23-02-2018 05:42:39

Bliv klar til MUS-samtalen

Går du og tænker på din næste medarbejderudviklings-samtale? Og er du i tvivl om, hvordan du bedst forbereder dig til den vigtige samtale, og hvordan du opnår det resultat, som du har sat næsen op efter? IDA hjælper dig med at blive klar til MUS.
11. mar. 2016 Af IDA Learning
<p>MUS samtalen er vigtig både for din trivsel og din videre karriere. Få hjælp til at forberede dig optimalt her.</p>

MUS samtalen er vigtig både for din trivsel og din videre karriere. Få hjælp til at forberede dig optimalt her.

Afklar dine karriereønsker med en karrieresamtale

Brug IDA, når du vil have hjælp til at udforme din egen karriereplan og vælge karriereretning.

Som medlem af IDA har du mulighed for 1 karrieresamtale hvert halve år. 

Book din karrieresamtale

Selv om du har travlt med dine daglige opgaver og deadlines, er det en god idé, at du forbereder dig grundigt til MUS-samtalen. Det gælder nemlig din karriere.

"Du skal forberede dig 365 dage om året til din næste MUS-samtale. Hvis du fører en logbog eller på anden måde jævnligt holder styr på dine job-resultater, så har du også et konstant fokus på din udvikling," mener Jeanette Svendsen, der er karrierekonsulent hos IDA.

"I gamle dage talte vi om, at du havde en tryghed i ansættelsen. Det er slut. I dag har vi tryghed i vores markedsværdi. Og her er MUS-samtalen meget vigtig, og derfor bør du forberede dig," råder Jeanette Svendsen.

Få opgaver, der giver dig energi

Som en vigtig forberedelse til mødet peger Jeanette Svendsen på, at du allerførst bør lave din egen styrkebaserede karriereplan. Det handler om, at du ser på, hvordan dine nuværende arbejdsopgaver fordeler sig.

De opgaver, som fremmer din præstationer og som giver dig energi, bør fylde mindst 70-80 % af din arbejdsdag – de tillærte opgaver, som dræner din energi, bør omvendt ikke fylde mere end 20-30 %.

Overvej, hvordan din fordeling er i dag og hvad der skal til, for at du får den rette sammensætning, som sikrer din præstation og trivsel i jobbet.

Hvordan kender du så forskel? De opgaver, som du brænder for, er dem, du bare kaster dig over og som aldrig kommer på ’to-do-listen’ – hvorimod de tillærte opgaver er dem, der altid havner nederst i bunken.

Har du for mange opgaver, som i virkeligheden dræner dig for energi, så sig det ved MUS-samtalen på en konstruktiv måde.

Kom med forslag til forbedringer, sådan at du får flere af de opgaver, som du brænder for – det er også til virksomhedens fordel, for det er jo netop her, at du yder dit allerbedste.

"Måske handler det blot om, at du for eksempel får hjælp af en studentermedhjælper nogle timer. Måske kan nogle af de opgaver, du ikke brænder for, overdrages til en kollega, som vil elske dem," siger Jeanette Svendsen.

Fire fix-punkter for MUS-samtalen

Job og Karriere

Få hjælp til alt inden for karriere, kompetencer og efteruddannelse. IDA har en række værktøjer, der hjælper dig med at kortlægge din nuværende karrieresituation samt lægge puslespillet for fremtiden.

Se alle IDAs tilbud inden for Job og Karriere her.

Udover karriereplanen er der fire vigtige fix-punkter, du skal forberede dig på til MUS-samtalen: Kig tilbage, kig indad, kig udad – og kig fremad.

1. Kig tilbage: Skab overblik over dine successer

Hvordan har du bidraget til virksomhedens succes? Hvad har du udviklet, solgt eller på anden måde præsteret? Og prøv at gøre det målbart. Hvis du kan fortælle, at du har effektiviseret med 15%, så er det lettere at kommunikere. 

Det er også en god idé, at du forbereder dig på at tale om de ting, der måske er gået knap så godt i året der er gået, hvis chefen bringer det op. Hvad var det, der gjorde, at du ikke kom i mål - og hvordan sikrer I, at I fremover vil lykkedes med det? 

Endelig skal du huske at se på referatet fra sidste års MUS-samtale. Det vil nemlig give dig et godt fingerpeg om, hvad du og chefen skal tale om i år. Det er ærgerligt at blive overrasket, hvis chefen begynder at grave i en aftale fra sidste år, som du har glemt alt om. 

Er du ny på jobbet så undersøg gerne, om virksomheden har en skabelon for MUS-samtalerne, så du kan forberede dig på emnerne mere konkret.

2. Kig indad og tjek din markedsværdi

Næste skridt er at du bliver bevidst på dig selv og din værdi – og det gør du ved både at kigge indad og udad.

Du skal undersøge, om du har bevaret din værdi på arbejdsmarkedet. Er dine kompetencer blevet udviklet godt nok? Til det kan du blandt andet bruge IDAs kompetencebarometer

3. Kig udad på kolleger og konkurrenter

Samtidig skal du også kigge udad – på dine kolleger både i virksomheden og hos konkurrenterne. Tjek fx på LinkedIn, hvilke efteruddannelser dine kolleger skriver på cv’et? 

Det giver dig en god fornemmelse for, om du bevarer din ’markedsværdi’.

Er du stærk på nogle felter og måske lidt svagere på andre felter, som har betydning for, om du også i fremtiden er en attraktiv medarbejder? Så er det måske her, du skal satse på efteruddannelse. 

4. Kig frem og få sikret din markedsværdi

Hvad er virksomhedens mål for næste år, og hvad betyder det for din afdeling og dermed din leder? Hvordan vil din leder blive målt, og hvordan kan du positivt bidrage med, at I sammen når målet? Det er også her, du finder ud af, om du har de rigtige kompetencer, eller om der er noget, som skal tillæres.

Du skal være opmærksom på, at I kan have forskelligrettede interesser: Hvor chefen ønsker at opkvalificere dig i dit nuværende job, er du måske i virkeligheden ved at udvikle dig ud af jobbet. Og han eller hun sidder måske og tænker, at du er svær at erstatte.

"Her må du lave en plan, så både du og lederen er tryg ved, at du kan forlade den gamle rolle og få en ny rolle på en bæredygtig måde. Sørg for at argumentere ud fra virksomhedens strategi om, at der er brug for dine nye kompetencer, og peg gerne på sårbarheden i afdelingen, hvis du er den eneste, der kan løse dine opgaver," siger Jeanette Svendsen.

Bliv klar til MUS

Før MUS-samtalen

  • Lav en karriereplan
  • Fokuser på din markedsværdi
  • Kom med flere forslag til efteruddannelse
  • Tal med dine kolleger forinden, hvis I kollektivt har brug for et løft
  • Hvis du er ny, så spørg dine kolleger, hvordan de har haft held med at få deres ønsker opfyldt

Under MUS-samtalen

  • Vær ærlig – men sig ikke mere, end du kan tåle at se på skrift bagefter
  • Vær ikke for bombastisk i dine krav og ønsker. Vær åben for chefens alternativer
  • Få dine mål konkretiseret. Vid hvornår du er en succes.
  • Aftal, hvordan du bringer nyerhvervede kompetencer i spil
  • Tal om udvikling, ikke om løn ved MUS-samtalen

Efter MUS-samtalen

  • Tag målene fra din MUS-samtale alvorligt. Referater fra MUS-samtaler er ind i mellem blevet brugt i afskedigelsessager
  • Begynd allerede nu at forberede dig på næste års MUS-samtale

Er dit job en bombe for karrieren?

En tendens, som karriererådgiverne hos IDA møder, er, at der på de danske ingeniørarbejdspladser er kommet mere fokus på læring på jobbet.

"Der er knap så mange eksterne kurser og certificeringer som tidligere. Der er en tendens til, at man bruger læring på jobbet. Det er også fint, hvis du laver det rigtige," siger Jeanette Svendsen.

"Men hvis du arbejder med emner, som du ikke brænder for, så bliver du altså lært op i noget, som du ikke har den store interesse for. På den måde kan dit job blive den største bombe for din karriere. Derfor er det vigtigt, at du forbereder dig og godt, og bruger MUS-samtalen til, at dit job bliver drejet i den rigtige retning," slutter Jeanette Svendsen.

5 gode grunde til at kvitte dit job
5 gode grunde til at kvitte dit job

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvor tilfreds du er med din jobsituation. Nogle af disse styrer du selv, andre kan du påvirke i samarbejde med chef eller kolleger, mens andre igen e ...

Læs mere
Situationsanalyse - hvordan har du det i dit job lige nu?
Situationsanalyse - hvordan har du det i dit job lige nu?

Svar på 49 spørgsmål og kom tættere på din egen situation i forhold til bl.a. opgaver, kollegaer og familie.

Læs mere
Kompetenceprofil
Kompetenceprofil

Kortlæg dine kompetencer til brug for både kompetenceudvikling og i forbindelse med udviklings- eller jobsamtaler.

Læs mere
Sådan tester du dine styrker
Sådan tester du dine styrker

Få hjælp til at finde dine signaturstyrker. Du kan både bruge dem til dine ansøgninger, CV'er og i din kompetenceudvikling.

Læs mere
Test og beregnere
Test og beregnere

IDAs karrierekonsulenter kan hjælpe dig med, hvordan du selv kan lægge meget af karriere-puslespillet. Her er en række værktøjer i form af test og beregnere, der kan hjælpe dig på vej.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close