26-05-2018 13:49:31

Vendsyssel Teater - Et Juleeventyr

Arrangør: Vendsyssel Afdeling, IDA Nord

Vendsyssel afdeling inviterer til lækker julebuffet og forestillingen "Et Juleeventyr" på Vendsyssel Teater.

Nu kan du atter opleve en af de helt store klassikere, når Vendsyssel Teater byder indenfor i Ebenezer Scrooges univers med opsætningen af Charles Dickens "Et Juleeventyr".

Det er fortællingen om den nærige og afstumpede forretningsmand Ebenezer Scrooge, som lever en isoleret tilværelse med sine penge, og som, i takt med at julen nærmer sig, blot bliver endnu mere bitter og fornærmet. Som det sig hør og bør, kan der gemme sig et par overraskelser under juletræet. Det er også tilfældet med "Et Juleeventyr".

Uden at forråde den klassiske Dickens-fortælling om den hårdhjertede forretningsmand Scrooge, som til sidst overgiver sig til julens ånd, vil der indgå elementer i forestillingen, som næppe er set før i denne sammenhæng.

Vi starter kl. 18.00 med Julebuffet på teatrets 
lille markedsplads. Maden bliver traditionen tro leveret af mesterkokken Uffe Nielsen fra Restaurant Svanelunden, der i år har sammensat en helt ny julemenu. Markedspladsen er opbygget i teatrets lille sal, og er dekoreret i bedste Dickens stil. Dørene åbnes halvanden time før forestillingen, som starter kl. 19.30.

Deltagergebyr: Kr. 200,- for IDA Medlemmer. Kr. 200,- for ledsager (max. 1 pr. medlem)

Der er max. 26 pladser.

Kommende arrangementer
fra Vendsyssel Afdeling, IDA Nord

30 maj.
Besøg hos en af Hjørrings ældste bilvirksomheder Brdr. Møll A/S
  • Brdr. Møll A/S, Hjørring
  • onsdag d. 30. maj kl. 18:00
9 jun.
Golf for nordjyske ingeniører og ledsagere
  • Brønderslev Golfklub, Brønderslev
  • lørdag d. 09. juni kl. 08:30
19 jun.
Nyt Kvinde-Barn Hus på Regionshospital Nordjylland i Hjørring
  • Regionshospital Nordjylland, Hjørring, Hjørring
  • tirsdag d. 19. juni kl. 16:30
20 jun.
Hjørring Revyen 2018 på det ny Vendsyssel Teater
  • Vendsyssel Teater, Hjørring
  • onsdag d. 20. juni kl. 18:30
14 jul.
LØKKEN KONCERT – SOMMER OG MUSIK I LØKKEN
  • Løkken Stadion, Løkken
  • lørdag d. 14. juli kl. 12:00
Se alle kommende arrangementer fra Vendsyssel Afdeling, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close