21-06-2018 10:23:01

Amazon tester leveringsdroner i Holland og England

Allerede i 2013 annoncerede Amazon, at de havde en vision om at bruge droner til at flyve deres pakker direkte ud til kunderne på under en halv time. Men hvor langt er Amazon egentlig kommet med deres leveringsdroner?
29. feb. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
I fremtiden vil du kunne få leveret dine pakker direkte til døren af droner.
I fremtiden vil du kunne få leveret dine pakker direkte til døren af droner.

Europa skal være teststed for leveringsdroner, herunder Holland og England, hvor der skal foretages en række testflyvninger, da USA's lovgivning på droneområdet er ret striks. Det skriver Fortune. 

Det er den dronebaserede leveringstjeneste, som Amazon arbejder på for tiden, kaldet Prime Air, som allerede testeflyves i USA, der skal teste i Holland og England. 

På pressemødet for annoncering af de nye testområder for Amazons leveringsdronerne, kom en reporter fra Washington Post, Brian Fung, til at skrive på Twitter, at Danmark var et af områderne. Han havde dog hørt forkert, og måtte senere lave en opdatering på opslaget, hvor han forklarede, at det var Holland og ikke Danmark.

Grunden til at Amazon forsøger at teste dronelevering af i Europa er, at de amerikanske flyvemyndigheder Federal Aviation Administration har sat en række begrænsninger for brugen af droner, som blandt andet betyder, at de ikke må flyve om natten, og at bestemte droner skal under operatørens synsfelt.

At dronerne skal være under operatørens synsfelt er blandt andet et af de områder, som gør det besværligt for Amazon at teste dronerne, da de skal kunne levere uden direkte opsyn dog fra central fjernovervågning.

Amazon er dog ikke de første, som på forsøgsbasis vil flyve forsendelser ud med droner. I Tyskland har man blandt andet fløjet varer ud til fjerntliggende apoteker ved hjælp af droner, og det schweiziske postvæsen har også brugt doner til at bringe post ud.

Amazons dronelevering er igangsat  

Amazon er i gang med at afprøve deres droneleverings program i England nærmere betegnet Cambridge. Indtil videre er det dog kun to kunder, der i øjeblikket afprøver programmet, men Amazon planlægger at udvide til andre kunder i nærheden af deres britiske leveringsområde de næste kommende måneder. Senere skal hundredvis af kunde afprøve droneleveringen, skriver CNN.

Indtil videre foregår droneleveringerne dog kun i et begrænset omfang, da leveringer kun foregår i dagtimerne og i passende vejr. Amazons dronelevering tager max 30 min fra en kunde har trykket køb til, at kunden har modtaget varen af dronen og endda helt uden ekstra omkostninger.  

Du kan læse mere om Amazons dronelevering her.

Nordic Drone Games
Nordic Drone Games

COME DRONE WITH US! Den 1. juni 2016 blev der afholdt Nordic Drone Games 2016 i Odense. Det var 6 timer med droner, spændende demonstrationer, inspirerende talere og vilde konkurrencer for alle d ...

Læs mere

Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close