17-02-2018 22:43:41

Thi kendes for ret – besøg i Østre Landsret med efterfølgende frokost

Besøget i ØL omfatter overværelse af en retssag, diskussion med en dommer, og rundvisning efterfulgt af frokost
Arrangør: Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland
arrangementsbillede

Program:

Vi mødes kl. 09:00 og får en kort orientering, afklarer toiletbesøg og slukker mobiltelefonerne. Det er vigtigt for alle – retten, sagens parter, vidner og tilhørere – at der er ro i retten.

Fra 09:30 vil vi overvære en passende retssag efterfulgt af snak med en af dommerne. Her kan vi stille alle de spørgsmål, vi vil. Så det er nok en god idé at overveje forinden, om der er generelle spørgsmål, man ønsker svar på.

Fra 12 til 13 bliver vi så vist rundt i landsretten.

Og vi slutter af med at spise frokost sammen fra 13 til 14.

 

Pris:

Prisen for arrangementet inkluderer frokost og drikkevarer.

 

   - O -

Lidt om Østre Landsret:

Østre Landsret består efter retsplejeloven af en præsident og 58 andre landsdommere. Der er endvidere som udgangspunkt tilknyttet 16 konstituerede landsdommere til retten.

Præsidenten er ansvarlig for de bevillingsmæssige og administrative forhold for embedet. Præsidenten behandler klager over landsdommere, præsidenterne for byretterne og dommeren på Bornholm.

Præsidenten deltager i forskellige udvalg, ligesom han har en række repræsentative funktioner. Præsidenten er ved lov tillagt en række opgaver, f.eks. afgiver han indstilling til Domstolsstyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet ved besættelse af dommerstillinger og ved besættelse af lovbestemte stillinger i udvalg, råd og nævn.

Byretten kan i civile sager, der er af principiel karakter, efter anmodning fra en part henvise en civil sag til landsretten. Efter indhentet udtalelse fra landsretten kan byretten også henvise en sag til landsretten, hvis sagen mest hensigtsmæssigt kan behandles i forbindelse med en ved landsretten verserende sag. 

Østre Landsret har sæde i København og dækker geografisk region Hovedstaden, region Sjælland, dele af region syddanmark (de fynske kommuner) og Færøerne. Bitingsteder: Rønne, Nykøbing Falster, Odense og Færøerne. Landsrettens afdelinger rejser til bitingsteder ca. 77 gange om året.

Østre Landsret er p.t. opdelt i 22 afdelinger med 3 landsdommere i hver afdeling. Retsmøderne ledes af en retsformand eller en assisterende retsformand, som udpeges af præsidenten for et år ad gangen. De assisterende retsformænd og de øvrige landsdommere skifter afdeling med passende mellemrum. Der er ansat 5 dommerfuldmægtige, som bistår afdelingerne med forberedelsen af visse sager. Der er i landsretten ansat i alt ca. 70 kontormedarbejdere. De fleste bistår afdelingerne, idet de f.eks. virker som protokolfører, vagtmester og chauffør under tjenesterejser. De øvrige arbejder i præsidentens sekretariat, bogholderiet og administrationskontoret.
 

Tilvalg

Ledsager
kr. 50

Kommende arrangementer
fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

28 feb.
Fremtidens Hospitaler - Helende Arkitektur. Udstilling "Dansk Arkitektur Center", guided rundvisning
  • Dansk Arkitektur Center, København
  • onsdag d. 28. februar kl. 17:00
3 mar.
Skibsklarerergården i Helsingør
  • Skibsklarergården, Helsingør
  • lørdag d. 03. marts kl. 11:00
8 mar.
Vinsmagning Spanien vs. Californien
  • Satellitten, Værløse
  • torsdag d. 08. marts kl. 19:00
15 mar.
BIO: "Så længe jeg lever" + spisning i Værløse bio
  • Værløse Bio & Café, Værløse
  • torsdag d. 15. marts kl. 17:00
17 mar.
Alphonse Mucha ... på Arken
  • Arken - Museum for moderne kunst, Ishøj
  • lørdag d. 17. marts kl. 11:25
Se alle kommende arrangementer fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close