18-10-2018 03:56:57

Vestre Kirkegård og Hotel Scandic. Rundvisning og frokost

Med forfatteren Poul Kragelund skal vi på tur gennem Vestre Kirkegård, hvor godt 1 km kirsebærtræer står i blomst. Vi hører historier om de mange kendte, der er begravet her. Vi fortsætter til Hotel Scandic, hvor vi nyder dagens menu.
Arrangør: SeniorForum, IDA København

Ved Sjælør Stations billetsalg mødes vi med forfatteren og fortælleren Poul Kragelund, der vil guide os gennem Vestre Kirkegård. Under turen fortæller Poul Kragelund med humor en række anekdoter om mange af de kendte personer, der ligger begravet. På kirkegården finder man bl.a. flere statsministre som Stauning, Buhl, Hedtoft, H. C. Hansen og Krag.

Vi passerer også gennem det korsformede anlæg gennem Søndre Kapel, hvor godt 800 m stiforløb er omkranset på begge sider af kirsebærtræer, der forhåbentlig netop nu står i blomst.

I andre områder finder man Herman Bang, Tove Ditlevsen, Robert Jacobsen og Hammershøj.

Vi besøger den muslimske afdeling, gravpladsen for Frelsens Hær og massegravene, der rummer 10.000 tyskere. Der bliver formentlig også tid til at se det kun 1 år gamle imponerende arkitekttegnede mausolæum over en sparsommelig københavnsk pensionist. Vi slutter rundturen ved hovedindgangen, nær Enghave Station.

Efter rundvisningen skal vi videre til Hotel Scandic Sydhavnen, Sydhavns Plads 15, 2450 København. I hotellets restaurant får vi dagens 2 retters menu efter køkkenchefens valg. Hertil hører en stor fadøl/vand samt ragusa og kaffe.

Praktisk oplysning: Der udleveres Krak-kort med indtegnet rute, så alle kan finde vej til Hotel Scandic Sydhavnen.

Pris kr. 250 inkl. menu og 1 øl/vand

Tilmelding senest 23-04-2015, maks. 26 deltagere

Arrangør: Jess Krarup, tlf. 42 73 29 40,

jkrarup@outlook.dk

 

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 250

Kommende arrangementer
fra SeniorForum, IDA København

29 okt.
Jazz og god mad hos fru Willumsen
  • Mariann Willumsen, Frederiksberg
  • mandag d. 29. oktober kl. 18:00
31 okt.
Gourmetmiddag på Restaurant "Uformel" med amerikanske vine
  • Restaurant Uformel, København V
  • onsdag d. 31. oktober kl. 18:00
1 nov.
Jens Hage på Nivaagaard
  • Nivaagaards Malerisamling, Nivå
  • torsdag d. 01. november kl. 11:55
3 nov.
Folk og røvere i Kardemomme By   
  • Bellevue Teatret, Klampenborg
  • lørdag d. 03. november kl. 12:00
6 nov.
Italiensk middag midt i supermarkedet !!
  • SUPERMARCO, København SV
  • tirsdag d. 06. november kl. 19:30
Se alle kommende arrangementer fra SeniorForum, IDA København

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close