20-05-2018 21:42:25

Udflugt til Askov Højskole og Vejen Kunstmuseum

Arrangør: Seniorudvalg, IDA Fyn

Vi kører direkte til Askov, hvor vi skal besøge Poul la Cour museet. F ormanden for Poul la Cour fonden, Bjarke Thomassen, vil her fortælle om fysikeren, opfinderen og højskolemanden Poul la Cour med tilnavnet "Danmarks Edison".

Denne bemærkelsesværdige person gennem- førte i 1890´erne et banebrydende forsøg på vindelektricitetens område. Han var den første,der udnyttede vindenergien til produktion af elektricitet og via elektrolyse at omdanne vand til ilt og brint.

Poul la Cour er den direkte årsag til, at Danmark 100 år senere er blevet verdens største producent af vindmøller, idet han 1891 fik statsstøtte til opførelse af en forsøgsmølle, som efter nogle år blev indrettet som prototype på Askov Elværk, hvor den fungerede i 30 år. Den opfindsomme Poul la Cour byggede verdens første vindtunneller med henblik på aerodynamiske forsøg for at finde frem til vingernes udformning.

Frokosten indtages i Askov højskoles kantine.

Om eftermiddagen besøger vi Vejen Kunstmuseum.

Museumsbygningen er opført af Vejen Kommune og indviet i 1924. Den danner rammen om billedhuggeren og keramikeren Niels Hansen Jacobsens samling af betydelige og spændende naturali- stiske kunstværker. Kunstneren, der levede fra 1861-1941 og er født i Vejen, er uddannet på Charlottenborg. I museet ser man også en fin malerisamling, og der er en afdeling for dekorativ og pyntelig tekstilkunst.

Eftermiddagskaffen indtages i Vejen Idrætscenter, hvorefter turen går hjemad mod Odense.

Pris: kr. 300,00 pr. person - excl. drikkevarer.

Forventet hjemkomst Odense ca. kl. 17:30.

Bindende tilmelding: senest 26. august.

Tilvalg

Ledsager
kr. 300

Kommende arrangementer
fra Seniorudvalg, IDA Fyn

6 sep.
Foredrag v/ Ole Sørensen (Rebellen fra Langeland)
  • Skibhuscentret, Odense C
  • torsdag d. 06. september kl. 13:30
20 sep.
Udflugt til Lindø port of Odense A/S.
  • LINDØ port of ODENSE A/S
  • torsdag d. 20. september kl. 15:00
4 okt.
Foredrag v/ Pia Sigmund.(Et tidsbillede af Danmark)
  • Skibhuscentret, Odense C
  • torsdag d. 04. oktober kl. 13:30
11 okt.
Udflugt til Helsingør Marinemuseum.
  • rosengårdscentret rød indgang, Odense
  • torsdag d. 11. oktober kl. 09:00
1 nov.
Andespil
  • Skibhuscentret, Odense C
  • torsdag d. 01. november kl. 13:30
Se alle kommende arrangementer fra Seniorudvalg, IDA Fyn

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close