18-12-2017 19:37:23

Brint har en vigtig plads i fremtidens energisystem

Fremtidens biler: Brint har potentiale til at blive en vigtigt energibæreri fremtidens transportsystem. Indtil videre er infrastrukturen dog begrænset.
16. jan. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Brint har en vigtig plads i fremtidens energisystem

Et af de helt store bump på vejen mod en grøn omstilling i Danmark er transportsektoren. IDAs energivision peger på, transportsektorens overgang til vedvarende energi kræver maksimal elektrificering, og elbiler havde i lang tid vind i sejlene. Men salget er gået i stå i 2016, og samtidig er der fortsat situationer, hvor et batteri ikke er en optimal løsning.

Men hvad med brint? Brint som energibærerhar længe været bragt i spil som et supplement eller alternativ til batterierne, men endnu er brintbiler et særsyn på de danske veje. Teknologien er dog følge Uffe Borup, der er teknologichef hos Nel Hydrogen og arbejder på at skabe en brint-infrastruktur i Danmark, både moden og helt oplagt at benytte i Danmark.

“Hvis du ser på en lagkage af, hvad der findes af transportbehov, så er det meget diversificeret. Derfor er der behov for, at man bruger de bedste løsninger, så vi ikke bruger den samme hammer og søm til alt,” siger Uffe Borup.

Han mener, at brint har nogle unikke fordele, som på nogle områder gør det til et bedre brændsel end batterier.

“Brint vejer tre gange mindre end diesel per energienhed, og 100 til 300 gange mindre end et batteri. Derfor har du utrolig meget energi per vægtenhed i brinten. Og så kan man se, at der ligger en meget moden teknologi bagved, så det er noget, du kan bruge her og nu,” siger han.

Samtidig peger han på, at brinten har den fordel, at den kan gemmes på samme måde som naturgas, så i praksis kan du gemme brint til flere måneder i en kaverne.

Og Nel Hydrogen er ikke alene om at plædere for brint som en oplagt teknologi til at erstatte fossile brændsler. I Hobro ligger den erhvervsdrivende fond Hydrogen valley, der blev sat i verden i 2002 og siden 2005 har arbejdet med brint, brændselsceller og elektrolyse. Her ser man brintbilerne som et stærkt supplement til elbilerne.

“Jeg ser ikke nogen som helst konflikt eller konkurrence mellem el og brintbiler. For de har begge en elmotor, og det er bare et spørgsmål om at finde de situationer, hvor et batteri kommer til kort,” siger direktør, Lars Udby.

Han peger på, at det især er tungere trafik eller mere intensiv brug - som f.eks. en taxa - hvor brint har en fordel. Som et andet eksempel nævner han virksomheden Ballard Power Systems Europe, der benytter brint til gaffeltrucks.

“Det giver mening at køre med el-gaffeltruck, hvis du kører i 8 timer. For så er det billigst, og om aftenen sætter du den i stikkontakten, og næste morgen er den ladet op. Men hvis du har en virksomhed, der har treholdsskift, så kan du ikke lade den stå og lade op, for der skal det næste skiftehold bruge den,” siger han og fortsætter.

“Her giver det mening at køre med en el-gaffeltruck, men i stedet for at den har et batteri, så sætter man brint og brændselsceller på, for så kan du tanke den på 3 minutter. Og når så næste skiftehold kommer, så kører gaffeltrucken videre”.

Oplagt til tung transport

Også Uffe Borup ser et stort potentiale for brint til tungere transport-behov end hverdagsbilisme. Som eksempel peger han på togsektoren, hvor Alstom blandt andet er i gang med at lancere et tog, der kører på brint.

“Alstoms tog er nøjagtig magen til det, Arriva kører rundt med på de fleste af deres baner i Danmark, og det får fuldstændig samme køremønster som med dieseldrift. Det får en rækkevidde på omkring 800 kilometer, og du får heller ikke begrænsninger i forhold til vægten,” siger han og fortsætter.

“Det er typisk issuet med batterier. Du har kort rækkevidde og for meget vægt med. Så du kan ikke have det samme antal passagerer med på toget. Så det er et tog, der er meget stor interesse omkring, og som der også bliver kigget på i Danmark. For vi har omkring 100 af de her tog, der kører på diesel, og der vil det være meget let at skifte ud med brint”.

Også for lastbiler er brint ifølge Uffe Borup oplagt. F.eks. har Nikola Motors udviklet en lastbil, der kan have 100 kilo brint ombord i en tryktank og dermed køre mellem 1000 og 1500 kilometer.

“En normal lastbil kører omkring 1000-1500 kilometer på en tank diesel, så den er fuldt konkurrencedygtig. Derfor har de allerede solgt mellem 7 og 10.000 lastbiler, inden den overhovedet er klar. Med dagens teknologi er en elbil ikke i nærheden, for der får du alt for meget vægt på”.

Energi til 10.000 busser

Derudover mener Uffe Borup, at brinten er helt oplagt at bringe i spil i forhold til problemerne med overproduktion af vedvarende energi og begrænsningerne i at transportere det.

“Hvis vi kigger på Tyskland, havde vi sidste år 3 terawatt timer i energi, som ikke blev produceret. Der kunne vi have lavet brint om til omkring 10.000 busser, så der er allerede i dag massive muligheder for at bruge den energi, der er,” siger han.

Første step kunne ifølge Uffe Borup være at tage vindmøller, som ikke længere får tilskud. De har meget dårlige markedsvilkår, fordi ejerne har svært ved at afsætte deres strøm til en pris, de kan vedligeholde vindmøllen for. Derfor er det en oplagt chance for at udnytte den tekniske levetid møllerne har til at lave værdifuldt brændstof.

“Det der vil ske i dag er, at de gamle møller, der ikke får tilskud, vil blive pillet ned. Også lang tid før deres tekniske levetid er udløbet. Samfundsøkonomisk er det ikke særligt hensigtsmæssigt, men driftsøkonomisk er det bare sådan, det ender. For hver gang vinden blæser, er elprisen lav. Så det ser vi som en klar mulighed, og ved at tage energien helt ude ved kilden, minimerer du også tabene,” siger Uffe Borup.

Netop tabene ved konvertering er der, hvor brint har en ulempe sammenlignet med batterier. Selve produktionen af brint ligger på cirka 70 procent i virkningsgrad, og dermed taber producenten 30 procent, der bliver til varme. Men her kan man ifølge Uffe Borup tænke i integrerede energisystemer. For kan du sende varmen over i fjernvarmesystemet, taber du ikke på samme måde energien.

“Det er klart, at det koster noget at konvertere til brint. Men det er heller ikke uden tab at transportere energien fra vestkysten og til Århus eller København via elnettet. Der taber du også hurtigt de samme procenter ved eksport eller lagring. Ser du på energiregnskabet, så står der mange steder, at det er tre gange mere effektivt at bruge batterier, men det er en skrøne. Det passer simpelthen ikke,” siger han.

Brintbilerne er et hit i Californien

Endnu er udbredelsen af brintbiler dog begrænset. Ifølge Uffe Borup er der i Danmark pt 70 brintbiler på gaden og 10 tankstationer fordelt over hele landet, hvor bilerne kan tankes.

“Vi har et minimal-netværk til rådighed i Danmark, men du kan faktisk bruge det fornuftigt. Og jeg ved, at de folk, der har bilerne, er rigtig glade for dem,” siger han og forklarer, at der i nogen grad er tale om en hønen og ægget-problematik. Det er svært at overbevise bilister om, at de skal vælge en brintbil, når der endnu er få tankstationer, og det er svært at argumentere for flere stationer, når bilparken endnu er så lille.

“Men målsætningen i 2017 er, at vi skal op på 200 biler og 500 biler til næste år. Og når vi når 1000 biler, kommer der faktisk bedre økonomi i tankstationerne. Derfor forventer vi også, at der kommer en stigende udbredelse af tankstationer, når vi kommer et par år længere frem”.

Han peger på Californien som et godt eksempel på, at infrastrukturen er let at få op at stå, når først man kommer over det bump.

“Der kører i år 5000 brintbiler i Californien, og så starter markedsmekanismer lige så stille. Så kommer der pres på for at få flere tankstationer, og samtidig får du også gang i selve brintinfrastrukturen, så man kan få priserne ned,” siger han og forklarer, at der ikke er økonomi i at lave 5 kilo brint til en bil en gang om ugen pr tankstation. Der skal en vis volumen til.

“Men vi har store forventninger til, at når vi først er på den anden side, så ender det også med at blive et meget attraktivt brændstof. Og det er klart, at hvis du ser på bilerne, så bliver det ikke særligt dyrt at producere en brintbil, når det gøres i volumen. Så det er spændende at se, hvordan det udvikler sig”.

Uffe Borup holder oplæg på Fremtidens Transport 2017. Hør hvorfor brinten er en vigtig brik i det fremtidige energisystem


Deltag i debatten

luk
close