23-10-2018 05:25:16

Økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier

Økosamfund er fremtidslaboratorier, der udforsker alternativer til forbrugersamfundets livsstil. Eksperimenterne viser, at det er muligt at omstille til bo- og livsformer, der er præget af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.
23. okt. 2015 Af Ditlev Nissen - Involvering Nu
Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.
Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund.

Økosamfund er bosættelser, der favner alle dele af livet: Alle aldre, kultur- og arbejdsliv, personlig udvikling, kærlighed m.m. At leve og lære i fællesskab er kernen i økosamfundslivet. Beboerne bestræber sig på at integrere menneskelig aktivitet i det naturlige miljø på skånsom vis. Energiforbrug og miljøbelastning søges konstant nedbragt. Målet er at skabe en udvikling, der sikrer gode livsbetingelser for nuværende og fremtidige generationer.  

Med godt 50 økosamfund og bæredygtige bosætninger er Danmark det land i verden, der har flest økosamfund i forhold til landets størrelse. Nogle er under 20 hustande, mens andre er over 100. Nogle har fokus på økologi og økonomi, mens andre lægger vægt på udviklingen af det sociale og/eller spirituelle fællesskab. Enkelte har et levefællesskab for fysisk og psykisk handicappede som en integreret del af fællesskabet.

Hør mere om økosamfund

Hvis du har lyst til at høre mere om økosamfund, og hvordan vi skal bruge økosamfund som bæredygtige fremtidslaboratorier.  

Så kom med til Miljøstrategisk Årsmøde, hvor du kan høre Ditlev Nissen, som er underviser og facilitator i bæredygtig omstilling og er aktiv i Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS), fortælle om økosamfund.

Du vil samtidig kunne høre andre oplægsholdere fortælle om lokale miljø- og energistrategier samt otte andre temaer. 

Læs mere

 

Flere har en årlig kulturfestival eller en messe for bæredygtig livsstil. Alle har de et rigt kulturliv og en høj grad af selvforvaltning, og flere har delebilsordning, fødevarefællesskab, grønne virksomheder, biologisk vandrensning og er mere eller mindre selvforsynende med vedvarende energi og lokale fødevarer.

IDAs Energivision 2050

IDAs Energivision 2050 er et bud på et robust og fleksibelt dansk energisystem, som bygger på vedvarende energikilder og et massivt fokus på energibesparelser. Visionen er baseret på et effektivt energisamspil på tværs af sektorer som industri, boliger, transport og husholdninger.

IDAs Energivision 2050 bygger videre på arbejdet i Ingeniørforeningens Energiplan 2030 og IDAs Klimaplan 2050, som udkom i henholdsvis 2006 og 2009. Visionen er baseret på bidrag fra en række af IDAs fagtekniske netværk samt Aalborg Universitets mangeårige arbejde med energisystemanalyse.

Læs IDAs Energivison 2050

Skaber liv i landdistrikterne
Økosamfund består af virkelystne tilflyttere, der bidrager til et levende kulturliv, starter nye virksomheder og skaber lokale arbejdspladser. ”Øko-landsbyer et det bedste middel mod landsbydød vi har, for det virker med det samme, hvis man får et tilskud af sådanne ivrige mennesker”, udtalte landsbyforsker Jørgen Møller, Aalborg Universitet, til P4 Nordjylland i september 2014.

Tidligere borgmester i Halsnæs kommune, Helge Friis, fortæller i et interview i tidsskriftet Økosamfund i Danmark (oktober 2014), hvordan økosamfundet Dyssekilde gennem 25 år har givet liv og inspiration til kommunen. ”Set udefra har Dyssekilde været foregangsmænd inden for alternativt byggeri og anderledes byggeformer. Det er folk med gå-på-mod. 25 år efter må man konstatere, at I var langt foran. I har været pionerer!”

Dyssekilde inspirerede kommunen til at blive en af landets første klimakommuner, hvilket forpligtiger kommunen til at nedbringe sit CO2-udslip og elforbrug med 2% om året. Senere blev der oprettet tre seniorfællesskaber, som øger den enkeltes livskvalitet og forebygger ensomhed. Da økosamfundet er en erhvervsmæssig succes, blev Dyssekilde i 2011 udpeget som kommunens 5. strategiske erhvervsklynge. 

Marginaliserede borgere løser social opgave
Hertha Levefællesskab i Skanderborg kommune er et økosamfund med 136 beboere, hvoraf 20 bor i tre bofællesskaber for fysisk og psykisk handicappede placeret rundt om i lokalmiljøet. Hertha arbejder med begrebet omvendt integration, hvor såkaldt normale mennesker inviteres til at leve i lokalsamfund med de udviklingshæmmede. Der er bygget boliger, der møder de udviklingshæmmedes behov, og der er skabt beskyttede arbejdspladser inden for køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri og gartneri.

I 2012 besluttede Skanderborg kommune, at alle børnehaver skulle have en madordning. Hertha blev af lokalrådet opfordret til at lave en madordning til den lokale børnehave og etablerede et værksted, hvor de handicappede laver maden til/sammen med børnene. Samarbejdet mellem kommunen, lokalsamfundet og den socialøkonomiske virksomhed, der driver bofællesskabet og værkstederne, har gjort, at det er lykkedes at løse en social opgave. Dette er sket ved at etablere meningsfyldte arbejdspladser og inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource. 

Målbare resultater
Økosamfund skaber rammer for en livsstil, der er karakteriseret af høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. En undersøgelse i tre danske økosamfund fra 2009 viser, at CO2-udslippet er 60 pct. under det danske gennemsnit. Dette skyldes tre ting: Teknologiske løsninger, der er mindre ressourcekrævende; lokalisering af arbejdsliv, indkøb og kultur; og en livsstil, hvor behovstilfredsstillelse flyttes fra forbrug af vare til ’forbrug’ af meningsfulde og selvforvaltende fællesskaber.

Disse resultater bliver for alvor interessante, når erfaringerne udbredes til traditionelle boligområder som landsbyer, parcelhuskvarterer og almennyttige boliger. I det lys er det oplagt at igangsætte forskningsprojekter, der belyser økosamfundenes virkemidler.

Værdiskabelse og resiliens
Når familier bygger, bor og lever bæredygtigt, og lokalsamfundet har fokus på naturlige kredsløb, cirkulær økonomi, lokale fødevare, vedvarende energi, lokalt ejerskab, deleøkonomi m.m., åbnes der for nye værdiskabende muligheder inden for produktion, velfærd, services og ressourcebesparelser. Alt dette påvirker lokalsamfundets økonomi, som får et mere lokalt og socialt sigte. Denne udvikling er med til at opbygge resiliens (”modstandsdygtighed”) i øko- og lokalsamfund over for de økonomiske, sociale og miljømæssige kriser, der venter forude.

Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) har netop erhvervs- og landdistriktsudvikling som temaer i sin strategi frem mod 2019. Et af mange initiativer er kursus- og samarbejdsaktiviteter på tværs af øko- og lokalsamfund med henblik på at udvikle en grøn lokaløkonomi. 

Økosamfund som læringsrum
En af værdiskabelserne er kurser og undervisning i design af bæredygtige bosættelser. Undervisere fra økosamfund over hele verden har skabt uddannelsen Ecovillage Design Education (EDE), en 4-ugers lev-og-lær-uddannelse (se også figur med bæredygtighedshjul). Siden 2012 er der afholdt to engelsksprogede EDE kurser i Danmark. Det tredje afholdes i 2016 med undervisere fra 6-8 danske økosamfund.

For tredje år i træk afholdes kursusrækken Lær i Økosamfund, der henvender sig til folk, der gerne vil leve bæredygtigt, og som ønsker at være med i et socialt fællesskab. Som noget nyt er fire økosamfund under overskriften Økosamfund som Læringsrum gået sammen om at udvikle materialer og undervisningsforløb rettet mod skolebørn, foreninger, virksomheder m.m. Desuden har EDE-konceptet inspireret til at lave landdistriktskurset Grøn Lokal Agent og Omstillingsagent, som bestod i 6-ugers kurser for ledige.

Nye økosamfund på vej
Landsforeningen for ØkoSamfund (LØS) har i skrivende stund kendskab til 28 initiativer, der på vidt forskellig vis er i gang med at etablere nye bæredygtige bosætninger. Initiativerne fordeler sig på 16 borgergrupper, 6 jordejere, 2 kommuner, 3 landsbyer og en andelskasse. Håbet er, at LØS i 2016 får mulighed for at etablere en vidensbank, der formidler erfaringerne fra de etablerede økosamfund og et ressourcekatalog, der fortæller hvor nybyggerne kan hente hjælp og komme på kurser, der understøtter den 3-5 årige læreproces, som disse ildsjæle kaster sig ud i. 

Skab rammer for folkelig innovation
Økosamfund er et bevis på, at civilsamfundsdrevne fremtidslaboratorier indeholder en betydelig innovationskraft i forhold til omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. Enhver regering, uanset farve, bør støtte og udvikle en udviklingsdynamik, der har fokus på høj livskvalitet, lav miljøbelastning og levende lokalsamfund. Derfor vil jeg runde af med fire forslag til, hvordan partierne på Christiansborg kan støtte denne form for folkelige innovation

Forskning i økosamfund: Hvad er økosamfundenes effekt i forhold til energiforbrug, miljøbelastning, livsstilsforandringer, lokaløkonomi, social kapital, erhvervs- og landdistriktsudvikling, nye velfærdsformer og meget mere? Et omfattende og dybdegående forskningsprojekt kan desuden give indsigt i, hvilken rolle borgerdrevne sociale eksperimenter kan have i omstillingen til bæredygtige samfund.

Økologiske Eksperimentelle Zoner: Områder, hvor der prioriteres og accepteres anderledes, og hvor der tages grundlæggende hensyn til miljø, landskabelig æstetik, sundhed, sociale sammenhænge, kulturelle vækster, samt lokal produktion og lokalt demokrati. Hvor det er tilladt at eksperimentere uden at ramle ind i, hvad samfundet normalt sætter af forbud, grænser eller strukturelle begrænsninger (f.eks. økonomisk og administrative). I en eksperimentel zone er alle løsninger tilladte, hvis de løser et givent problem lige så godt eller bedre end de kendte metoder.

Skattelettelser til folk, der bor i bæredygtige fællesskaber: Skattelettelsen gives ikke individuelt, da det blot vil øge privatforbruget. I stedet gives den til en lokal omstillingsfond, der bruges til at investere i omstilling og lokal jobskabelse.

Økonomisk innovation: Økosamfund og omstillingsbyer i hele verden har i de sidste årtier udviklet nye økonomiske metoder, der bygger på evnen til at handle og samarbejde lokalt og derved styrke omstillingen til bæredygtige lokalsamfund. F.eks. komplementære valutaer som bytteringe, timebanker og Regiogeld i Tyskland. Tidligere blev sådanne initiativer set som tuskhandel eller sort arbejde. Komplementære valutaer har til formål at skabe lokal økonomisk aktivitet og kan designes, så der er fuld gennemsigtighed og skattebetaling.

Artiklen er bragt i Miljøbevægelsens NOAH's tidsskrift Nyt Fokus. 

Hvis du vil læse mere om økosamfundene, og hvorfor den akademiske verden har brug for dem? Så kan du læse mere på Landsforeningen for Økosamfund. 


Deltag i debatten

Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close