23-06-2018 23:19:29

Brugen af gentests bliver stadig mere udbredt

Gentest bliver mere og mere udbredt til diagnosticering af sygdomme. Ny opgørelse viser, at tre af fire lægelige specialer bruger gentest i hverdagen på sygehusene.
11. jan. 2018 Af Katja Isabel Romme Simonsen

Brugen af gentests stiger voldsomt disse år, og de bruges blandt andet til at undersøge patienter med fx kræft eller hjerteproblemer.

Inden for kræftområdet vinder især gentest frem, da en test blandt andet kan afgøre, om en kvinde med brystkræft enten skal have fjernet knuden, eller om det er nødvendigt at bortoperere hele brystet.

En ny undersøgelse fra Danske Regioner viser, at 29 af de 38 lægevidenskabelige specialer bruger data fra gentests for at diagnosticere og finde frem til en optimal behandling til den individuelle patient. Det skriver Berlingske.

Det betyder også, at antallet af patienter, der har fået foretaget en gentest, stiger med 10-20 procent om året, og det vil fortsætte, spår ledende overlæge Anders Bojesen fra klinisk genetisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.  

”Genteknologien er inde i en fantastisk udvikling og kommer i fremtiden til at omfatte alle specialer. Menneskets DNA er en enestående kilde til information. Både om arvelige sygdomme, som nogle risikerer at få, eller information om, hvordan vi tackler sygdomme bedst, hvis de opstår,” siger Anders Bojesen til Berlingske.

Samtidig vil udviklingen tage endnu mere fart, når det nye Nationalt Genom Center bliver etableret. Imens har Rigshospitalet fået adgang til en supercomputer på DTU Risø, hvilket betyder, at man kan kortlægge hele arvemassen hos patienter, og dermed finde endnu flere genfejl. 

Det nye udstyr kan undersøge 48 patienter om ugen med en svartid på 7-14 dage, når det haster, og almindelige analyser på 30 dage.

”I fremtiden vil man derfor ikke længere komme ind med en blodprop i hjertet og få den brede pallette af standard-behandling, man tilbyder alle. Man vil komme ind med en blodprop og få påvist, at der er en helt bestemt mekanisme i ens blodkar i hjertet, der er noget galt med - og man skal så have lige nøjagtig dén behandling, der retter sig mod denne mekanisme - og ikke andre,” forudser professor i kardiologi Henning Bundgaard.

Du kan læse mere om, hvordan brugen af gentest kan komme til at true retten til privatliv på Berlingske.


Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close