23-06-2018 23:20:24

Blockchains: Hvem skaber den første killer application og hvornår?

Blockchain: Blockchain bliver ofte nævnt som en af de mest interessante fremtidsteknologier. Men teknologien er stadig primært for entusiaster, og vi mangler at se et produkt med potentiale til at ændre samfundet.
4. okt. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

Da it-konsulenthuset Gartner i august præsenterede deres liste over de mest hypede fremadstormende teknologier, var blockchains højt på listen. Og Gartner er langt fra de første, der peger på netop blockchain som den måske mest interessante teknologi på vej frem. I forhold til de to andre teknologier, som i en vis grad allerede er synlig i hverdagen, bliver der dog talt mere om blockchains, end der er gode eksempler på usecases.

For at sætte fokus på mulighederne var IT Universitetet derfor vært for verdens første Blockchain Summer School i august, hvor et hold udvalgte studerende skulle se nærmere på teknikken bag blockchains. Pointen var, at de skulle arbejde mere hands-on med Ethereum, Smart Contracts og blockchains i en logistik-, finans- og offentlig sektor-kontekst. Blockchains skulle med andre ord brydes ned teknisk, og der skulle produceres egentlige bud på løsninger.

Helt grundlæggende er en blockchain en sekvens af hændelser. Altså en log, og som i bogføring kan der kun tilføjes hændelser i bunden. I virkeligheden et meget simpelt system. Men ifølge Fritz Henglein, der er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og en af underviserne på ITUs Blockchain Summer School, er det interessante, at alle har de samme rettigheder i en blockchain. Systemet er ikke centraliseret, men bygger på et åbent netværk af skiftende operatører via peer to peer.

“I Blockchain er ideen, at det ikke er én eller få ejere. Men det er et åbent netværk af samarbejdende. Ingen kan kontrollere databasen. Ingen er det samme som alle,” siger han.

Eliminate the Middleman

Det giver nogle unikke muligheder, mener Michel Avital, der er professor i Department of IT Management på CBS, og som underviste på Blockchain Summer School. Ifølge professoren er blockchain en ekstremt lovende teknologi, fordi den kan fjerne kostbare mellemled.

Inden for fx shipping går mindre end 50 procent af omkostningerne i dag til grundydelsen: fragt af containere. I stedet er der en række mellemled, der hver kræver deres del af kagen. Og også i en række andre brancher er der menneskelige led, som vil kunne fjernes, hvis man kan skabe et system, hvor vi slipper for at stole på hinanden eller bruge penge på kontrol, men kan nøjes med at lade en blockchain skabe en digitalt funderet tillid.

Men Michel Avital mener også, at vi fortsat er et stykke fra at være, der hvor vi skal hen, hvis blockchains for alvor skal forandre verden. Han kalder det sted “the sweet spot”, og fortæller, at det er der, hvor teknologien er klar, og hvor der samtidig er en “meaning” - altså et egentlig formål, hvor teknologien for alvor kommer i spil.

“Blockchain-diskursen er drevet af programmører og folk med en teknologisk baggrund og ekspertise. De er virkelig positive i forhold til, hvad blockchains kan bruges til, og de kan tale længe om smart contracts, authentication-algoritmer og andre teknologiske mirakler,” siger han og fortsætter.

“Men dette “teknologi push” mangler stadig det komplementære “business pull”, som kan skabe meningsfuld forretnings- og organisayions-kontekts og retning. På et tidspunkt skal designere og forretningsfolk på banen og implementere teknologien til nye services, nye forretningsmodeller og nye former for organisering”.

Han peger på, at i takt med at flere får en forståelse for blockchains og potentialet, vil der også komme bud på, hvad blockchains kan bruges til. Og så vil de første “killer applications” også komme. I virkeligheden på præcis samme måde som internettet, der de første mange år var en teknologisk platform for de få, der virkelig ville teknologien.

De første år blev der talt meget, om hvad internettet kunne bruges til, men der var meget lidt indhold. Det ændrede sig, da de første grafiske web browsers kom, så internettet også blev tilgængeligt for ikke-nørder. Siden fulgte e-commerce-bølgen - og dermed pengene - og i dag er internettet ikke noget, vi taler om. Det er flettet ind i næsten alt, hvad vi gør. Det samme kan ske med blockchains, når først forretningsudviklere forstår mulighederne og begrænsningerne ved blockchains.

“Blockchainteknologi er stadig i en tidlig fase af sin udvikling, og infrastrukturen, og standarderne ændrer sig stadig hele tiden. Vi har en håndfuld usecases, men indtil videre har vi ikke set en “killer application”, så vi afventer stadig, hvordan det hele vil udvikle sig,” siger Michel Avital.

Bitcoin ekstremt energi-ineffektiv

Bitcoins er uden tvivl den mest kendte - og muligvis også mest vellykkede - brug af blockchains. Men ifølge Fritz Henglein er Bitcoins et stykke fra at være en “killer application”, der gør blockchains til en teknologi brugt af menigmand. Der er endnu for mange udfordringer på grund af nogle af de valg, der er taget.

I Bitcoin er der meget fokus på konsistens. Et essentielt aspekt er, at alle, der spørger på et givent tidspunkt, “hvem ejer denne bitcoin?”, skal kunne få svaret uafhængigt af om man sidder i New Zealand, Nordamerika eller København. Men det betyder også, at Bitcoin-systemet er ekstremt tungt, fordi det ikke stoler på nogen. Besøger du siden Coindesk, kan du se, at der dagligt er omkring 200.000 transaktioner, så hvert sekund bliver der foretaget 2-3 Bitcoin-transaktioner.

“Hvis man går ud fra, at det ekstremt energieffektive computere, så kræver det pt cirka 350 megawatt bare for at drive de computere, der gennemfører transaktioner. 350 megawatt er en mindre atomreaktor, og det er bare for at understøtte 3 transaktioner per sekund,” siger Fritz Henglein.

Sætter vi det i perspektiv har en stor webshop måske tusindvis af transaktioner per sekund. Det gør det til en ekstremt energi-ineffktiv model. Men ifølge Fritz Henglein skyldes det, at penge-generering foregår via den såkaldte Bitcoin Mining, og at der ikke er nogen central myndighed, der udsteder Bitcoins.

“Men hvis vi nu har det godt med, at fx Nationalbanken udsteder dem, så vil vi kunne gøre det meget hurtigere. Det ville være ekstremt billigt, hvis vi ikke insisterede på, at det var Bitcoins og anarkistisk,” siger han.

Mellemmænd tager for stor del af kagen

Men det er også lige præcis manglen på kontrol, der gør blockchains så interessant, mener Michel Avital. Han peger på, at planetens ressourcer ikke er fordelt ligeligt i forhold til indsats. Der er personer, der sidder på ressourcerne - fx distributionskanaler og it-systemer - og på den måde kan de sætte prisen højt, fordi vi er afhængige af dem.

“Blockchain-teknologien giver os en mulighed for at springe led over i forsyningskæden og mellem køber og sælger eller til at håndtere finansielle transaktioner,” siger Michel Avital og nævner eksempler som eBay, Amazon og Airbnb samt Western Union.

Og der er masser af eksempler på brancher, hvor mellemmanden tager en uforholdsmæssig stor del af kagen. I Danmark klager landets pizzeriaer over Just-eat, der tager 12 procent af hver ordre. Og et andet aktuelt eksempel er transport. Uber ejer ikke selv biler, men hjælper personer, der har lyst til at tjene penge på at eje en bil, i kontakt med personer, der har brug for at blive kørt fra A til B. For det tager de 20 procent, og det er nok i overkanten, mener Michel Avital.

“Bidrager de virkelig med værdi, der får dem til at fortjene 20 procent af transaktionerne?” spørger Michel Avital og svarer selv.

“Jeg har ikke tjekket deres regnskaber, men jeg tør godt vædde på, at de får mere end en fair andel”.

Han mener, at Ubers platform formentlig vil kunne erstattes af et system baseret på en blockchain. Via systemet vil du som bruger kunne sikre dig, at chaufføren har et fornuftigt ry via platformen, og at han først modtager penge, når du er fremme ved dit mål. Og chaufføren vil på samme måde kunne sikre sig, at brugeren ikke løbet fra bilen uden at have betalt. Altså på mange måder den samme service som Uber står for i dag, men med færre penge til platformen.

“Blockchain-baserede systemer kan erstatte Uber og tilsvarende peer-to-peer platforme. Den høje margin som de nuværende, centraliserede platforme opkræver, kan i stedet fordeles mellem alle interessenter. I eksemplet Uber vil føreren kunne få mere, passageren vil skulle betale mindre, og så vil der stadig være en rimelig del af provenuet til folkene, der administrerer systemet. Sagt på en anden måde kan et blockchain-baseret system levere mere effektive værdikæder og på den måde også en mere retfærdig forretningsmodel,” siger han.

En selvopfyldende profeti at en killer application er på vej

Der er altså både udfordringer ved at lave blockchain-løsninger og nogle store muligheder. Men ifølge Fritz Henglein bliver der nu kastet så mange ressourcer ind i udviklingen af blockchains, at der helt sikkert vil komme interessante blockchain-løsninger. 

“Det er en selvopfyldende profeti. Alle, der har noget som helst at gøre i områderne, hvor der er et potentiale for at bruge blockchain - de har gang i det,” siger han og fortsætter.

“Det er som med selvkørende biler. Folk regnede heller ikke med, at det ville gå så stærkt, men alle er bange for at blive efterladt, og derfor investerer de i det. Det samme vil ske med blockchain - det er jeg sikker på”.

Han peger på flere brancher, hvor der helt sikker vil komme interessante løsninger baseret på Blockchains, f.eks. fintech-området, logistik og i det hele taget områder, hvor der er mange skiftende aktører og ingen virksomheder, der kontrollerer det hele. Men hvor de første revolutioner kommer, vil han ikke gætte på.

Michel Avital mener også, at det er spekulation at forsøge at forudsige, hvad blockchains første killer application vil blive. Men i takt med, at flere forstår teknologien, vil der også komme interessante bud på brug af blockchains.

“Jo mere folk taler om det, jo mere virkeligt bliver det. Så snart et emne bliver en del af debatten, bliver det også mere konkret, og så bliver det også en del af vores rutiner og dagligdag,” siger han og fortsætter.

“Så en blockchain summer school om et år eller to vil formentlig blive mindre teknisk og mere forretnings-orienteret”.

Han vil også gerne give et bud på, hvad ingeniører med interesse for blockchains skal overveje.

“Mit råd til ingeniører er, at de skal forsøge at tænke på, hvordan de kan ændre grundlæggende på kerne-processer i forretningen og mindre på, hvordan de kan løse konkrete problemer. Forsøg at se, hvordan teknologi kan skabe værdi i deres respektive domæne. Prøv at tænke ‘top-down’ i stedet for ‘bottom-up’,” siger han.

Vil du vide mere om blockchains? Meld dig til konferencen Driving IT

Driving IT
Driving IT

Driving IT giver den 2. november 2018 et unikt indblik i it-verdenens konstante ændringer. og du kommer hjem med konkret og brugbar viden om IT og udvikling.  Tilmeld dig nu .

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close