23-05-2018 09:16:19

WiFi og kabling i det digitale hjem – indendørs dækning

Få overblik over fremtidsperspektiverne i forhold til øget og ny anvendelse af WiFi og øgede krav til kvalitet og bredbåndbredde. Foredragsholderne vil også komme ind på mulige problemer og tekniske løsninger samt nye WiFi-produkter.
Arrangør: IDA Tele

Vi bruger alle til dagligt WiFi i stedet for kablede forbindelser, når vi er på nettet derhjemme, og WiFi er blevet knudepunktet for det digitale hjem. Den forøgede brug af WiFi betyder, at brugerne kan opleve at have en dårlig og ustabil bredbåndsforbindelse. Det skyldes dog ikke nødvendigvis, at de har en langsom og sløv bredbåndsforbindelse, men kan ofte skyldes, at mange bruger den samme radiokanal til WiFi, at den trådløse router er placeret uhensigtsmæssig, eller at nybyggeriet er udformet, så der ikke kan opnås en optimal WiFi-dækning. Brugerne oplever ikke at få den bredbåndsydelse, som de har købt og betalt, og bredbåndsselskabernes kundeservice oplever utilfredse kunder, som i stigende grad henvender sig om problemer, som primært drejer sig om ikke-optimal placering af WiFi-routeren.

Oplægsholderne på workshoppen vil præsentere problemerne, tegne fremtidsperspektiverne i forhold til øget og ny anvendelse af WiFi samt de øgede krav til kvalitet og båndbredde. Endelig præsenteres mulige løsninger både i forhold til indretningen af byggeriet, tekniske løsninger og nye WiFi-produkter.

Når der etableres nybyggeri, eller når boligejendomme renoveres, er det sjældent, at WiFi indtænkes i byggeriet, så det kan dække hele lejligheden. Vi tager udgangspunkt i den individuelle lejlighed og den almindelige bruger (dvs. ikke passiv eller aktiv DAS, Femto-celler eller lignende).

Program
:

13:00: Velkommen og kort om prognoser for datatrafik og WiFi i hjemmet: Jakob Willer, direktør, Teleindustrien

  • Lejlighedsvis WiFi
    Jens Fauring, IT-chef, Fiberby
  • Frekvenser til fremtidens WiFi-brug
    Frederik Mens, fuldmægtig, Energistyrelsen
  • Home entertainment – En broadcasters (næst)vigtigste distributionsplatform,
    Jesper Ringgaard Kjeldsen, specialkonsulent, DR.

14:15 – 14:30 Kaffepause

  • Hvordan forberedes nybyggeri til at have en ordenlig digital infrastruktur
    Lucas Neve Sonne, Contract manager, Fibia
  • Løsninger i det digitale hjem
    Paul-Flemming Hermann, RadioDesign by Hermann
  • Gode råd til optimering af WiFi - Støj/forstyrrelser, forstærkere og extendere – hvad gør jeg?
    Torben Mellerup Kristensen, System Arkitekt, SE/Stofa
  • WiFi: Produkter og problemstillinger
    Steen Garbers Enevoldsen, Teknologichef fra Fullrate

16:00 - Afrunding af workshoppen: Jakob Willer.

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close