21-09-2018 08:54:35

Stalket? Vær loyal overfor dig selv

I nogle virksomheder oplever IDA-medlemmer at blive stalket af kolleger eller chefer. Karriererådgiver i IDA, Lise Dan, giver gode råd til, hvordan du kan undgå at lade dig styre af din stalker.
21. jun. 2017 Af IDA Learning
<p>Karriererådgiver i IDA, Lise Dan, anbefaler at være meget bevidst om de fysiske og digitale spor du efterlader dig. Hvis du er blevet stalket, skal du beslutte dig for ikke at lade dig styre og skræmme af stalkeren.</p>

Karriererådgiver i IDA, Lise Dan, anbefaler at være meget bevidst om de fysiske og digitale spor du efterlader dig. Hvis du er blevet stalket, skal du beslutte dig for ikke at lade dig styre og skræmme af stalkeren.

Nyt strakstilhold i stalkingsager

Siden årsskiftet har politiet kunne udstede et såkaldt strakstilhold i stalkingsager. Politiet har med det nye strakstilhold fået mulighed for at handle hurtigere. Det er et midlertidligt tilhold, som fungerer mens en sag og tilhold bliver undersøgt og afgjort. Den proces er skærpet til så vidt muligt at vare maksimalt i to måneder.

Lovændringen lægger sig op ad tilholdsloven, hvor en person kan gives et tilhold, som forbyder personen at kontakte, følge eller på anden måde opsøge en anden person. Det er strafbart at overtræde et tilhold.

Midt om natten kom en besked ind på mobilen. Samtidig forsøgte han at kime hende ned. Efter mange, mange forgæves forsøg tikkede beskeden ind: Nu kører jeg hjemmefra. Hun lå i sin seng og hørte ham banke på sin dør. Af en eller anden grund var han kommet helt ind i opgangen.

Scenariet, som karriererådgiver Lise Dan har fået fortalt af et IDA-medlem, fik vedkommende til at melde den tidligere chef til politiet dagen efter, at han bankede på hendes dør til lejligheden på Frederiksberg i København. Det var i marts 2011.

”Dengang skulle man blive stalket mindst tre gange, før politiet kunne give et tilhold til stalkeren. Han var hendes chef et sted, hvor hun udarbejdede tekniske tilbud – og op mod deadline kunne det godt blive sent. Han gjorde tilnærmelser til hende, men hun gjorde det klart, at hun havde en kæreste og på ingen måde var interesseret,” fortæller Lise Dan, der selv er uddannet ingeniør.

Lad os få det aftabuiseret

IDA får ikke mange henvendelser om medlemmer, der bliver stalket, men er ikke i tvivl om, at der findes en gruppe kvindelige ingeniører og cand. scient’er i en mandsdomineret virkelighed, der har været udsat for stalking på arbejdspladsen.

”IDA vil gerne have det aftabuiseret. Lad os snakke om det. Lad os få en diskussion om, hvordan du kan stå op for dig selv, hvis du bliver stalket. Medlemmerne skal ikke lade deres gøren og laden styre af et andet menneske. Du skal være loyal overfor dig selv,” fastslår Lise Dan, der kan tage snakkene med de medlemmer, der har været eller bliver udsat for stalking.

Du skal være bevidst om at ikke at efterlade dig – hverken fysiske eller digitale spor – som privatperson.

Ny adresse og hemmeligt telefonnummer

Stalkingen af IDA-medlemmet begyndte et stykke tid efter, at hun havde skiftet arbejdsplads. Politiet kunne se, at den tidligere chef var gift og der boede en anden kvinde på hans adresse. Alligevel fortsatte mails og SMS-strømmen. ”Skal vi ikke ses igen?”, kunne han for eksempel skrive.

”Politiet sagde tydeligt, at man aldrig nogensinde skal svare en stalker, for så smider man først brænde på bålet. IDA-medlemmet har heller aldrig svaret ham, eller på nogen måde opmuntret ham til at tro, at hun var interesseret i ham,” siger Lise Dan.

Du skal have plads til at være dig selv

Et godt råd til IDA-medlemmer, der bliver stalket er, at holde Facebook-profilen privat – mens LinkedIn-profil godt kan være offentlig.

”Man skal ikke svare tilbage, når stalkeren henvender sig – men du skal gemme alle henvendelser som bevismateriale. Og det et smart, hvis du dirigerer dine mails fra stalkeren direkte i din spamfolder,” siger Lise Dan og fortsætter:

”Du skal have lov til at være dig selv. Det kan godt være, at du overvejer skifte efternavn – måske tage din kærestes navn, for at sende et meget tydeligt signal om, at du er lykkelig sammen med en anden. Men en stalker er desværre ligeglad.”

Du skal ikke føle, at det er din skyld

Et andet IDA-medlem, som Lise Dan kender til, blev stalket af en kollega. Hun gjorde dog kort proces. Hun skrev på en post it, at hun var uinteresseret, og at han skulle stoppe med tilnærmelserne med det samme.

”IDA-medlemmet havde tre kolleger, der stod op for hende, da hun havde oplevet, at han kom ind i omklædningsrummet i træningscentret på arbejde. Det gjorde hende bange. Da IDA-medlemmet sagde det til sine nærmeste kolleger, skærmede de hende fuldstændig mod stalkeren,” fortæller Lise Dan, som påpeger, at både politiet og Dansk Stalking Center anbefaler, at man skal fortælle det til andre.

IDAs karriererådgiver slår fast, at IDA-medlemmer, der bliver stalket, ikke skal føle at stalkingen på nogen måde er deres egen skyld.

Brug for en reel stalkingparagraf

Direktør og stifter af Dansk Stalking Center, Lise Linn Larsen, fortæller, at forskning viser, at otte procent af alle udsatte bliver stalket af en person via arbejdspladsen eller studiet – altså der, hvor de har deres daglige gang. Stalkeren kan være en kollega, en chef eller for eksempel en klient.

”Der er brug for, at man udvikler konkrete politikker og handleplaner på arbejdspladsen for at kunne hjælpe og beskytte medarbejderne. Arbejdspladsen har et reelt ansvar for at beskytte medarbejderne – både den udsatte, men også den udsattes kollegaer –  og det tænker jeg ikke man er klar over, eller tager seriøst, når det handler om stalking,” siger Lise Linn Larsen, der ikke synes, at det nye strakstilhold fra årsskiftet er nok.

”Der er brug for en reel stalkingparagraf, der forbyder stalking, som bør placeres i straffeloven, så vi får en reel kriminalisering af stalking,” fastslår Lise Linn Larsen.

Gør dig selv utilgængelig

Lise Linn Larsens råd til folk, der bliver stalket er, at man som udsat ikke responderer på kontakten overhovedet, og at man i forbindelse med online stalking skal gøre sig så utilgængelige som muligt – altså ikke at efterlade sig flere spor og kontaktkilder end højst nødvendigt.

”Skift koder og password jævnligt. Anvend et andet navn/alias, når du er online eller generelt på de sociale medier. Du skal også spærre al adgang til digitale platforme, som du befinder dig på. Du skal begrænse din aktivitet til et minimum eller undlade helt at være online – eventuelt for en tid og herefter oprette en ny profil i et falsk navn,” pointerer hun.

Derudover kan man som udsat og som arbejdsplads altid søge rådgivning og sparring omkring en given stalking situation i Dansk Stalking Center.

Det skal du gøre, hvis du bliver stalket

Dansk Stalking Center og IDA har lavet en liste over ting, du bør gøre, hvis du bliver udsat for stalking:

  • Notér, og gem alle beviser. Lav en liste med dato og tidspunkter for alle henvendelser: Sms-beskeder, mails, breve, gaver og andet.
  • Få nogen til at hjælpe dig med at samle konkrete beviser. Dine venner vil være glade for at kunne gøre noget for dig.
  • Notér alle fysiske og konkrete henvendelser, også selv om du ikke har konkret dokumentation for dem. Notér eventuelle vidner.
  • Find ud af, om din mobiltelefon har en optagefunktion (det har de fleste nyere modeller), og optag så eventuelle opkald og trusler over telefonen.
  • Tag eventuelt billeder af fodspor eller andet, der viser, at stalkeren har opholdt sig ved din bopæl.
  • Kontakt IDA og Dansk Stalking Centers rådgivning. Rådgiverne støtter og hjælper dig til at få et overblik over din situation og råder dig i forhold til din kontakt med politiet.
  • Yderligere er rådgiverne uddannet til at hjælpe dig med at se, hvilke muligheder du har for at handle aktivt.
  • Hvis du føler dig livstruet – så ring til politiet omgående.
Digitale fodspor: Du tramper naivt rundt på nettet - og svindlerne elsker dig for det
Digitale fodspor: Du tramper naivt rundt på nettet - og svindlerne elsker dig for det

Langt de fleste af os opfører os tankeløst i vores adfærd på internettet. Bag hver eneste hjemmeside og i hver eneste mail lurer risikoen for, at ondsindede ligger på lur. Og tro ikke, at lige præ ...

Læs mere
Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv
Hold af hverdagen - vejen til bedre sammenhæng mellem arbejds- og familieliv

Få en hverdag, hvor flest mulige af dine ønsker bliver opfyldt. Lær at skabe en harmonisk hverdag sammen med din partner, hvor puslespillet mellem arbejds-, fritids- og familieliv går op for jer b ...

Læs mere
Gode ledere er nøglen til et godt psykisk arbejdsmiljø
Gode ledere er nøglen til et godt psykisk arbejdsmiljø

Når medarbejdere går ned med stress, og en arbejdsplads lider under et dårligt psykisk arbejdsmiljø, så hænger det tæt sammen med kvaliteten af den nærmeste leder. Det viser undersøgelsen ’Ingeniø ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close