20-02-2018 08:51:14

Unboss - Lars Kolind og Jakob Bøtter i København

Arrangør: IDA Lederforum

Mens bosser bygger på magt, bygger unbosser på værdier. Mens bosser bestemmer og udsteder ordre for at tjene penge, inspirere unbosser mennesker til at tænke, beslutte og handle til gavn for et fælles formål.

Oplev når Lars Kolind og Jakob Bøtter unbosser måden mange driver deres virksomhed på i dag. Unboss handler om omstilling til nye tider, hvor det ikke handler om at arbejde mere, men at præstere bedre. Det kræver mod til omstilling og forandring samt tro på medarbejdernes evne til at reagere rigtigt, når nye udfordringer dukker op. 

Du hører, hvordan de to erhvervsledere og forfattere mener, at arbejdsbegrebet gennemgår en grundlæggende forandring. Næsten hele planeten er forbundet af digitalt baserede sociale medier, som vender op og ned på alle brancher. Dette betyder, at vi kan krydse grænser, vi ikke tidligere var vant til – funktionelle grænser, hierarkiske grænser, virksomhedsgrænser, faggrænser samt nationale og kontinentale grænser. Og de unge har en helt anden opfattelse af arbejdslivet og chefer end du havde, da du fik dit første job.  

Få indsigt i De 10 teser:

  • Sæt fokus på formål frem for profit
  • Opløs det fastfrosne hierarki og lad alle samarbejde med alle
  • Omform din virksomhed til et ubegrænset socialt netværk
  • Bliv et førsteklasses sted at arbejde og tiltræk de dygtigste folk
  • Træd til side og lad dine medarbejdere tage føringen
  • Gør kunder til samarbejdspartnere og fortalere for jeres sag
  • Drop stive løntrin og bonusordninger – samt medarbejdere der kun tænker på sig selv
  • Inddrag folk uden for virksomheden – også i forskning og udvikling
  • Tolerer fejl og tal åbent om dem
  • Styrk dialogen overalt i virksomheden og brug de sociale medier
  • IDA Lederforum har indgået en rammeaftale med Speakers Club, så IDAs medlemmer kan deltage til en specialpris på 300 kr. i stedet for normalpris 495 kr.  

    Om oplægsholderne/ forfatterne
    Lars Kolind (f. 1947) er cand.scient. i matematik og HD i organisation. Kolind har blandt andet været managementkonsulent, underdirektør på Forskningscenter Risø og finansdirektør i Radiometer. Lars Kolind blev for alvor kendt for sin omstilling af Oticon, hvor han var koncernchef fra 1988 til 1998. Han er, eller har været, bestyrelsesformand for World Scout Foundation, Grundfos, Wemind og Unimerco. Kolind står bag bestselleren Kolind Kuren og er adjungeret professor ved Århus Universitet.

    Jacob Bøtter (f. 1986) er autodidakt management konsulent. Bøtter drev i gymnasiet et virtuelt designbureau med mere end 300 designere i over 50 lande. I 2005 stiftede han konsulentvirksomheden Wemind, hvorigennem han nu har rådgivet mere end 100 virksomheder, herunder bl.a. to statsministre, om hvordan man radikalt forbedrer sin organisation ved at blive inspireret af hvad der er sket på internettet de sidste 15 år. Han har tidligere udgivet bestselleren NQ og er i dag en efterspurgt foredragsholder i ind- og udland.

    Kommende arrangementer
    fra IDA Lederforum

    13 mar.
    JOBS-TO-BE-DONE: DIGITAL INNOVATION FOR BESLUTNINGSTAGERE
    • IDA Mødecenter, København V
    • tirsdag d. 13. marts kl. 08:00
    16 apr.
    Sketchnoting for ledere
    • IDA, København V
    • mandag d. 16. april kl. 08:30
    19 apr.
    Når ledelse er på tværs – et foredrag der er ”spot on”!
    • IDA Aalborg, Aalborg
    • torsdag d. 19. april kl. 17:00
    7 maj.
    Når ledelse er på tværs – et foredrag der er ”spot on”!
    • IDA, København V
    • mandag d. 07. maj kl. 17:00
    17 maj.
    Krav til fremtidens leder – et unikt foredrag!
    • IDA, København V
    • torsdag d. 17. maj kl. 17:00
    Se alle kommende arrangementer fra IDA Lederforum

    Netværk

    Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

    Meld dig ind i et netværk

    luk
    close