24-06-2018 05:12:02

Øjendata kan give flere guldmedaljer

Eyetracking-teknologi giver helt nye muligheder for at analysere og forbedre sportsudøveres præstationer. Sammen med Team Danmark undersøger forskere fra IT-Universitetet, hvordan teknologien kan inkorporeres i sportsgrene som OL-disciplinen skeetskydning.
22. aug. 2016 Af Vibeke Arildsen - ITU
 Mange sportsgrene handler om at træne hånd-øje koordination og i den sammenhæng er eyetracking-teknologien rigtig interessant.
Mange sportsgrene handler om at træne hånd-øje koordination og i den sammenhæng er eyetracking-teknologien rigtig interessant.

I mange sportsgrene kan helt små detaljer, som hvor atleten retter sit blik i en afgørende situation, betyde forskellen mellem nederlag og en plads på podiet. Nye teknologier gør det muligt at måle hver eneste bevægelse og finde frem til præcist de strategier, der giver de bedste resultater, og kan dermed medvirke til at forbedre præstationer i alt fra skydning til curling.

- Mange sportsgrene handler om at træne hånd-øje koordination og i den sammenhæng er eyetracking-teknologien rigtig interessant. Her kan vi gå ind og lave meget præcise målinger på idrætsudøverne og observere ændringer over tid. I dag bruger man ikke-højteknologiske teknikker som manuelle videooptagelser, så der er et stort potentiale for at forbedre de små ting, der kan gøre udslaget, fortæller Dan Witzner Hansen, lektor på IT-Universitetet og forsker i eyetracking.

Forsøg med OL-skytte

I samarbejde med Team Danmark udfører Dan Witzner Hansen og ph.d.-studerende Fabricio Batista Narcizo forsøg med nogle af Danmarks bedste skytter for at udvikle teknologien til at kunne bruges som et redskab i træningen.

Til den tidligere verdensmester i skeetskydning Jesper Hansen, en af favoritterne i skeet-konkurrencen ved OL i Rio, er forskerne i gang med at designe et system, hvor fire kameraer filmer han på samme tid, mens han træner.

- Målet er at lave et fuldautomatisk system, hvor man kan reproducere det enkelte skud – hvad kiggede han på, hvornår blev skuddet affyret, hvordan bevægede duen sig, hvordan bevægede han geværet. Efter 100 skud kan man så gå ind og analysere på dataene, hvornår han har ramt og ikke ramt, og hvad han kan forbedre. Det centrale er, at man kan gå tilbage og fokusere på den lille detalje, der kan være udslagsgivende, og at man hurtigt kan visualisere dataene, forklarer Dan Witzner Hansen.

Ikke plads til fejl

I skeetskydning har skytten blot 1,8 sekunder og ét skud til at ramme lerduen, fra det øjeblik den skydes afsted fra tårnet. Det betyder, at der ikke er plads til selv de mindste fejl, fortæller Mikkel Petersen, en anden landsholdsskytte, der medvirker i eyetracking-forsøgene.  

- Skeetskydning er ikke som fodbold, hvor man bare kan skabe en ny chance. En forbier er en forbier, og den tæller ned straks. Begynder man at springe med øjnene ved søge duen, hvor den ikke er, er det meget svært at ramme.

En af udfordringerne ved at anvende eyetracking i idrættens verden er dog at få systemet til at fungere udendørs, hvor faktorer som skiftende lysforhold gør det vanskeligt for systemet at opfange øjets bevægelser. I sit ph.d.-projekt arbejder Fabricio Batista Narcizo derfor på at udvikle et robust eyetracking-system, der kan anvendes under ekstreme forhold – for eksempel af sportsudøvere. Til det formål har han konstrueret en brille med to kameraer påmonteret. Det ene fanger pupillens bevægelser med infrarødt lys, mens det andet peger ud mod landskabet, øjet kigger på. På sin bærbare computer kan han følge med i, hvad skytten kigger på under træningen. 

- Det er let nok at indsamle data om øjnene, når forsøgspersonen sidder stille foran en computer, men udendørs er det meget kompliceret, fordi vi blandt andet skal tage højde for genskin fra brilleglassene, mindre pupiller og en mindre klar kontrast mellem øjet og pupillen. For at tage højde for den slags faktorer har vi udviklet nye øjengenkendelsesmetoder, der mindsker støjen på udendørsoptagelser, forklarer Fabricio Batista Narcizo. 

En anden udfordring er at visualisere eyetracking-dataene på en overskuelig måde for at forstå, præcist hvad skytten kiggede på under træningen. I øjeblikket eksperimenterer Fabricio med at plotte dataene ind på optagelser fra et 360-graders kamera for at indfange hele skyttens synsfelt.  

Selvom forsøgene stadig er på et tidligt stadie, kan Mikkel Petersen godt se potentialet i eyetracking-teknologien.

- Hvis man kan få udviklet systemet, så kameraet ikke hæmmer ens syn og billedet er krystalklart, kan jeg godt se, at man kunne bruge det i træningssammenhæng.

Artiklen er oprindeligt publiceret på ITU. 


Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close