19-02-2018 14:53:30

Big data fra 9500 Parkinsonramte skal give forskningen et boost

Mere end 9500 Parkinsonramte har det sidste halve år indsamlet data om alt fra bevægelsesmønstre, stemmeføring og hukommelse via en iPhone-app. Nu har organisationen bag gjort datagrundlaget tilgængeligt for andre forskningsinstitutioner.
15. mar. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Det er anslået, at mellem 7 og 10 millioner på verdensplan lider af Parkinson. Og sygdommen, der er en kronisk lidelse, hvor man mister de nerveceller i hjernen, som indeholder signalstoffet dopamin, er en af de helt store udfordringer i fremtidens sygehusvæsen.

Et amerikansk forskningsprojekt forsøger at angribe sygdommen ved hjælp af data. Tidligere på måneden gjorde mPower: Mobile Parkinson Disease Study data tilgængelig fra de mere end 9500 personer, der er en del af studiet. Håbet er, at organisationens data kan inspirere andre forskningsinstitutioner, der arbejder med at bekæmpe sygdommen. Eller som organisationen bag skriver:

“Ved at gøre disse data tilgængelige, håber vi at så de første frø til et fællesskab af forskere, der arbejder sammen om at forstå og skabe insights ud fra vores data, så vi kan begynde for alvor at forstå, hvordan det er at leve med Parkinson”.

App-data fra seks måneder

mPower: Mobile Parkinson Disease Study består af en app udviklet af non-profit organisationen Sage Bionetworks. App’en blev lanceret i marts 2015 sammen med Apples ResearchKit, der er en open source-platform til sundhedsvæsnet. mPowers data er baseret på en blanding af spørgeskemaer, memory-spil, bevægelsesdata fra iPhones sensor og GPS samt et wearables-device, som brugerne har kunnet vælge at påføre sig. App’en har så over 6 måneder indsamlet millioner af data om alt fra brugerens balance, gangart, hukommelse, stemme-karakteristika og bevægelsesmønster.

Brugerne har selv kunne vælge, om de vil dele deres data med holdet bag projektet eller alle, der har interesse i projektet. Hele 75 procent har valgt at dele deres målinger med hele verden.

“Et overvældende antal mPower-deltagere har valgt at donere deres data til forskning. Nu er det op til forskningen at gøre sin del. Som forskere må vi nu “steppe up” og oversætte dataen, så vi kan ændre livet for folk, der lever med Parkinsons,” skriver Stephen H. Friend, der er PhD og direktør i Sage Networks, i en pressemeddelelse.

Pas på din sundheds tracker data
Pas på din sundheds tracker data

Sundheds trackere er blevet populære at bruge til både at måle både løbeturen, søvnrytmen, og hvor mange skridt man tager i løbet af en dag, men har du tænkt over, hvilke data din tracker gemmer p ...

Læs mere
Seks trends fra verdens største sundheds-it konference
Seks trends fra verdens største sundheds-it konference

Torben Bisgaard Haagh og Sarah Maria Rasch, hhv. senior software architect og antroprolog i Pervasive Healthcare på Alexandra Instituttet deltog i verdens største konferencen inden for sundheds-IT ...

Læs mere
Syv skarpe om sundhedsdata
Syv skarpe om sundhedsdata

Ifølge Senior Software Architect, Torben Haagh, er den helt store udfordring i dag er, at vi tilgår sundhedsdata via forskellige systemer og standarder. Sundhedsvæsnet bruger forskellige systemer, ...

Læs mere
Sådan vil IoT reformere sundhedsområdet
Sådan vil IoT reformere sundhedsområdet

Intelligente sygesenge, selvorganiserende håndklæder og abonnementsservice på hospitalsudstyr. Alexandra Instituttets IoT-ekspert Mirko Presser giver her nogle bud på, hvordan de nye teknologier k ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close