18-08-2018 04:43:52

Bæredygtighed: Masser af tomme kalorier i bæredygtighedsrapporter

Antallet af virksomheder, der vælger at lave rapporter, der beskriver deres bæredygtighedsindsats, vokser stødt. Men forsvindende få indeholder konkrete målsætninger baseret på grænser for hvad miljøet kan holde til.
22. mar. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Illustration: Elsevier
Illustration: Elsevier

Bæredygtighed er blevet et konkurrenceparameter og et begreb, de fleste virksomheder er nødt til at forholde sig til. Som en konsekvens er antallet af bæredygtighedsrapporter vokset eksplosivt, men rapporterne er sjældent konkrete og stiller få relevante og målbare miljømål.

Det er en af konklusionerne i det danske studie,
Is Earth recognized as a finite system in corporate responsibility reporting?, der blev offentliggjort tidligere på året. Forskerne bag har dykket ned i cirka 40.000 ansvarligheds- og bæredygtighedsrapporter udgivet mellem 2000 og 2014. Rapporterne er udgivet af 12.000 forskellige virksomheder, og konklusionen er klar.

“Der er ikke ret mange af de bæredygtighedsrapporter, vi har screenet, som nævner planetære grænser for f.eks. atmosfærens indhold af drivhusgasser eller andre begreber, der peger på, at der er en grænse for, hvor meget miljøet kan holde til, at man forbruger af ressourcer og udleder af forurening. 95% skriver bæredygtighedsrapporter uden at nævne det med et eneste ord, siger Anders Bjørn og uddyber:

“Og der er endnu færre, der går ind og bruger økologiske grænser til faktisk at definere nogle bæredygtighedsmål på virksomhedsniveau”.

Helt konkret fandt holdet bag studiet blot 31 virksomheder ud af puljen på 12.000, der havde udgivet CSR-rapporter, der enten havde defineret kvantitative miljømålsætninger baseret på økologiske grænser eller havde planlagt ændringer i deres produktportefølje for at levere løsninger til en fremtid, hvor miljøet ikke belastes mere, end det kan holde til.

Masser af varm luft

Studiet viser ellers, at der i dag udgives 10 gange så mange bæredygtighedsrapporter som i år 2000. Men rapporterne er svære at bruge til at vurdere, hvor bæredygtige virksomheder egentligt er, eller hvor ambitiøse deres bæredygtighedsmålsætninger er.

“Vi havde en hypotese om, at der var ret meget varm luft i kommunikationen, og at man benytter sig af en måde at kommunikere på, hvor man får noget til at lyde rigtig godt, selvom man i store træk gør, som man plejer at gøre. Der er ikke særligt restriktive standarder for, hvordan, man skal skrive de her rapporter.”

Anders Bjørn fortæller, at de virksomheder, der definerer kvantitative målsætninger for reduktion af miljøpåvirkninger, typisk gør det arbitrært og på produktniveau.

Is Earth recognized as a finite system in corporate responsibility reporting?

Bag studiet står de fem forskere ph.d Anders Bjørn, lektor Niki Bey og professor Michael Zwicky Hauschild fra DTU samt professorerne Inge Røpke og Susse Georg fra Aalborg Universitet.

Du kan høre Anders Bjørn fortælle om konklusionerne til arrangementet 
Bæredygtighed i praksis: Nye koncepter og værktøjer

Download hele studiet

Du kan også downloade Anders Bjørns præsentation om studiet.

Har du spørgsmål til studiet, kan du kontakte Anders Bjørn

“En målsætning kunne f.eks. være en 5 procent forbedring per produkt om fem år.” Her er der to ting, der er værd at bide mærke i. Det ene er at de 5 procent ikke er baseret på et udefrakommende krav, men i stedet afspejler, hvad virksomheden selv anser som rimeligt opnåeligt. Og for det andet er det per produkt. Så hvis virksomheden sælger mere om fem år, end de gør i dag, kan det være, at den samlede miljøpåvirkning vil blive som i dag eller faktisk stige”.

Anders Bjørn forklarer at økologiske grænser derimod repræsenterer et udefrakommende krav der kan omsættes til absolutte reduktionsmål for en virksomheds samlede miljøpåvirkning.

”Vi ville undersøge hvor mange virksomheder, der fulgte denne praksis og altså forpligter sig på et reelt bidrag til at løse de miljømæssige bæredygtighedsudfordringer, vi står overfor”

Konkret har Anders Bjørn og Co. undersøgt en database bestående af 40.000 CSR-rapporter. Via et søgeværktøj er det muligt at søge på udvalgte ord og begreber i alle rapporter, ligesom det er muligt at sortere ud fra lande, sektorer, år osv. I alt 93 ord og udtryk relateret til økologiske grænser har holdet søgt efter. Det drejer sig fx om “planetary boundary”, “2 degrees”, “ecological threshold” og “carrying capacity”.

Efterfølgende er virksomhederne blevet delt op i kategori A, B eller C ud fra en analyse af teksten i deres bæredygtighedsrapporter. A, hvor virksomheder nævner økologiske grænser, men ikke har opstillet tilhørende kvantitative målsætninger. B, hvor der er sat kvantitative mål med deadlines. Og C, og hvor økologiske grænser er angivet som direkte grund til ændringer i produkter.

Kun 31 ud af 12.000 virksomheder røg i kategori B eller C, som især bestod af internationale teknologivirksomheder. Blandt de 31 virksomheder finder man blandt andet Ford, Nissan, Electrolux, British Airways, Bridgestone, Toshiba, Epson, Seiko, Unilever, Autodesk og Eneco.

Og blandt de 31 virksomheder har blot fire kvalificeret sig til kategori B eller C i fem år eller mere. Det drejer sig om Nissan, Alstom, Ricoh og Seiko. Nissan røg fx med i kategori C, fordi de har lavet en beskrivelse af, hvordan de for at bidrage til at menneskeheden holder sig under 2 graders global opvarmning, skal gå over til at producere elbiler, og de har en strategi om at ændre infrastruktur for elbiler via samarbejde med regeringer og andre elbil-producenter.

Nogle sektorer har lettere ved at reducere miljøpåvirkning

Ifølge Anders Bjørn er det næppe tilfældigt, at det netop er en række højteknologiske virksomheder, der har defineret klare målsætninger baseret på økologiske grænser.

“Når man kigger ingeniørteknisk på forskellige sektorer, er der nogle sektorer, der har lettere ved at reducere deres miljøpåvirkning end andre. Der er sektorer, hvor der sker en rivende udvikling i det, de producerer og måden de producerer på, og det gør sig for eksempel gældende inden for forbrugerelektronik. Et fjernsyn i dag, bruger meget mindre strøm end de gamle billedrørs-fjernsyn, mens hvis du producerer et mindre avanceret produkt med en moden teknologi, hvor der måske ikke er så stort et potentiale for ved hjælp af teknologisk innovation at reducere din påvirkning, så har du nok en tendens til ikke at forpligte dig på ambitiøse reduktionsmål i din CSR-rapport,” siger han.

Hør Anders Bjørn fortælle om Miljømålsætninger baseret på økologiske grænser 6. april eller tilmeld dig IDA Miljø

IDA Miljø
IDA Miljø

IDA Miljøs arbejdsområde omfatter miljøteknik og forureningsbekæmpelse i bred forstand. Vores arbejdsform er tværfaglig og bevæger sig også ud over det traditionelle ingeniørmæssige område

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close