19-11-2017 03:56:02

Ærø nærmer sig målsætning om at være uafhængig af fossile brændstoffer

Grøn omstilling: Folkelig opbakning og gode vind- og solforhold er med til at gøre Ærø til en frontrunner inden for grøn omstilling.
11. maj. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Ærø har et af Europas største solfangeranlæg, og seks næsten 100 meter høje vindmøller står for 30 procent mere strøm, end øen bruger.
Ærø har et af Europas største solfangeranlæg, og seks næsten 100 meter høje vindmøller står for 30 procent mere strøm, end øen bruger.

Midt i det sydfynske øhav ligger Ærø. Øen er med sine 6.000 indbyggere og 88 km² en af Danmarks mindste kommuner, men målt på bæredygtighed er øen blandt de danske fyrtårne. En kombination af tidlige grønne ambitioner og en ø’s geografiske forudsætninger er de primære årsager til, at Ærø i dag nærmer sig at være helt fri af fossile brændsler.

Ifølge Jess Heinemann, der er bygningsingeniør i kommunens tekniske afdeling og har været med i det meste af omstillingen, opstod Ærøs grønne ambitioner allerede i 70'erne under den første oliekrise. I en række aftenskoler blev der blandt andet bygget en solfanger og vinger til en vindmølle. Og på samme tid arbejdede en anden gruppe på øen mere strategisk med en analyse af, hvordan Ærø kunne blive fossilfri.

“De grupper er faktisk grundlaget for, at vi siden hen kan gøre så mange ting. For befolkningen på øen har vænnet sig til en grøn tankegang,” siger Jess Heinemann.

I 80'erne blev der på Ærø oprettet et Energi og Miljøkontor, og på samme tid drømte en parallel gruppe om et 100 procent vedvarende energiværk til Ærøskøbing Fjernvarme, der på det tidspunkt udelukkende kørte på olie. Gruppen lavede et energiværk baseret på sol og halm og gik i gang med at sælge varmen til fjernvarmeværket. Siden overtog Ærøskøbing Fjernvarme værket, som de har drevet lige siden med stor succes.

“De fik det op at køre helt fænomenalt, og det er stadig 100 procent vedvarende. Man har selvfølgelig skiftet ud i maskineriet og demonteret de oprindelige solfangere, der var fra dengang, man ikke havde rigtige solfangere, men brugte nogle plader med sorte plastikslanger,” siger han.

Ambitioner om at være energiø

I 1997 ville Svend Auken gerne have en 100 procent vedvarende energi-ø, og det fik Ærø til at træde endnu hårdere på speederen. Selv om det i sidste ende ikke blev dem, der blev udvalgt, har det betydning for det arbejde, der bliver gjort i dag.

“Det var Samsø, der blev valgt, og det er fint, for de har gjort et rigtig fornemt stykke arbejde. Men på Ærø gjorde man det, at man etablerede Den vedvarende Energi Organisation Ærø, fordi vi ikke ville give op. Vi ville stadig stræbe efter den samme ambition,” fortæller Jess Heinemann

De ambitioner betyder blandt andet, at Ærø i dag har tre fjernvarmeværker, der alle kører på 100 procent vedvarende energi. Ærø har et af Europas største solfangeranlæg, og seks næsten 100 meter høje vindmøller står for 30 procent mere strøm, end øen bruger.

I dag har Ærø almindelige solfangere, der er så effektive, at fjernvarmeanlæggene om sommeren udelukkende kører på solenergi. Om efteråret supplerer man med træpiller, og når varmebehovet bliver større, går man over til halm. Men det har dybest set kørt 100 procent vedvarende de sidste 20 år.

En af de ting, Ærø Kommune, ifølge Jess Heinemann, er lykkedes med, er en art centralisering af vindenergien. Få men effektive møller dominerer øen, og det betyder, at der i dag blot skal seks møller til, og at Ærø er i stand til at sælge strøm videre.

“Vi havde 23 mindre vindmøller, så dem ville vi gerne have væk, og det lykkedes os. I 2002 fik vi sat de første tre op, og i 2012 satte vi de sidste tre op. Vi har nu en 120 procents dækning af vores forbrug på de seks møller”, siger Jess Heinemann.

Han fortæller samtidig, at Ærø måske ikke altid har overholdt lovens bogstaver 100 procent. Kommunen har fx ikke tilladt opsætning af private møller. Der er udelukkende andelsejede møller, og der er kun solgt andele til folk med bopæl på Ærø. Til gengæld har det haft en betydning for udtrykket på øen og dermed opbakningen til vindmøllerne. En opbakning som mangler i mange andre landsdele.

“Vi har fået et meget roligere billede ved at få de mange hurtigløbere væk. Så når du kigger over Ærø, ser du seks store møller - og slut med det. Hvis du kigger over fx Langeland står der 30,” siger Jess Heinemann.

Alle kender alle

Jess Heinemann peger på en række årsager til, at det er lykkedes Ærø at komme så langt i den grønne omstilling. En af de forudsætninger, kommunen har, er størrelsen.

“Vi kender mere eller mindre alle sammen hinanden. Det lyder stort, men det gør vi. Og det vil sige, at når der opstår ideer, bliver de meget hurtigt udbredt,” siger han.

“Hvis en eller anden har fået monteret en varmepumpe, så har de mennesker familierelationer over hele øen og bliver ambassadører, hvis de er tilfredse”.

Derudover har Ærø som andre øer den fordel, at der er 10 procent flere solskinstimer, som kan udnyttes til solenergi. Men det er ikke den eneste geografiske fordel.

“Ærø har specielt det, at det er en høj ø. Det vil sige, at man ofte oplever, når man går på Ærø, at over øen er der blå himmel, men ude til siden er der skyer. Det er fordi, der er en opadgående termisk strøm. Sydspidsen af Samsø og sydkysten af Ærø er de bedste steder at have vindmøller bortset fra offshore. Og jeg ved, at vores møller har givet et afkast på 18,95 procent her de første år. Det er fantastisk,” siger Jess Heinemann.

Elfærge på vej

Generelt er Ærø næsten i mål, når det kommer til omstillingen af el og varme til fossilfrit brændsel. Skal øen videre, handler det primært om at nedbringe energiforbruget.

“Der, hvor vi har vores udfordring i øjeblikket, er det vi kalder område 4 - altså ude på landet. Der må vi sige, at omstillingen går langsomt på grund af ældre medborgere,” siger han.

Når antallet af ældre borgere har en betydning i forhold til tempoet på omstillingen, er det primært på grund af husenes energieffektivitet og isolering. En række af husene på landet er gamle og derfor dårligt isoleret. Jess Heinemann fortæller, at det mange yngre borgere gør som det første, når de overtager en ældre ejendom, er at energirenovere den, mens ældre Ærø-borgere er mindre tilbøjelige til at renovere.

Men Ærøs udfordring er i dag primært transporten. Hverken færgedrift eller bilismen er pt så langt fremme som el og varme-omstillingen. Jess Heinemann anslår, at den pt kører på 60 procent vedvarende energi, så kul og olie fylder stadig meget her. Især i forhold til færgedriften er der lang vej til at være fossilfri. En af de ting, der helt konkret bliver arbejdet på, er at bygge en elfærge, der skal sættes i drift i 2017.

“Transporten er tung. Elfælgen, som bliver sat i drift i 2017, er en vej at dække noget af det. Det er så kun én ud af fire færger, der bliver drevet af el, men den kan selvfølgelig få følgeskab af tre andre, og så vil vi være der på selve søtransporten,” siger han om Danmarks første el-færge, der bliver en realitet fra 2017 via det EU-støttede projekt Green Ferry Vision.

Ærø er perfekt til elbiler

Også privatbilismen har et stykke vej til at køre på 100 procent bæredygtig energi. I dag har Ærø Kommune blot to elbiler, og derudover er der en håndfuld private elbiler. Her er potentialet ellers væsentlig større, mener Jess Heinemann.

“Ærø er fuldstændig perfekt til en elbil. Vi startede for seks-syv år siden med tre kommunale elbiler, som vi drev som en fælles bil, som man kunne booke, hvis man skulle noget. For vi ville gerne have så mange som muligt ud og køre i de her elbiler. Det var en stor succes og en stor fiasko,” siger han.

Succesen var, at der kun var positive tilkendegivelser i forhold til bilerne. De kunne køre 150 kilometer på en opladning, og da du maksimalt kan ramme en strækning på 75 kilometer på Ærø, var det næsten perfekt. Alligevel blev elbilerne ikke en ren succes.

“Vi havde desværre købt nogle norske Think-elbiler, og da firmaet gik konkurs, kunne vi simpelthen ikke få dem repareret. Havde vi fx købt to Renaulter, var der slet ikke de samme problemer, og så havde det været en kæmpe succes,” siger Jess Heinemann.

Timingen var altså ikke rigtig. Planen var ellers at arbejde videre med en en delebilsordning på fastlandet, for de fleste Ærø-borgere vil én elbil være nok til transport på øen. Og hvis man så til gengæld kan booke en benzin-drevet bil, når turen går ind i landet eller på ferie i udlandet, kunne det formentlig få mange til at overveje at skifte til en elbil.

Også den kollektive trafik har, ifølge Jess Heinemann, et uudnyttet potentiale. Busserne er gratis på Ærø, og kommunen vil gerne have dem over på elvarianter. Men det er et privat firma, der står for driften, og derfor er Ærø Kommune afhængige af, at han kan anskaffe material til en fornuftig pris og drift. Indtil videre har kommunen testet en tjekkisk bus.

“Vi kæmper med det, men i forhold til den kollektive transport er timingen måske ikke den helt rigtige endnu. Men den kommer - det er vi overbevist om,” siger Jess Heinemann.


Deltag i debatten

luk
close