17-02-2018 22:47:50

Kom til konference om 3D, som er så meget mere end printere. Vi sætter fokus på emnet den 29. september 2017! Tilmeld dig her.

3D-printede gulerødder er det nye orange

3D-print: Der er enorme gevinster at hente i forhold til madspild og individuelt tilpassede måltider i både industri- og familiekøkkenet. 3D-printerne lander snart i fødevareindustrien, mener ekspert.
7. jun. 2017 Af Morten Scriver Andersen - Journalist
<p><em>På Teknologisk Institut har man testet sine nye 3D-printede gulerødder på børnhavebørn med stor succes. Foto: Teknologisk Institut</em></p>

På Teknologisk Institut har man testet sine nye 3D-printede gulerødder på børnhavebørn med stor succes. Foto: Teknologisk Institut

Karsten er glutenallergiker, Freja spiser ikke fisk og Theodor har brug for vitamintilskud. Om det er familiesammensætningen, vennegruppen eller hospitalsslænget er lige meget. Pointen er, at vi hver især har forskellige madpræferencer, der er svære at tage hensyn til i en og samme gryderet. Men det kan 3D-printteknologien i fremtiden hjælpe med. 

Sådan lyder i hvert fald spådommen fra Mia Fiilsøe Falkeborg, der er ekspert i fødevareteknologi ved Teknologisk Institut. Hun mener, at 3D-printerne har en stor fremtid i fødevareindustrien. 

"Vi kan jo se, hvad 3D-print allerede har gjort for andre industrier. Og derfra til at tænke, om vi kan gøre det samme i fødevareindustrien er jo nærliggende. Det er den her vision, hvor vi kan producere mad uden madspild, alle får det næringsindhold de skal have og ingen får allergener. Det er det vi arbejder for," siger Mia Fiilsøe Falkeborg. 

Behov for individuelt tilpassede måltider 

3D-printteknologien er allerede nået langt i metal og plastikproduktion, og i fødevareindustrien er der kastet prøveballoner op siden 2011, da EU startede et fælles Performance-projekt om at bruge 3D-print til at lave appetitlige anretninger til ældre med synkebesvær. 

Det projekt var Teknologisk Institut partner i, og man har for nylig købt en 3D-printer af typen 3Drag, som er helliget fødevareindustrien. Med den kan Mia Fiilsøe Falkeborg og hendes kollegaer øve sig med forskellige fødevaretyper og ingredienser. 

Mia Fiilsøe Falkeborg mener, at der er et stort behov for individuelt tilpassede måltider. Hun peger på fordele i masseproduktionen, som man allerede har oplevet det med print af plastik og metal, hvor man nemt kan producere unikke enheder uden at bygge en ny maskine hver gang. 

"Da du før i tiden skulle producere plast, så havde du en støbefond og alle enheder blev fuldstændig ens. Skulle du lave bare en lille ændring, jamen så var det en helt ny støbefond, der skulle til. Ideen med at overføre det til mad er helt den samme. Det kunne fx være i et sygehuskøkken, hvor de producerer 3.000 ens måltider dagligt, selvom patienterne har individuelle behov. Kan man bruge 3D-printteknologien til at producere individuelt tilrettelagt mad i stor skala, så ville det være skønt," siger 31-årige Mia Fiilsøe Falkeborg,  der er uddannet civilingeniør i bioteknologi og PhD i ingeniørvidenskab inden for fødevareingredienser. 

Moccakapsler i måltidsform 

Det oplagte eksempel til efterfølgelse er, hvad kaffekapsler og smarte automater har gjort for både kaffespild og for udfoldelsen af danskernes mange holdninger til den opkvikkende nationaldrik. 

"Før det bryggede vi jo en hel kande kaffe af gangen. Alle fik den samme kaffe, selvom det ikke var det, alle ville have. Og der var tit en sjat tilbage i kanden, når vi var færdige, som så blev hældt ud," siger Mia Fiilsøe Falkeborg. 

På samme måde kan man med 3D-printteknologiens udvikling forestille sig et middagsmåltid kondenseret ned til en lignende kapsel i fremtiden. Så kan man selv vælge mellem forloren hare, speltsalat ellerhakkebøffer, alt efter hvad helbredet tillader.  

Som det ser ud lige nu er det dog mest slik og chokolade, der eksperimenteres med inden for 3D-print. Men Mia Fiilsøe og Teknologisk institut er gået andre veje. 

Stjernegulerødder 

I fødevareindustrien er man stadig ikke kommet så langt med 3D-printteknologien, at der kan tilsættes flere ingredienser til det printede mad. Derfor er man på Teknologisk Institut startet et sted, og det er i grønsagsland. 

I samarbejde med Dupont, det tidligere Danisco, har Teknologisk Institut kastet sig ud i at 3D-printe gulerødder. Er det så alle mulige syntetiske stoffer, der i sidste ende komme ud af 3Drag-printeren og ligner en gulerod? Nej. Det, man kommer ind i printeren, er også det, der kommer ud på den anden side. 

"Det er gulerødder, vi skræller, koger, blender og smager til med salt og sukker. Men hvis vi vil lave nogle mere faste former, så er vi nødt til at komme fortykningsmidler i af en slags. Der har vi haft bedst succes med husblas. Det, printeren så gør, er at, den ekstruderer gulerodsmosen gennem en nål ned i en form, jeg har fortalt computeren, den skal gøre det i – fx en stjerne," forklarer Mia Fiilsøe Falkeborg. 

Gulerodsstjernerne er efterfølgende blevet testet på 21-børnehavebørn, hvor de viste sig at slå den traditionelle aflange gulerod med længder. 17 foretrak de stjerneformede knasende grønsager.  

Mia Fiilsøe Falkeborg kan også sagtens forestille sig, at inputtet en dag bliver på pulverform. Fx kan man ved forarbejdningen af gulerødder fjerne vandet for så at tilsætte det igen under printprocessen. 

Danmark langt fremme 

Selvom der endnu ikke er nogle kommercielle produkter på markedet inden for 3D-printet fødevarer, så er vi i Danmark langt fremme i feltet på området. 

"Danmark er generelt rigtig seje på det her med fødevarer. Vi har nogle meget store ingrediensvirksomheder i landet, som er meget fokuserede på den her teknologi. Skulle man nævne nogle, som er længere fremme, så er det Holland," siger Mia Fiilsøe Falkeborg. 

Hun forudsiger, at vi om fem år er på prototypestadiet, mens vi om yderlige fem vil begynde at se 3D-printet mad i store produktioner. 

"Vi er stadig på et udviklingsstadie, så den printer, vi har, kommer ikke til at kunne storproducere noget. Men vi vil rigtig gerne hjælpe med at tage de første skridt," siger Mia Fiilsøe Falkeborg og tilføjer: 

"Der er også mange, der forudsiger, at det kan komme helt ind i danskernes køkkener. Det her med at kunne producere mad, som er tilpasset den, der skal have det på det tidspunkt, man skal have det. Så det kunne sagtens være aftensmaden i børnefamilien, der blev printet på en 3D-printer i fremtiden." 

3D-printteknologien er på vej ind i fødevarebranchen
3D-printteknologien er på vej ind i fødevarebranchen

Taler: Mia Fiilsøe Falkeborg, specialist i fødevareteknologi ved Teknologisk Institut, fortæller om mulighederne i fremtidens fødevarer. Skal de 3D-printes?

Læs mere
3D-print - betydning og indvirkning på fremtidens arbejdsforhold
3D-print - betydning og indvirkning på fremtidens arbejdsforhold

Podcast: Lyt med, når IDA sætter fokus på 3D-print-teknologi. Vi besøger Erick Thürmer, som ejer Thürmer Tools - en industrivirksomhed, som vil være et nyt ‘Spotify for Tools’. Hør også David Bue Pedersen, ...

Læs mere
Optimalt design for additiv fremstilling
Optimalt design for additiv fremstilling

Taler: Ole Sigmund, professor på DTU Mekanik, fortæller om, hvordan man designer strukturer, der bedst muligt udnytter den geometriske designfrihed i additive fremstillingsmetoder.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close