger og prioritering af ressourcer?

Program

08.30-09.00  Morgenmad

09.00-09.15 Velkomst ved Martin Lindhardt Nielsen, SAM                            

09.15-10.15 ”Velfærdens Pris” ved historiker Kurt Jacobsen, professor ved Copenhagen Business School,
                      CBS
                      Arbejdsmiljølovgivning og andre tiltag mod arbejdsulykker og arbejdssygdomme har stor
                      betydning for virksomhedernes økonomi, arbejdernes vilkår, befolkningens sundhed og
                      samfundsudviklingen. Disse emner har konstant været genstand for politiske og ideologiske 
                      opgør. Vi får et historisk rids over udviklingen.                           

10.15-10.30 Pause

10.30-11.30 Udviklingen i folkesundhed og vidensgrundlag for forebyggelse
                      Der er fortsat stor social ulighed i befolkningens sundhed. Professor Finn Diderichsen fra Institut
                      for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, KU, giver et overblik over den seneste
                      viden om de forskellige årsager, herunder hvor meget arbejdsmiljøet betyder for sund­heden, og
                      hvilke indsatser til forebyggelse det lægger op til.

11.30-12.00 Debat

12.00-13.00 Frokost og netværksaktivitet

13.00-14.00 Udviklingen i arbejdsliv og arbejdsmiljø ved Forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen,
                      Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA
                      Udviklingen i form af globalisering, teknisk udvikling og meget andet ændrer arbejdslivet og
                      dermed, hvilke typer arbejdspladser der findes, og hvilket arbejdsmiljø vi har. Indenfor de
                      traditionelle fag og brancher gøres forskellige indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet, men kan
                      indsatserne hamle op med ”udviklingen” ?                                

14.00-14.15 Kaffe

14.15-15.15 Har vi tilstrækkeligt grundlag for handling?

Kender vi de rette metoder til at forebygge de problemer, vi møder i arbejdsmiljøet, og kan vi anvende samme metoder til simple, overskuelige arbejdsmiljøproblemer med én velkendt årsag, som til mere komplekse problemer? Helge Hvid, professor ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet, RUC, giver et bud på, om vi primært mangler mere viden, eller om det i højere grad handler om holdninger og prioritering af ressourcer.

15.15-16.00 Diskussion

Deltagelse iht. IDA´s regler.

Kommende arrangementer
fra IDA Arbejdsmiljø

3 sep.
Fysisk kapacitet og nedslidning
  • mandag d. 03. september kl. 12:30
5 sep.
Gode IT-systemer og andre vrangforestillinger
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 05. september kl. 12:00
1 okt.
Nye standarder for arbejdsmiljøet- mød den nye ISO standard
  • mandag d. 01. oktober kl. 12:00
30 okt.
Støv-udsættelse og effekter i arbejdsmiljøet
  • tirsdag d. 30. oktober kl. 12:30
7 nov.
Forbedring af arbejdsmiljøindsatsen – ja tak, men hvordan?
  • onsdag d. 07. november kl. 12:30
Se alle kommende arrangementer fra IDA Arbejdsmiljø

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close