22-02-2018 17:55:35

Tirfing – opera af Wilhelm Stenhammar i Malmö

Arrangør: KulturForum, IDA København

Denne opera har ikke været spillet scenisk , siden den blev sat op på Kungliga Operan i Stockholm1898 - 1901.

Når den  nu kommer op på Malmö Opera efter 110 års pause, er der udført et vigtigt historisk arbejde med at overføre Stenhammars håndskrift til moderne nodemateriale.
Tirfing er i nordisk mytologi et smukt magisk sværd med fæste og klinge af guld. Den, der svinger sværdet, vil uundgåeligt dræbe.

I forspillet til operaen besøger Hervor sin kendte far Angantyrs vikingegrav. Hun får sit ønske om at arve hans magiske sværd Tirfing opfyldt, mod at hun aldrig afslører at hun er kvinde. I første akt forbereder man fest hos kong Gudmund. Hans datter Gullväg har forelsket sig i sin bror Vidars bedste ven Hervardur. Hervardur er, forstår man, den som mand udklædte Hervor. Vidar føler sig splittet over denne forelskelse, han er glad på sin søsters vegne men samtidig jaloux. Da Hervardur/Hervor ankommer, indser hun, at hun og Vidar elsker hinanden.
I andenaktens fest annoncerer kongen en konkurrence, hvor den, som svarer rigtigt på tre spørgsmål, vinder Gullväg. Hervardur svarer rigtigt på gåderne men vægrer sig mod at modtage prisen. Vidar, som er forulempet på sin søsters og familiens vegne, trækker sit sværd mod Hervardur. Vidar dør, da Hervardur svinger Tirfing. Hervardur bryder sammen over Vidars krop og Gullväg, som nu forstår, hjælper hende med at flygte. Hervor tager livet af sig med Tirfing ved sin fars grav.
På Malmö Opera udspiller begivenhederne sig på den tid hvor operaen blev skrevet (1897-98) – den svenske nationalromantik stod i fuldt flor og vikinger var højeste mode.
I rollen som Hervor/Hervardur hører vi den dramatiske mezzosopran Martina Dike, internationalt etableret Wagnersangerske som bl.a. tilbagevendende medvirker ved festspillene i Bayreuth.

Så - nu behøver I  ikke at gå på www.Malmoopera.se for at læse om handlingen.

Kl. 14.00 mødes vi til et velkomstglas i den smukke teaterrestaurant - Malmö Opera Grill. Der serveres herefter en 2 retters menu og kaffe. Yderligere drikkevarer er for egen regning.

Forestillingen starter kl. 16.00. Vi har reserveret 20 billetter. Billetterne vil blive fremsendt.

Deltagerne sørger selv for rejsen til og fra Malmö.

Kulturforums arrangør er Sussi Nielsen.

Prisen for billet til operaen, et velkomstglas, 2 retters menu og kaffe er for IDA-medlemmer og 1 ledsager 625 kr. pr. person. Beløbet opkræves pr. giro.

Hvis du  er vegetar og ønsker speciel menu, bedes du selv kontakte Opera Grillen herom og høre , om det er muligt - gerne i god tid inden .

Bindende tilmelding senest 5. oktober.

 

Kommende arrangementer
fra KulturForum, IDA København

4 mar.
Operabio - TOSCA
  • Imperial Bio, København
  • søndag d. 04. marts kl. 09:30
12 mar.
Eddie Skoller
  • Café Alma, København S
  • mandag d. 12. marts kl. 17:30
14 mar.
Alphonse Mucha på Arken
  • Arken - Museum for moderne kunst, Ishøj
  • onsdag d. 14. marts kl. 17:30
15 mar.
Portvin & ”Portvin”
  • Restaurant Kareten, København S
  • torsdag d. 15. marts kl. 18:00
17 mar.
Bjørn Wiinblads kunstnerhjem - Det blå hus
  • Bjørn Wiinblads blå hus, Kgs. Lyngby
  • lørdag d. 17. marts kl. 10:55
Se alle kommende arrangementer fra KulturForum, IDA København

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close