25-02-2018 04:47:23

Bygninger spiller vigtig rolle i den grønne omstilling

Grøn omstilling: Branchepartnerskabet Renovering på Dagsordenen har lavet en række overordnede anbefalinger til den fremtidige energipolitik, der skal bidrage konstruktivt til debatten. Rapporten og anbefalingerne er netop blevet fremlagt på Christiansborg.
26. maj. 2016 Af Ole Haun
Bygninger spiller vigtig rolle i den grønne omstilling

Forskere fra Aalborg Universitet har i ny rapport ”Fremtidens byggeri - Nøglen til et omkostningseffektivt og bæredygtigt energisystem” udredt, hvilken rolle byggeriet skal spille, hvis man skal foretage en omstilling af det danske energisystem til at blive uafhængigt af fossile brændsler. Rapporten peger bl.a. på, at bedre energieffektivitet i bygningsmassen er helt afgørende for en samfundsøkonomisk optimal omstilling af energisystemet..

Rapporten blev offentliggjort på en konference på Christiansborg 25. maj, arrangeret af branchesamarbejdet Renovering på dagsordenen, som også IDA deltager i.

I forbindelse med fremlæggelsen præsenterede branchesamarbejdet en række anbefalinger, som samarbejdsparterne mener, bør indgå i udformningen af den fremtidige energipolitik. Anbefalingerne bygger på den netop offentliggjorte rapport og på ”IDAs Energivision 2050”.

Læs mere på hjemmesiden: Renovering på dagsordenen

Læs Rapport og sammenfatning


Deltag i debatten

luk
close