21-02-2018 04:11:28

IDA slog dørene op til årets tech event, Technomania, 4. og 5. oktober 2017 på hi messen i Herning.

3D-printere skal gøre livet lettere på Mars

Mars er som en fangelejr i Sibirien bare værre. Sådan lyder beskrivelsen af livet på Mars. Der er bidende kulde og meget lidt ilt. Det kræver derfor specielle remedier at overleve på Mars, og de skal produceres ved hjælp af 3D-printere.
23. jun. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

Ekspeditionen Mars One er har til formål at kolonisere Mars. Det kræver dog en masse forarbejde for, at Mars kan blive beboelig, heriblandt en masse værktøjer, men de kan ikke slæbes med derop. Derfor skal 3D-printere løse problemet, hvor man kan printe de remedier, man behøver, og på den måde gøre livet lidt lettere på Mars. 

Det er dog stadig barske levevilkår, man som menneske bliver udsat for på Mars, selvom 3D-printet værktøj vil hjælpe på nogle af problemerne. Alligevel har over tusinde mennesker ansøgt om at komme med på Mars One ekspeditionen, hvor kun 100 finalister er blevet udvalgt til potentielt at blive sendt afsted. En af dem er danskeren Christian Ohlendorff Knudsen. Han håber på at blive sendt afsted med en enkeltbillet til Mars i år 2024.

”Jeg vil sendes afsted til Mars, da det er de teknologiske fremskridt, som jeg finder interessant ved ekspeditionen. Især bæredygtighedsaspektet er interessant, da det er dyrt og besværligt at taget ting med hjemmefra jorden, så det betyder meget mere genanvendelse,” sagde han til konferencen Future Talks i 2015.

Det er dog endnu ikke besluttet, hvem der skal afsted på Mars One ekspeditionen, men når basen først er klar, vil der blive sendt fire personer afsted, og yderlige fire personer to år efter. Og Christian Ohlendorff Knudsen håber på, at det bliver ham.

Vil du høre mere om ekspeditionen, og hvordan 3D-printere kan gøre livet lettere på Mars, så deltag i Technomania d. 4. oktober, hvor Christian Ohlendorff Knudsen kommer og holder oplæg.


Deltag i debatten

luk
close