19-11-2017 03:43:19

Al den snak om robusthed kræver … robusthed

Hvis ansvaret for robusthed i arbejdslivet entydigt pålægges den enkelte medarbejder, fraskriver virksomhederne sig deres ansvar. Kun ved fælles hjælp og samarbejde, kan man opbygge robuste medarbejdere.
15. nov. 2016 Af IDA Learning

Bevar motivationen og arbejdsglæden

Tag et kursus i robusthed og få værktøjer til at øge dit gåpåmod, mens du passer på dig selv.

Brug dine styrker og kend dine sårbarheder på arbejdet.

Tilmeld kursus i robusthed

Robusthed er de senere år blevet et buzzword i mange sammenhænge. Der tales om robuste fællesskaber, robuste arbejdspladser, og i jobannoncer fremhæves robusthed som en nødvendig egenskab. Man skal helst være en robust person. 

Men den omfattende brug af begrebet møder også undren og kritik. For mens de fleste umiddelbart vil indse fordelen i en robust reol fremfor en vakkelvorn, forholder det sig knap så simpelt med medarbejdere og arbejdspladser. Hvad vil det sige at være robust, og hvorfor efterspørges robusthed?

”Robusthed er blevet ”det nye sort”, fordi man i jobopslaget vil fortælle, at ansøgeren både fysisk og psykisk skal kunne holde til tempoet og kompleksiteten i de forandringer, der præger mange arbejdspladser som følge af den eksponentielle teknologiske udvikling. Problemet er bare, at man signalerer, at det er ansøgerens eget ansvar, og du kan ikke forvente hjælp,” siger Lise Dan, karriererådgiver i IDA.

Hun peger på, at begrebet robusthed i et vist omfang bruges i flæng og tilsyneladende uden dybere refleksion. Som jobsøgende skal man ikke lade sig skræmme af krav om robusthed, hvis det ellers er et job, man gerne vil lægge billet ind på. Men hun så gerne, at man helt undlod at anvende så diffust et begreb i beskrivelsen af en ansøgers forventede kompetencer.

”Min centrale anke, når nu man efterspørger robusthed, er, at det er et fælles ansvar at opbygge robustheden i jobbet. Ingen er født robuste, men det er noget alle kan lære. Og det kan opbygges over tid, når man gør det i fællesskab. Men det fordrer, at virksomheden er sig sit ansvar bevidst om, at hvis man fremmer trivsel, forbygger man også de faktorer, der hæmmer den enkeltes robusthed eller modstandsdygtighed.”

At begynde i et nyt job og lære en ny kultur, nye koder, nye mennesker at kende vil for alle, ikke mindst nyuddannede, være en krævende proces. Også selv om man føler sig fagligt på højde med kravene.

Vilkårene på mange virksomheder i dag er bare, at man ikke ved, hvad man kommer ud for af faglige udfordringer, og ledelsen heller ikke ved det. Med usikkerhed følger også faren for at stå med en ubehagelig følelse af utilstrækkelighed og ikke være i stand til at sætte foden ned, pointerer Lise Dan.

”Ingen bryder sig om at sige, at jeg kan ikke leve op til det, der forventes. Fra forskningen ved vi, at det tager tid at rejse sig igen, og langtfra alle formår det. Derfor er det så afgørende, at man i fællesskab gør alt for at opbygge robustheden og hindre eksempelvis stress.”

Budskabet med at fremhæve robusthed synes at være, at der ikke er råd til, at nogen lægger sig syge i længere tid, vurderer Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

”Det kan være et tegn på, at arbejdspladsen har en udfordring med uklare arbejdsgange og mangel på prioriteter, så de ikke er i stand til at passe på medarbejderne. Det bør ikke være et spørgsmål om at få presset mest mulig produktivitet ud af den enkelte. I stedet bør man kigge grundigt på arbejdsmiljøet og erkende, at medarbejdere, der trives, som vises tillid og ansvar, også er de mest robuste og produktive.”

Er det ikke blot en ærlig varedeklaration. Hvis du søger job her, må du regne med travlhed og omstillingsvillighed, og det kræver noget af din personlighed? 

”Det er rigtigt, at de hastige forandringer, vi ser i dag, kan give støj og uro. Men kravene til at omstille sig midt i forandringsprocesser, kan man komme ind på i en jobsamtale. Det er vigtigt, at medarbejdere inddrages i processen, og deri ligger, at de også selv har et ansvar for at bringe uhensigtsmæssige arbejdsgange og andre forhold frem i lyset. Det er ikke altid, at ledelsen kan se, hvad der sker på gulvet. Men det er i sidste ende utvetydigt ledelsens ansvar at lytte og vise tillid, så den enkelte føler, at vedkommende er værdsat og bidrager positivt. Det er hele forudsætningen for robuste medarbejdere og dermed også for produktivitet og fremgang.”

Når arbejdet kan dræbe
Når arbejdet kan dræbe

Ledere og medarbejdere skal fælles tage ansvar for at forebygge langvarig stress. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor livskvalitet er i højsædet, fordi det ganske enkelt er i alles interesse, mener ...

Læs mere
Skal jeg skrive på LinkedIn, at jeg er fyret?
Skal jeg skrive på LinkedIn, at jeg er fyret?

JA! er svaret fra karriererådgiver i IDA Lise Dan. For mange job bliver besat via netværk – og netværket kan ikke hjælpe dig, hvis de ikke ved, at du er jobsøgende.

Læs mere
 Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen
Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen

Få indblik i og gode råd til hvordan du kan opbygge styrke, selvtillid og modstandskraft. Chefpsykolog og ph.d på Psykiatisk Center på Frederiksberg Hospital Irene Oestrich fortæller, hvordan vi k ...

Læs mere
Trivsel batter på bundlinjen
Trivsel batter på bundlinjen

Lær at tænke trivsel som en strategisk ressource helt på linje med kapital, produktion, bygninger, kunder og årsværk. Det giver ikke bare en robust organisation - det batter også på bundlinjen.

Læs mere
Hvad gør du, når du spotter tegn på stress?
Hvad gør du, når du spotter tegn på stress?

Mange overser de tidlige tegn på stress, og risikerer at få alvorlige følgevirkninger, før de får hjælp. Spot symptomerne og lær, hvordan du kan hjælpe dig selv, dine kolleger eller dine medarbejdere.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close