27-05-2018 19:22:32

Virksomhedsbesøg på affaldsforbrændingen Reno Nord

Arrangør: Energiteknisk Gruppe, IDA Nord


Vil du have et indblik i, hvordan affald behandles i Danmark? Så tag med Energiteknisk Gruppe på besøg hos affaldsforbrændingen Reno Nord i Aalborg Øst, tirsdag d. 2. oktober kl. 17.00.

I Danmark er der gode erfaringer med at udnytte den energi, som affaldet indeholder. Dette gøres på landets mange affaldsforbrændinger. På Reno Nords energianlæg blev der i 2011 behandlet ca. 184.000 ton affald og 7.000 ton biobrændsel. Affaldet der bliver behandlet på energianlægget er bl.a. husholdningsaffald, forbrændingsegnet affald fra kommuners genbrugspladser og erhvervsaffald.

Den nyeste ovnlinje er meget effektiv og ifølge Reno Nords hjemmeside er udnyttelsen af affaldets brændværdi tæt på 100 %. Røggasrensningen er vigtigt på affaldsforbrændingsværker og på Reno Nord ligger udledningen af miljøskadelige stoffer langt under myndighedernes grænseværdier. I 2011 blev der solgt ca. 370.000 MWh-varme til Aalborg fjernvarmeforsyning og ca. 115.000 MWh-el på elmarkederne.

Henrik Skov er driftschef på Reno Nords energianlæg og han vil stå for en præsentation og rundvisning af anlægget. Henrik Skov står til dagligt for driften og har flere gange stået for præsentation og rundvisninger på værket. Det er afsat tid til en god diskussion, hvis deltagerne har nogle ubesvarede spørgsmål efter rundvisningen. Herunder er der et program for dagen:

Program:
Kl. 17.00 Møde i receptionen på Reno Nord (Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst)
Kl. 17.10 Præsentation af Reno Nord ved driftschef Henrik Skov
Kl. 18.00 Rundvisning på energianlægget
Kl. 19.00 Let traktement og mulighed for erfaringsudveksling

Det er gratis at deltage i arrangementet, men tilmelding er nødvendig, da der er begrænset deltagerantal.


Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

Kommende arrangementer
fra Energiteknisk Gruppe, IDA Nord

13 jun.
Grøn kemi og fremtidens energisystemer
  • Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Øst
  • onsdag d. 13. juni kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close