14-11-2018 16:49:16

Varmegenvinding fra industrielle processer

Deltag i et spændende foredrag om varmegenvinding af industrielle processer - f.eks. skibsmotorfaciliteter. Den indvundne energi omdannes til el.
Arrangør: IDA Fyn
Medarrangør: Sydfyns Afdeling, IDA Fyn
Simac Svendborg og IDA Fyn inviterer dig til at deltage i foredrag om varmegenindvinding fra industrielle processer.

Foredragsholderen Stefano Cignitti, Civilingeniør, Ph.d. fra Novozymes, vil fortælle om nogle gode cases, der handler om varmegenvinding fra industrielle processer f.eks. for skibsmotorfaciliteter.

De interessante processer er varmepumper til at løfte temperaturniveaet for overskudsvarmen, og varmekraftmaskiner til generering af el ud fra den.

Overskudsvarme ved temperaturer under 100 gr. C vil typisk blive anvendt direkte eller i varmepumper som forbruger el. I varmekraftmaskiner anvendes højere temperaturer end omkring 75 gr.C for at omsætte deres potentiale til el.

Udviklingen peger mod, at de interessante temperaturniveauer for varmepumper og varmekraftmaskiner nærmer sig hinanden og overlapper.

I et større casestudie blev et kølemiddelkoncept designet til en skibsmotor til anvendelse af overskudsvarme fra 240 gr.C udstødningsgas. Her kan en varmekraftmaskine udvinde 1,1 MW el, som kan anvendes ombord til general elforsyning, kølecontainere og fremdrift af skibe. Ved fuld implementering af denne varmekraftmaskine på større skibe i Danmark, som har minimum 10MW i fremdrivningseffekt, kan der genereres op til 2000 GWh el om året.

Casestudierne viser et potentiale i at anvende overskudsvarmen gennem termodynamiske kredsprocesser, hvilket inspirerer til videre studier af andre industrielle processer.

Under foredraget vil der være mulighed for at komme med kommentarer og opklarende spørgsmål til foredragsholderen.

Under foredraget serveres en forfriskning.

Arrangementet afholdes hos Simac Svendborg på adressen:

Graaes vej 27

5700 Svendborg

Med venlig hilsen

Lars Bo H. Dziegiel, Simac, Tlf.: 7221 5679.

Ole Nielsen, IDA FYN, tlf. 4041 9545

Tilvalg

Ledsager
kr. 0

Kommende arrangementer
fra IDA Fyn

21 nov.
Hvor langt er du villig til at gå for succes?
  • Danhostel Svendborg, Svendborg
  • onsdag d. 21. november kl. 19:00
22 nov.
Kunstig intelligens – farligt eller fantastisk?
  • Syddansk Universitet , Odense M
  • torsdag d. 22. november kl. 16:00
28 nov.
Tag med til julekemishow
  • SDU - Syddansk Universitet - Odense, Odense M
  • onsdag d. 28. november kl. 18:30
23 jan.
Iskerner på Grønland og Antarktis kan fortælle om klimaforandringer
  • Fællesdomicilet, Odense C
  • onsdag d. 23. januar kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close