20-09-2018 15:11:02

Bioforskere vil hjælpe erhvervslivet

Techtopia: Når forskere kigger på resistente dræberbakterier, enorme regneark og cellefabrikker til nye enzymer, klinger det mere af forskningsnørderi end forretning, men det er ikke nødvendigvis tilfældet.
15. mar. 2018 Af Morten Scriver Andersen - Journalist

En cellefabrik, hvor man kan lave nye organismer til produktion af farver, lægemidler eller enzymer. Et regneark, der kan håndtere enorme opgaver. Og alger der kan omprogrammeres til at udvinde biobrændsel af halm mere effektiv.

Det lyder nørdet, og det er det også, når landets dygtigste Ph.d.-studerende er samlet til Ph.d.-dag hos IDA for at sparre, om hvordan de skal sælge sig selv og deres forskning til det danske erhvervsliv på 3 minutter.

I Danmark postes der hvert år milliarder af kroner i forskning fra finansloven, og politikerne står nærmest på skuldrene af hinanden for at proklamere, at Danmark skal være en forskningsnation i den absolutte elite. Argumentet er, at Danmark lever af viden, men kunsten er at omsætte forskningen til forretning.

Ifølge Tino Tønnesen, chefkonsulent i IDA, er der en stor efterspørgsel efter de Ph.d-studerende, men ikke nødvendigvis deres specifikke forskning.

”Vi kan se, at virksomhederne i høj grad er sultne efter medarbejdere på Ph.d.-niveau. Verden er i høj grad anderledes på det private arbejdsmarked, end den er på universitetet, og man kan ikke regne med at komme ud i det private og arbejde præcis med det, man har forsket i. Det, du bliver ansat på, er dine evner og din tilgang til et svært tilgængeligt emne,” siger Tino Tønnesen til teknologipodcasten Techtopia.

Techtopia podcast

Her finder du Techtopia podcast:

Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland.

Bliv medlem af Techtopia Backstage på Facebook.

Vært: Henrik Føhns.

Gode råd om podcast.

Ingeniørforeningen, IDA producerer og udgiver Techtopia i samarbejde med Ingeniøren og partnerne AM Hub, MCH Messecenter Herning og IDA Forsikring. Læs mere om partnerne her

Techtopia podcast

Et cellebibliotek til danske virksomheder

En af de mange forskningsprojekter, der kan have stor interesse fra det danske erhvervsliv, er projektet Divesify, som er født på DTU Bioengineering.

Idéen er at lave en effektiv cellefabrik, der skal fungere som et bibliotek, som virksomheder kan gå til, når de skal producere et nyt produkt som fx et lægemiddel, farvestoffer til fødevarer eller enzymer til vaskepulver.

En cellefabrik kan være mange ting, men i udgangspunkt er det en form for mikroorganisme, som man bruger til at lave et produkt, man er interesseret i. Det kan være et enzym, et farvestof eller et lægemiddel. Ifølge Sebastian Ro Toft Hansen, der sammen med makkeren Line Hillerup Kristensen står bag Diversify, er mange virksomheder for ensporede, når de først har udviklet de mikroorgansimer, der skal indgå i deres produkter.

”Vores idé er at udnytte den biodiversitet, der også findes blandt mikroorganismer. Vi kan se, at der er masser planter, og de er meget forskellige. I stedet for at du bare bruger din yndlingsorganisme, om det så er bagegær eller E. coli (bakterie, red.), så vil vi gerne facilitere, at man kan undersøge en masse forskellige gær og vælge sin produktionsskimmelsvamp ud fra den gruppe, som vi har undersøgt,” forklarer Sebastian Ro Toft Hansen.

Interesse fra store virksomheder

Ambitionen med Diversify er at skabe stor værdi for de mange biotechvirksomheder, som skyder op i Danmark, fordi virksomhederne med en cellefabrik hurtigere kan komme i produktion med deres nye produkt, fortæller Sebastian Ro Toft Hansen.

”En anden ting, vi håber kommer til at ske, er, at vi laver nogle produkter, som det ikke var muligt at lave før, fordi man var begrænset af den produktionsorganisme, man arbejdede med,” siger han.

Makkeren Line Hillerup Kristensen fortæller desuden, at der allerede er flere store virksomheder, der er involveret og har vist stor interesse for metoden.

Du kan høre mere om Diversify og de andre Ph.d.-oplæg på Techtopia.dk eller direkte via iTunes.

Techtopia 43: Nørdtopmøde om dræberbakterier og gigantiske regneark
Techtopia 43: Nørdtopmøde om dræberbakterier og gigantiske regneark

Podcast: Resistente dræberbakterier. Regneark som verdens mest populære platform for programmering. Cellefabrikker til nye enzymer. GMO-alger skaber effektivt biobrændsel.

Læs mere
Techtopia 42: Dit testamente på blockchain
Techtopia 42: Dit testamente på blockchain

Podcast: Start-uppen Testaviva har skabt en livsguide, som bygger på en blockchain, der holder styr på dokumenter og samarbejdspartnere, så man altid har styr på dokumenterne lige fra skødet på huset til æ ...

Læs mere
Techtopia 41: Flyt din start-up til Kina
Techtopia 41: Flyt din start-up til Kina

Podcast: I flere år har danske tech start-ups primært ville flytte til Silicon Valley for at slå igennem, men på det seneste er interessen for Kina blevet vakt og her kan Finland blive en genvej.

Læs mere
Techtopia 40: 3D print af reservedele til mennesker og maskiner
Techtopia 40: 3D print af reservedele til mennesker og maskiner

Podcast: 3D print har mistet terræn som en af tidens mest omtalte teknologier, men det betyder ikke, at teknologien er væk. Tværtimod så arbejdes der hårdt på nye anvendelsesmuligheder.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close